Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Granat.
271
Granatrodbark.
ved Kongsberg, Taluni, Arendal og Kragerø,
flere Steder i Irland, Italien, Trankrig o. s. v.
Den forekommer hyppigst indvoxet som en-
kelte Krystaller i Bjergarterne eller Erts-
leierne, men ogsaa i Sand og Ler under
Muldjorden og udvindes da ved Yaskning,
sædvanlig i smaa, rundagtige Korn. De
smukkeste Almandiner komme fra Ceylon og
Pegu; den ceylonske er vinrød og viser uden
Polie slet intet Tarvespil; den sirianske fra
Pegu er violblaa eller purpurviolet og kaldes
undertiden Karfunkel. De feilfri, gjennem-
sigtige, mørkerøde, større A. staa i meget
høi Pris og slibes ofte en cabochon, dog og-
saa som Bosetter og Brillanter, og anvendes
som Bing- eller Naalestene, imedens de smaa
Korn enten gjennembores eller trækkes paa
Snore, eller knuses i Staalmortere for at bru-
ges som Slibepulver. — 2) Pyrop, ogsaa kal-
det occidentalsk eller bøhmisk Granat, er
blodrød eller mørk vinrød, har en Vægtfylde
af 3,56—3,72: den indeholder Chrom og fin-
des hyppigst som smaa 'kantede eller rund-
agtige Korn i opskyllet Land ved Toden af
Bjergene i Bøhmen. Don er mere gjennem-
sigtig og har et stærkere Spil, især naar den
holdes imod Lyset, end Almandinen og vin-
des ved Udvaskning; naar dens Tarve spiller
i det Brunlige, kaldes den Ølgranat; nærmer
den sig mere til det ildfulde Bøde, benævnes
den Vingranat, og naar den er mere orange-
farvet end rød, Vermeille; undertiden faar
ogsaa denne Navn af Karfunkel, navnlig naar
dens Farve har Lighed med den røde Korunds.
Større Pyroper ere yderst sjeldne og betales
enkeltvis; de mindre derimod sælges efter
Vægt og benævnes efter Antallet af de Korn,
som gaa paa et Lod, f. Ex. 32re, 40re, llOre
indtil 400; de endnu mindre kaldes Udskud
og anvendes til Slibemateiiale. De større
slibes som Brillanter og Bosetter; de mindre
facetteres, gjennembores med Diamantsplin-
ter og trækkes paa Snore af rød Traad. .1
det østerrigske Skatkammer findes en sj elden
Poryp af et Hønseægs Størrelse, — 3) Hes-
sonit, Essonit eller Canélsten, som ogsaa
undertiden feilagtig kaldes Hyacint, kalder
man de honninggule indtil hyacintrøde Va-
rieteter af Granat; den er halvt gjennemsig-
tig indtil gjennemskinnende, har en Vægt-
fylde af 3,6 og findes saavel krystalliseret
som i Korn paa Ceylon og ligeledes ved St.
Gotthardt og ved Malsjø i Sverig. Den rene,
især rødlig farvede Hossonit anvendes som
Smykkesten; men sædvanlig ere disse Stene
indvendig fulde af fine Bidser, hvorved de
let kunne adskilles fra Hyacinter, hvormed
de ofte tidligere bleve forvexlede. — Slib-
ningen af Granater sker med et af de mind-
ste og urene Granater eller af Stumper og
Affald stødt Pulver, som kaldes Granatbord
eller rød Smørgel. De bøhmiske G. efter-
lignes ofte med Glasfiusser, som kun adskille
sig fra de ægte ved deres ringere Haardhed
og Vægtfylde. — Toruden de ovennævnte
tre Arter findes der flere Steder, saasom i
Steiermark, Schweiz, Norge, Ural etc. nogle
simplere, uigjennemsigtige Granater af rød,
brun eller grøn Tarve og ofte i store Styk-
ker; disse anvendes kun som Slibemateriale
eller, hvor de fremkomme i Mængde, som et
godt Tlusmiddel ved Smeltning af Jern.
OranatMomstei* eller Balaustier
{Flores Balausta eller Granati), de tørrede,
høirøde, fyldte Blomster af Granattræet, ere
uden Lugt, have en meget sammensnærpende
Smag, og an vendes nu sædvanlig til Tarv-
ning af Tandpulver, sjeldnere til Sortfarv-
ning; tidligere benyttedes de i Medicinen
imod Slim- og Blodflod. De erholdes fra
Sydfrankrig, Spanien, Portugal etc. og maa
have store, brede Blade uden Støv.
Cxranatbrmit, isopurpursurt Kali,
fremstilles ved Indvirkning af Cyankalium
paa en^ Opløsning af Pikrinsyre. Den kom-
mer i Handelen i Deigform, fordi den let
kan explodere ved Gnidning, og er tilsat lidt
Glycerin for at den ikke skal tørre ind.
Granater kaldes nogle smaa Krebs,
som fanges i Mængde ved Nordsøens Kyster
og som paa mange Steder spises som en
Délicatesse. Paa de oldenburgske Kyster for-
arbeides de ved Dampning, Tørring og Ma-
ling til en Slags Gjødning, der kommer i
Handelen under Navn af Granatguano; den
indeholder omtrent 8 pCt. Qvælstof, men kun
c. 3 pCt. Phosphorsyre.
(jrranatjçieaiio s. Granater.
C^raiiatilli eller smaa Purgérkorn
(Grana Tilli eller Tiglii) ere de aflange,
ovale, paa begge Sider -stumpt firkantede,
glatte, mørkebrune, kantet convexe, omtrent
2 Ctm. lange Trøkorn af den i Ostindien
voxende Croton Tiglium. Under en glat, tynd,
brungraa, med mørkere Pletter forsynet Skal
indeholde de en hvid, olieagtig, af to Dele
bestaaende og indvendig hul Kjærne, som ved
at tygges foraarsager en heftig, længe ved-
holdende Brænden i Munden og virker stærkt
purgerende. De samme Egenskaber har den
deraf pressede brungule, fede, tyktflydende,
skarpe Olie, Oleum Crotonis, som virker stærkt
purgerende og naar den indgnides i Huden,
fremkalder den smaa Blærer; den benyttes
derfor ogsaa udvendig som et pirrende Mid-
del ved Bheuinatisme etc. Den kommer i
Handelen i smaa, forseglede Glas. Olien vir-
ker langt skarpere end Bicinusolie og inde-
holder Crotonsyre eller Tiglinsyre, Acidum
crotonicum, en vandklar, ikke skarp og ikke
purgerende Olie, samt Crotonol, der er et
harpixagtigt Stof, som udgjør Oliens blære-
trækkende Bestanddel. Trøet og Olien er-
holdes ovor London, Amsterdam, Triest etc.
t>ri*anatiltræ s. Grenadiltræ.
CxTanatrodbark (Cortex Badicis
Granati) den udvendig graagule og indven-
dig grønliggule, paa Underfladen rødligbrune
Bark af Granattræets Bod, er a/2—1 Mm.
tyk, uden Lugt, af en bitteragtig sam-
mensnærpende Smag og indeholder meget
Garvestof og Gallussyre. Barken kommer
mest i Handelen i smaa krumbøiede, rørfor-
mede Stykker, som ere let sønderbrydelige ;
ved at tygge Barken farves Spyttet gult. Et
Decoct deraf, navnlig af den friske Bod, er
et vigtigt og specifikt Middel imod Bændel-
orm. Man maa nøie agte paa, at den ikke