Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Granatæbler. 272 Granit. er blandet med Barken af Buxbom eller Ber- berisbusken. Et Afkog af den ægte Granat- rodbark giver med vinsurt Jern et blaasort Bundfald, imedens de andre Barksorter ikke bevirke nogen Farvning; et andet Kjendetegn er, at det førstnævnte Afkog fældes af en Limopløsning, hvilket ikke er Tilfældet med Decocternc af de sidstnævnte. Den virk- somme Bestanddel af denne Bark kaldes Granatin, som det indeholder tilligemed Gra- natgarvesyre, Jo friskere Boden er, desto kraftigere virker den; efter længere Tids Forløb bliver den aldeles kraftesløs. Cirranatæ føler (Fructus Granati) ere Frugterne af det fra det nordlige Afrika og det sydlige Asien stammende, men ogsaa i det sydlige Europa hyppig dyrkede Granat- træ, Punica Granatili)), som ogsaa opelskes i Drivhuse flere Steder i Nordeuropa. Dette Træ er ofte 5—6 Meter høit, men voxer og- saa buskagtigt og er undertiden besat med Torne. De æbleformede, foroven og forneden lidt sammentrykte Frugter ere 8 à 10 Ctm. i Gjennemsnit og som oftest høirøde eller blodrøde, hos nogle Arter dog ogsaa grønlig- røde, gulrøde og endogsaa lysegrønne og springe op af sig selv i Spidsen, naar de ere fuldmodne. Indvendig ere de ved en Tvær- væg delte ligesom i to Afdelinger, hvoraf den nederste hæver sig mod Centrum og er ved hvide Hinder delt i 3 Bum, medens den øvre er delt 1 6 Bum; disse Bum ere fyldte med af- lange, uregelmæssig kantede, purpurfarvede Frø, omgivne af et rødt Kjød med en Saft af en behagelig, syrligsød Smag. Denne Saft udpresses i Tyrkiet og sælges der i Krukker og Tønder under Navn af Nardenk; den udgjør en Hovedbestanddel af den i hele Orienten meget yndede, kølende Drik Scher- bet eller Serbet, som nydes istedetfor Yin. Disse Frugter komme sædvanlig til Nordeu- ropa fra Omegnen af Toulon og fra Lombar- diet, ligesom ogsaa Træets Blomster samt de tørrede Frugtskaller og Bodbarken; kun den sidste er imidlertid officin ei. Glranatæbleskaller (Cortex Fruct. Granatorum eller Malicorum) de tørrede Skaller af Granatæblerne, komme i Handelen dels i halve eller fjerdedels Stykker af den hele Skal og dels i Brudstykker ; de ere liaarde, læderagtige. gule eller rødbrune, udvendig glinsende og lidt rynkede, indvendig matte og gulbrune, af 1—2 Mm. Tykkelse. De have en meget sammensnærpende Smag, da de indeholde meget Garvestof. Deres Hoved- bestanddele ere Garvesyre, Gummi, Harpix og noget Gallussyre. De benyttes undertiden i "Medicinen som et adstringerende Middel; men hovedsagelig anvendes de til Garvning, Sortfarvning, Blækfabrikation etc. De bedste komme fra Persien, men de erholdes ogsaa fra Italien, Frankrig, Spanien, Tyrol og de canariske Øer. De forskrives hyppigst fra Triest, Livorno og Genua. Orand Medo c kaldes i Frankrig de bedste røde Bordeauxvine fra Margaux, La- fitte og Latour i Dep. Gironde. Grrandurel, et brogetflammet, nankin- agtigt Bomuldsstof med Kjede og Islæt af to sammensnoede Traade af forskjellig Farve, væves baade i England og Tyskland og for- sendes navnlig til Italien. (liraiitVoolic s. Gran. Granali Id s. Granalier. Corail harpix s. Gran. Ciraiiilla s. Cochenille. Cjfranit er en meget fast, krystallinsk kornet Blanding af Qvarts, Feldspath og Glimmer, fast sammenvoxede uden andet Bin- demiddel, og udgjør Hovedmassen af Urbjer- gene. Bestanddelene findes blandede i meget forskjelligt Forhold, saa at hver enkelt af dem kan være fremherskende^ i større eller mindre Mængde, og dens Farve afhænger derfor mest af disse; Feldspatlien er saaledes hvid og rød, Qvartsen sædvanlig graa, Glim- meren sort, gul, graa eller rød, saaledes at dens Hovedfarve bliver enten graa eller rød- lig. G. mangler i Begelen skiferagtig Struc- tur, fordi de enkelte Glimmerblade uden no- gen Orden ere blandede imellem Feldspath- kornene ; undertiden forekomme dog Glimmer- bladene grupperede i parallele Bækker, hvor- ved Bjergarten antager en skifrig Structur og danner en Overgang til Gneis. Nogle Arter af G. ere porphyragtige, nemlig naar enkelte forholdsvis store Krystaller af Feld- spath findes indvoxede i Bjergartens almin- delige Masse. Den indeholder ogsaa under- tiden Hornblende og danner da Overgangen til Syenit, hvilket hyppig er Tilfældet i Norge, saasom ved Christiania og Laurvig; ligeledes kan den indeholde Granat, sjeldnere Talk, Chlorit, Fedtsten, Andalusit, Korund, Beryl, Titanit, Svovlkies, Tinsten etc. Ofte findes der ingen Glimmer i Stenen, og den kaldes da Aplit, Granitel, Hvidsten, (s. ogsaa Granulit). Efter Størrelsen af de iblandede enkelte Stykker skj einer man imellem grov- kornet, middelkornet, som er mest udbredt, og finkornet G. I Sibérien, Schlesien etc. forekommer den saakaldte Skriftgranit eller Pegmatit, som fattes Glimmer og hvori Qvartsen er indvoxet som lange, tynde Kry- staller i næsten ren og storbladet Feldspath, hvorved der dannes Figurer, der ligne he- bræiske og arabiske Bogstaver. Granitel kal- des en meget finkornet Art, som forarbeides til Uhrfutteraler, Daaser, og andre Smaagjen- stande. Fra Krieglach i Steiermark erholdes en Art G. af himmelblau Farve. — Uagtet Graniten ikke af Naturen er skifret og saa- ledes kunde synes at mangle alt Anlæg til Begelmæssighed i Form, findes dens Masser dog ofte gjennembrudte af Kløftflader og der- ved afdelte i temmelig regelmæssige Lag, der atter kunne være delte paatværs, hvor- ved der fremkommer regulaire Blokke. Paa denne Egenskab, samt paa Stenens næsten uforgængelige Varighed er dens Anvendelse som Bygningsmateriale grundet; den benyt- tes navnlig til Grundmure, Fundamenter, Fliser, Brosten, Møllestene etc., og da den finkornede kan gives en smuk Politur, bruges denne meget til Mindestøtter, Bordplader, Vaser og lignende architektoniske Arbeider. Den Granit, som er rigest paa Qvarts og’ Glimmer, ansés for at være den bedste og