Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Gros varié. Greys. 274 Godhed med Helligaandsvinen (s. Franken- vine). (jJ-veys er i England en almindelig Be- nævnelse for alle Bomulds- eller Linnede Ta- rer, der kjøbes i ubleget Tilstand, imedens de kaldes Whites, naar de komme blegede i Handelen. Crrezssilke s. Grège. hr ribf jer, T. Geier- eller Yulturfedern, Fr. Plumes de vautour, d’autruche d’Améri- que eller de Magellan, erholdes dels af Hals- kraverne af de egentlige Gribbe, som have Hovedet og den øverste Del af Halsen nøgne, hvortil Kondoren henhører, og dels af den amerikanske Struds, Rhea americana. De ere enten hvide eller graa, lange og smalle, an- vendes som Pyntfjer og ere langt mindre dunede end de almindelige Strudsfjer. De erholdes navnlig fra Brasilien, sædvanlig flet- tede paa Seilgarn eller Tarmstrænge i Form af Ringe paa 3—4 Meter; de komme ogsaa fra Livorno i belteformede Tresser eller Bundter, indpakkede i Lærred eller Huder. Ogsaa Brystskindet af den almindelige Grib anvendes undertiden til Pelsværk. Griffel s. Skifer. Gros er den danske og tyske Betegnelse for et Antal af 12 Dusin eller 144 Stkr. ; i den nyere Tid regnes imidlertid ofte i Tysk- land overensstemmende med det metriske System 1 Gros = 10 Dusin à 10 Stkr. = 100 Stkr. hrros benyttes baade i Frankrig og Tysk- land som Tillægsord ved Betegnelsen af en Mængde lærredsagtig vævede Silketøier, som udmærke sig vod en vis Styrke, der er frem- bragt ved tykkere, flerdobbelto Silketraade i Kjeden og tyndere i Islætten, hvorved Stof- ferne erholde et ribbet Udseende, eller ved flerdobbelte Traade baade i Kjede og Islæt, hvorved Udseendet bliver kornet. Flere Fa- brikanter benyttede ogsaa Tidligere Ordet «Gros» foran Navnene paa andre af deres Silketøier for at hæve disse, eller de dannede Varenavne af dette Ord og en eller anden By, hvor Stofferne enten tilvirkedes eller først vare fabrikerede saasom Gros d’Anvers, de Russie, de Londres, G. barré, G. favori etc.; de fleste af disse Benævnelser ere imid- lertid igjen forsvundne, ligesom Navnene paa saa mange andre Modeartikler, og vi skulle derfor nedenfor kun anføre dem, som endnu benyttes eller dog oftere nævnes. Stundom bruges ogsaa «Gros» om blandede Stoffer, som ikke bestaa alene af Silke, saasom Gros des Indes med Islæt af Bomuld, Gros d’lspa- han med fin Kamulds Islæt etc. (ilros d’Autriche kalder man i Frank- rig de groveste Strudsdunfjer, som underti- dertiden indvæves i Listerne om Klæde. lirros de Berlin er et svært, lærreds- agtig vævet Silkestof med tykke Tværribber, der fremkomme ved at hver fjerde Traad i Kjeden er 3 eller 4 dobbelt, hvorved der frem- kommer ophøiede Striber, idet Islætten hæver sig op over de tykke Traade og igjen sænker sig ind igjennem de mellemliggende tyndere Kjedetraade. Undertiden har dette Stof Lig- hed med uopskaaret Fløil. hrros de Chine kaldes en Art Silke- tøi med Taftgrund og fine Ribber, der ere frembragte ved en grovere Islættraad imel- lem hver sjette Traad. Gros de Florence, et svært, glin- sende, stærkt appreteret Taft, er som oftest sort, men forekommer dog ogsaa i andre Farver; det anvendes meget til Damekjoler, Forklæder, Herrehalstørklæder etc. G ros de Naples er ligeledes et svært, taftagtigt Silketøi med flerdobbelte Islæt- traade, men har ikke saa fremtrædende Rib- ber som Gros de Berlin; det vævedes først i Neapel, men fabrikeres nu ogsaa meget i Frankrig og Tyskland, sædvanlig sort, men ogsaa i andre Farver og enten glat, flammet eller moireret. Den sværeste Sort benævnes Poult de Soie, og en Afart heraf er igjen Gros grain, hvis Islæt bestaar af snoede Bomuldstraade. En let Sort, hvori Kjeden bestaar af to forskjellige Farver og Islætten af en tredie, saa at Stoffet faar et flammet Udseende, kaldes Kamelot. En anden Sort, som benævnes Poplin, har Kjede af Silke og Islæt af Florotsilke, Kamelgarn eller fint Kamuldsgarn; det forfærdiges navnlig i Dub- bila under Navn af Irish Poplin, samt lige- ledes i Tyskland i Crefeld og Chemnitz, sæd- vanlig med Islæt af Bomuldsgarn. (i ro s de Paris er et taftagtigt Silke- stof af helt kogt Silke; man har det baade ensfarvet og med Islæt af anden Farve end Kjeden, hvorved Tøiet bliver flammet eller changerende. Gros de Tours var oprindelig en Ef- terligning af Gros de Naples, men endnu sværere og stærkere og med mangedobbelte Islættraade; det forfærdigedes ogsaa med Kjede af Silke og en Islæt, der bestod af én Silke- og to Bomuldstraade. Nu forekommer det kun sjclden under dette Navn, men kaldes enten Gros de Naples eller gives andre vil- kaarlige Navne. hi-ros forts kaldes i Frankrig nogle or- dinaire, stærke og tætte Hampelærreder, soffi især forfærdiges af Landbefolkningen i Dop. Nedre Seine og Somme. De bedste Sorter blive sædvanlig blegede, imedens de simplere, som ogsaa kaldes Mortagnes og Toiles de meubles, mest benyttes til indre Betræk paa Meubler, Madrasser etc. (Grosserie er den franske Benævnelse paa grove Jernvarer. hrrossular eller Aplom er en Art Gra- nat af asparges- eller æblegrøn, sjeldnere af hvid, gulligbrun eller hyacintrød Farve; den forekommer som Trapezoëdre i Tyrol, Norge, Sibérien etc. i kornede Stykker eller Krystal- ler indvoxet i Serpentin og Marmor. Den røde G. se under Granat. Bros trait er en Slags stærkt Hampe- lærred med snoede Traade og væves i Frank- rig, hvor det ofte anvendes til smaa Seil etc. Gros varié kaldes en Sort temmelig tykt, glat Silketøi, som væves af ordinair Silke og derfor er billigere end mange tyn- dere Sorter; paa Grund af de tykke lslæt- traade er det noget ribbet. Kjeden er sæd- I vanlig forskjelligt farvet og Islætten sort.