Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Granulit. 273 Gressevin. varigste, da Feldspathen let forvittrer. Den er lettest at bearbeide kort efterat den er brudt, hvorfor man ogsaa ofte opbevarer util- hugne Granitblokke under Yand. — G. fore- kommer næsten over hele Jordkloden i ældre Formationer, snart i vilde og takkede Bjerg- partier, t. Ex. i Alperne, og snart som fladt hvælvede Kupler eller Forhøininger, saasorn i Frankrig, Schwarzwald, Togeserne, Norge etc. I Danmark forekommer G. i større Masser kun paa Bornholm; forøvrigt findes den spredt i Landet som Brudstykker i Form af Bullesten. I Norge forekomme de største Granitdistricter i Lofoten, ved Christiania, i Sætersdalen, det sydlige Trondhjem etc. Graniten er i det Hele fattig paa Ertse; un- dertiden indeholder den dog Jern og Tin- erts. Pulveriseret, forvittret og opløst G. af- giver et fortrinligt ildfast Materiale til Tegl- sten og til Stentøismasse. Glrairalit eller Hvidsten, Aplit eller Halvgranit kaldes en Art Granit, som ikke indeholder Glimmer, men hvis Hovedbestand- del er mere eller mindre finkornet Feldspath, blandet med Granit, Cyanit, Hornblende etc. Den danner undertiden hele Bjerge, navnlig i Østerrig, Bøhmen, Sachsen og Sverig og anvendes baade som Bygningssten og til Bro- lægning ; den forvittrer imidlertid let ved Veirligets Indflydelse. En særegen Art mod meget iblandet Hornblende kaldes i Østerrig Forelsten og benyttes stundom til Stenskærer- arbeider, da den kan gives en smuk Politur. Granuld, et af Grantræets Blade ud- vundet Trævlestof, ligner eii fin Uld og blev i sin første Fremkomst anvendt som Middel imod Gigt og lod sig spinde og væve, men tabte hurtig sin Anvendelse. Graphit s. Blyant. Gcraphitdigler s. Digler. Grraphitkit, lufttæt, benyttes til Damp- kjedler og Gasrør; det er langt at foretrække for det røde Blykit. GrasHclotli s. Chinagræs. trravesvine, som baade ere røde og hvide, voxe paa det grusede Terrain, som om- giver Bordeaux og henregnes derfor til Bor- deauxvinene. De røde ere mindre fine end Medocvinene, men have mere Corpus og holde sig længere. De bør ikke tappes paa Flasker førend efter at have været lagrede i 7—8 Aar; de ville da omtrent kunne holde sig uforandrede i 20—25 Aar, imedens Medoc- vine paa Flasker efter 12—14 Aars Forløb antage en teglrød Farve. Man inddeler dem i Handelen i tre Sorter: premières, bonnes og petites Graves. De bedste dyrkes i Sognet Pessac, hvortil ogsaa hører Château Haut-Brion; derefter følge Sognene Ta- lence, Mérignac, Gradignan, Léognan, Eyzi- nes og Yillenave d'Ornon. De ringere Sorter rød Gravesvin ere fra Martillac, Bruges, Cau- diran, Bègles, St. Médan, Labride etc. Af de hvide ere de bedste: Sauterne, Bommes, Cerons, Preignac, Toulène, Yillenave d’Ornon, Fargues, Langon, Podensac, Gars etc. Grebes eller Greves kaldes Skindene af den paa mange Steder i Europa, saaledes og- saa i Danmark, levende Lappedykker eller J. Hjorth: Varelexikon. Silkeand, Colynibus eller Podiceps cristatus; de ere besatte med smukke, glinsende hvide eller i det Perlegraa spillende Fjer og be- nyttes som Damepynt til Kantninger, Muf- fer etc. drecaglia er en sød, let berusende, hvid Malvasiervin, som avles ved Vesuv af Druer, der ere forplantede dertil fra Græken- land, hvoraf den har faaet sit Navn. Green C’hillies er en Slags lille spansk Peber, som dyrkes i Ostindien og Mexico ; Planten bærer smaa, aflange Frugter, som nedlægges i Eddike førend de ere modne og forsendes til Europa mest over London. Gréfler er Navnet paa en af de bedste Sorter røde Ermitagevine (s. d.). Grrège, Greggia eller Grezs kaldes den ophaspede, men ikke tvundne eller kogte raa Silke, som fremkommer ved at Cocon- traadene klæbe sammen ved Hjælp af deres naturlige, af Vand blødgjorte Lim og danne enkelte Traade. G. kaldes ogsaa en Sort af fin Kamuld og Floretsilke spundet Garn, der anvendes til Kjedegarn i fine Shawler. Grelot eller Fil en grelot kaldes i Frank- krig den fine hollandske saakaldte Kloster- traad (s. Traad). Grelots er ogsaa den fran- ske Benævnelse paa Kanebjælder af Metal, som udgjøre en ikke uvigtig Handelsartikel til den afrikanske Kyst. CjJ-renache er en sød, lyserød Vin fra Dep. Østpyrenæerne; ved at henligge bliver den endnu lysere og faar en Smag som Cy- pervin. De bedste Sorter voxe i Omegnen af Banyeul, Cosperon, Collioure ogBhodez. Den udvindes af den samme Art Vindruer som den spanske Garnachas (s. d.). Grrenadiltræ eller Granatiltræ kalder man flere fra Ost- og Vestindien og fra Ma- dagaskar kommende fine og faste Træsorter, om hvis Oprindelse der ofte hersker Uvished. Navnet gives saaledes til Vedet af en An- thyllis, som hovedsagelig voxer i Vestindien; det er sædvanlig brunt, noget lysere end det røde eller brune Ibenholt (s. d.), der ogsaa undertiden kaldes Grenadiltræ. Det haardeste kaldes Jerntræ. Det anvendes til finere Snedker- og Dreierarbeider, og navnlig til Fløiter. Fra Jamaica kommer en Art i tynde, uregelmæssige Stammer med en stærk gul Splint og en meget fin mørkebrun, næsten sort Kjærne; dette benyttes meget til Fløiter og Klarinetter og kaldes ogsaa undertiden Cocostræ eller Cocosnødtræ. Endvidere har man sort Grenadiltræ, der er ligesaa sort som Ibenholt; det forekommer i tynde, som oftest knortede Stykker og anvendes til de fineste og dyreste Fløiter. Grrenadine er Navnet paa en Slags svært, fintmønstret Taft, som oprindelig blev forfærdiget af spansk Silke fra Granada, men nu fabrikeres i Frankrig, Schweiz og Tysk- land. <jri*enaclinsilke er en Slags spansk, sort Silke, som især anvendes til Kniplinger, Fryndser etc. Crrenetter s. Korsbær. Gressevin er en meget god og kraftig Würzburgervin, som omtrent kan maale sig i 18