Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Granat. 271 Granatrodbark. ved Kongsberg, Taluni, Arendal og Kragerø, flere Steder i Irland, Italien, Trankrig o. s. v. Den forekommer hyppigst indvoxet som en- kelte Krystaller i Bjergarterne eller Erts- leierne, men ogsaa i Sand og Ler under Muldjorden og udvindes da ved Yaskning, sædvanlig i smaa, rundagtige Korn. De smukkeste Almandiner komme fra Ceylon og Pegu; den ceylonske er vinrød og viser uden Polie slet intet Tarvespil; den sirianske fra Pegu er violblaa eller purpurviolet og kaldes undertiden Karfunkel. De feilfri, gjennem- sigtige, mørkerøde, større A. staa i meget høi Pris og slibes ofte en cabochon, dog og- saa som Bosetter og Brillanter, og anvendes som Bing- eller Naalestene, imedens de smaa Korn enten gjennembores eller trækkes paa Snore, eller knuses i Staalmortere for at bru- ges som Slibepulver. — 2) Pyrop, ogsaa kal- det occidentalsk eller bøhmisk Granat, er blodrød eller mørk vinrød, har en Vægtfylde af 3,56—3,72: den indeholder Chrom og fin- des hyppigst som smaa 'kantede eller rund- agtige Korn i opskyllet Land ved Toden af Bjergene i Bøhmen. Don er mere gjennem- sigtig og har et stærkere Spil, især naar den holdes imod Lyset, end Almandinen og vin- des ved Udvaskning; naar dens Tarve spiller i det Brunlige, kaldes den Ølgranat; nærmer den sig mere til det ildfulde Bøde, benævnes den Vingranat, og naar den er mere orange- farvet end rød, Vermeille; undertiden faar ogsaa denne Navn af Karfunkel, navnlig naar dens Farve har Lighed med den røde Korunds. Større Pyroper ere yderst sjeldne og betales enkeltvis; de mindre derimod sælges efter Vægt og benævnes efter Antallet af de Korn, som gaa paa et Lod, f. Ex. 32re, 40re, llOre indtil 400; de endnu mindre kaldes Udskud og anvendes til Slibemateiiale. De større slibes som Brillanter og Bosetter; de mindre facetteres, gjennembores med Diamantsplin- ter og trækkes paa Snore af rød Traad. .1 det østerrigske Skatkammer findes en sj elden Poryp af et Hønseægs Størrelse, — 3) Hes- sonit, Essonit eller Canélsten, som ogsaa undertiden feilagtig kaldes Hyacint, kalder man de honninggule indtil hyacintrøde Va- rieteter af Granat; den er halvt gjennemsig- tig indtil gjennemskinnende, har en Vægt- fylde af 3,6 og findes saavel krystalliseret som i Korn paa Ceylon og ligeledes ved St. Gotthardt og ved Malsjø i Sverig. Den rene, især rødlig farvede Hossonit anvendes som Smykkesten; men sædvanlig ere disse Stene indvendig fulde af fine Bidser, hvorved de let kunne adskilles fra Hyacinter, hvormed de ofte tidligere bleve forvexlede. — Slib- ningen af Granater sker med et af de mind- ste og urene Granater eller af Stumper og Affald stødt Pulver, som kaldes Granatbord eller rød Smørgel. De bøhmiske G. efter- lignes ofte med Glasfiusser, som kun adskille sig fra de ægte ved deres ringere Haardhed og Vægtfylde. — Toruden de ovennævnte tre Arter findes der flere Steder, saasom i Steiermark, Schweiz, Norge, Ural etc. nogle simplere, uigjennemsigtige Granater af rød, brun eller grøn Tarve og ofte i store Styk- ker; disse anvendes kun som Slibemateriale eller, hvor de fremkomme i Mængde, som et godt Tlusmiddel ved Smeltning af Jern. OranatMomstei* eller Balaustier {Flores Balausta eller Granati), de tørrede, høirøde, fyldte Blomster af Granattræet, ere uden Lugt, have en meget sammensnærpende Smag, og an vendes nu sædvanlig til Tarv- ning af Tandpulver, sjeldnere til Sortfarv- ning; tidligere benyttedes de i Medicinen imod Slim- og Blodflod. De erholdes fra Sydfrankrig, Spanien, Portugal etc. og maa have store, brede Blade uden Støv. Cxranatbrmit, isopurpursurt Kali, fremstilles ved Indvirkning af Cyankalium paa en^ Opløsning af Pikrinsyre. Den kom- mer i Handelen i Deigform, fordi den let kan explodere ved Gnidning, og er tilsat lidt Glycerin for at den ikke skal tørre ind. Granater kaldes nogle smaa Krebs, som fanges i Mængde ved Nordsøens Kyster og som paa mange Steder spises som en Délicatesse. Paa de oldenburgske Kyster for- arbeides de ved Dampning, Tørring og Ma- ling til en Slags Gjødning, der kommer i Handelen under Navn af Granatguano; den indeholder omtrent 8 pCt. Qvælstof, men kun c. 3 pCt. Phosphorsyre. (jrranatjçieaiio s. Granater. C^raiiatilli eller smaa Purgérkorn (Grana Tilli eller Tiglii) ere de aflange, ovale, paa begge Sider -stumpt firkantede, glatte, mørkebrune, kantet convexe, omtrent 2 Ctm. lange Trøkorn af den i Ostindien voxende Croton Tiglium. Under en glat, tynd, brungraa, med mørkere Pletter forsynet Skal indeholde de en hvid, olieagtig, af to Dele bestaaende og indvendig hul Kjærne, som ved at tygges foraarsager en heftig, længe ved- holdende Brænden i Munden og virker stærkt purgerende. De samme Egenskaber har den deraf pressede brungule, fede, tyktflydende, skarpe Olie, Oleum Crotonis, som virker stærkt purgerende og naar den indgnides i Huden, fremkalder den smaa Blærer; den benyttes derfor ogsaa udvendig som et pirrende Mid- del ved Bheuinatisme etc. Den kommer i Handelen i smaa, forseglede Glas. Olien vir- ker langt skarpere end Bicinusolie og inde- holder Crotonsyre eller Tiglinsyre, Acidum crotonicum, en vandklar, ikke skarp og ikke purgerende Olie, samt Crotonol, der er et harpixagtigt Stof, som udgjør Oliens blære- trækkende Bestanddel. Trøet og Olien er- holdes ovor London, Amsterdam, Triest etc. t>ri*anatiltræ s. Grenadiltræ. CxTanatrodbark (Cortex Badicis Granati) den udvendig graagule og indven- dig grønliggule, paa Underfladen rødligbrune Bark af Granattræets Bod, er a/2—1 Mm. tyk, uden Lugt, af en bitteragtig sam- mensnærpende Smag og indeholder meget Garvestof og Gallussyre. Barken kommer mest i Handelen i smaa krumbøiede, rørfor- mede Stykker, som ere let sønderbrydelige ; ved at tygge Barken farves Spyttet gult. Et Decoct deraf, navnlig af den friske Bod, er et vigtigt og specifikt Middel imod Bændel- orm. Man maa nøie agte paa, at den ikke