Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Grydesten. 275 Grøn Jord. tJ-rydesten eller Klebersten er en i Norge, Grønland, Tyskland, Italien etc. fore- kommende Stenart, som indeholder kiselsur Magnesia og er saa blød, at den kan skæres med en Kniv; man forfærdiger deraf Kakkel- ovne, Kogeapparater etc., ligesom den ogsaa anvendes som Materiale til Hvælvinger og andet Murerarbeide. Gryn, T. Graupen, kaldes dels afskallede, enten hele eller mere eller mindre knuste, men dog ikke ganske pulveriserede Korn, og dels overklippede eller afrundede Korn. Her i Landet tilberedes de mest af Byg (s. Banke- byg), dog ogsaa af Boghvede (s. d.), Hvede, Havre og Ris. Boghvedegryn erholdes ved at tørre Kornene, afskalle dem og overklippe dem paa en Brækqværn; ved endvidere at fjerne den fine, indre Hinde ved Fugtning og Blæsning, tilberedes de saakaldte Rulle- gryn. Paa samme Maade behandles Havre- gryn, som derefter undergives en stærk Varme, samt Hvedegryn eller Semoulegryn, som af- skalles ved Sigtning og Blæsning uden at fugtes. — Gryn bør opbevares paa et tørt Sted i Kasser eller Tønder, mon ikke i Sække, da de i disse let blive melede og fulde af Midder; det er godt jevnlig at sigte dem for at fraskille Melet, ligesom ogsaa de Klumper, som undertiden samle sig deri, snarest bør sønderdeles. Cirriinebergervm s. Brandenburger- vin. Grivskar {Cucurbita), T. Kürbis, E. Gourd, Fr. Courge, Pépon, er den bekjendte énaarige Plante, hvoraf der gives flere Arter, som dels dyrkes paa Marker, Vinbjerge og i Haver paa Grund af dens som Næringsmid- del baade for Mennesker og Dyr tjenende Frugter, og dels ogsaa i Haver som Pryd- plante. Det Første gjælder navnlig om det store almindelige Græskar, Cucurbita Pepo, som hører hjemme i Orienten, men dyrkes i alle varmere Lande i en Mængde Varieteter, sædvanlig med mindre smukt tegnede eller eiendommeligt formede Frugter, hvis Frø an- vendes i Medicinen mod Bændelorm. Til denne Slægt hører blandt andre Flaskegræs- karret, Cucurbita lagenaria, hvis Frugter man, ved at udtage Kjødet af dem, benytter som Plasker, ofte under Navn af Calabasser (s. d.) ; i Frankrig anvendes de saaledes ofte som Feltflasker af Soldaterne. Aim. G. dyrkes ogsaa her i Landet; Frugten benyttes ned- syltet i Eddike etc. paa samme Maade som Agurker, og den spises hyppig af den fatti- gere Befolkning i stuvet Tilstand. Af de modne Kjærner kan der presses en god Olie, der baade kan nydes og bruges til Belysning, og af selve Græskarrene kan der tilberedes en Slags godt Sukker, ligesom ogsaa Bræn- devin. Grrsesk Hofrø s. Bukkehornsfrø. befseske Vine kalder man de sæd- vanlig meget søde og spirituøse Vine fra flere tyrkiske, men kun faa græske Øer i Archi- pelagus. De bedste komme fra Øerne Cy- pern, Candia og Chios; endvidere fra Samos, Tenedos, Corfu og Motclin, paa hvilke Øer der avles en fortrinlig rød Malvasier og Mu- skateller, ligesom ogsaa Øen Zante er berømt for den saakaldte Jenerodivin. De fleste af disse Vine forsendes til Italien og Østerrig dels i Foustager og dels i Læderflasker, un- dertiden ogsaa i store, med Siv omflettede Glasflasker. I selve Grækenland er Tilbered- ningen og Behandlingen af Vine temmelig mangelfuld. Græslærred eller Grass cloth s. Chi- nagræs. tjcræsolie s. idrisolie. tü-ræsrod eller Qvikrod (Rhizoma eller Radix Gr aminis) er den 2—3 Mm. tykke, horizontalt under Jorden vidt krybende, gre- nede og leddede Rodstok af det overalt paa vore Marker og i Haverne som et byrdefuldt Ukrudt voxende Qvikgræs eller Qvikhvede, Triticuni eller Agropyrum repens. Den er af en bleg, straagul Farve, er uden Lugt og har en sødlig, noget slimet og sammensnær- pende Smag. Den kommer i Handelen i lange, tørrede, og fra Rodtrævlerne rensede Stykker, som sædvanlig ere opvundne i fod- lange Bundter, men ogsaa undertiden ere skaarne som Hakkelse. Den anvendes i Me- dicinen som et beroligende, mildt opløsende, blodrensende og urindrivende Middel, navnlig i Febersygdomme; sædvanlig benyttes den i flydende Extractform under Navn af Mellago Graminis. Dette Extract er af Consistents som Sirup, rødbrunt og har en sødlig Smag og en behagelig Lugt. Man har ogsaa med Held forsøgt paa at bage Roden sammen med Brød og anbefalet den hertil i knappe Tider. Den indeholder en Slags Sukker, som har Lighed med Mannit, Bassorin, Gummi, Stivelsemel, Slim, Amylum og nogle Salte. Grræsrod, rød, s. Sandstarrod. Grævlinge Excrementer s. Das- jespis. ôrævliiigeskind, T. Dachsfelle, er- holdes af den i Klippe- og Jordhuler levende almindelige Grævling Meles Taxus. De ere tykke, besatte med grove og stive, sædvanlig graa Haar med hvide og sorte, ligesom fedtede Spidser. De amerikanske Skind (af Meles labrodoricus) ere de fineste ; derefter følge de danske, tyske, ungarske, russiske etc. Man benytter dem til Kufferter, Jagttasker, Tornistre, Fodposer etc; Haarene anvendes til Børstcnbinderarbeide. G run .1 mal ( Terra viridis) er en jern- holdig Jordart af grønlig Farve i forskjellige Nuancer og bestaar sædvanlig af Lerjord, Jernilte, Magnesia, lidt Mangan og noget Vand; den er uigjennemsigtig, mat, mild, lidt fedtagtig at føle paa, klæber svagt ved Tungen, er ikke giftig og har en Vægtfylde af 2,5—2,8. Den bedste findes i det nord- lige Italien i Omegnen af Verona, _ hvorfor den ogsaa kaldes Veroneser eller italiensk lord; den er af en lys, spanskgrøn Farve, som undertiden gaar over i det Olivengrønne eller or endnu mørkere, er temmelig haard og forekommer i Handelen i tre Sorter baade raa og slemmet. Den cypriske QÏ M noget ringere Qvalitet; den bøhmiske er den simp-* leste Sort, sædvanlig sortegrøn, blød, fedtet og fugtig. Grøn Jord findes endvidere i Ty- 18*