Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Gran. 270 Granat. og Enebærtræ. Af de unge Skud og Kogler tilbereder man i Nordamerika forskj ellige Drikke, saasom Spruce beer, Spruce wine og Spruce essence, som er en sød, terpentinag- tig Saft, der sættes til 01 eller Yin. Af Granfrøet lader der sig presse en Olie, der kan anvendes som Belysningsmateriale (s. Granfrøolie). I Norge giver man Gran- træet forskjellige Benævnelser, dels efter Ste- det, hvor det voxer, saasom Éjeldgran, Myr- gran etc. og dels efter dets Egenskaber, t. Ex. Tannorgran, med fast og kaardt Yed, Flurgran, med en udbredt Top etc. — Rød- granen er en nøisom Træart, men dog ikke saa nøisom som Fyrren, og i meget tarvelig Jordbund bør man derfor foretrække at plante den sidstnævnte, der da vil give et bedre Udbytte. Rødgranen er imidlertid et meget vigtigt Træ i vort Skovbrug, og paa mindre gode Yoxesteder giver den et langt større Udbytte end Bøgen. Den behersker Jord- bunden fuldstændig ved sin stærke Beskyg- ning og forbedrer den ved sit Naaleaffald. Af andre Granarter ere følgende de mær- keligste: Ædelgranen (Abies pedinata), T. Edel- Weiss- Silber- eller Taxtanne, hører hjemme i Mellem- og Sydeuropa og plantes hyppig i Danmark; den naar en Højde af 48—58 Meter, en Tykkelse af 1—U/4 Meter og en Alder af c. 200 Aar. Dens Yed er hvidt, bøieligt og ikke rigt paa Harpix, men ogsaa mindre stærkt og varigt end Yedct af almindelig Gran og Fyr; det kaldes sædvan- lig Hvidgran. Det udvoxede Træ afgiver for- trinligt Bygningstømmer, især naar det sta- dig kan holdes enten tørt eller vaadt; Vedet af de unge Træer er let udsat for at raadne. Desuden benyttes det ogsäa paa Grund af sine liøie og lige Stammer til Skibsmaster, samt endvidere af Snedkere, Bødkere etc. Det giver en hvid eller lysegul, gjennem- sigtig, ikke meget scig Terpentin, som undertiden kaldes Strassburger Terpentin. Af Ædelgranen udvinder man en hvid, gjen- nemsigtig og vellugtende Balsam, som sam- ler sig paa Stammerne af de unge Træer under smaa Ophøininger af Barken; disse gjennemstikkes med en Kniv, og Balsamen opsamles da draabevis i et Glas. Naar man hælder nogle Draaber deraf paa et Stykke ophedet Jern, skal den derved fremkommende Røg kunne udøve en lægende Virkning i Brystsygdomme. Ved Destillation af denne Balsam udvindes en vandklar, tyndtflydende Olie, Ætheroleum Abietis, der benyttes i Me- dicinen som et blødgjørende og fordelende Middel, ligesom ogsaa imod Tandsmerter; den erholdes fra Triest, Marseille og Venedig. Ved + 15° C. har den en Vægtfylde af 0,928, ved A 15° C. bliver den tyktflydende og ved A 27,5 stivner den ganske. Den er letfly- dende, tørrer hurtigt ind, har on harpixagtig Smag og en terpentinagtig Lugt. — Balsam- granen (Abies balsamea) er et c. 25 Meter liøit Træ, som voxer i Amerikas Bjergskove og er udbredt fra Virginia lige til Canada. Af dette erholdes den fineste og bedste Sort Terpentin, som kommer i Handelen under Navn af Canadisk Balsam (s. d.). Træets Bark tjener som Garvemiddel, ligesom man ogsaa af Barken og Koglerne tilbereder et harpixagtigt Extract, der kaldes Ny-CatechU (T. Schwarzer Seidengrund) og bruges i Farverierne. Af Frøet presses c. 24 pCt. fed Olie, der tørrer let og har en terpentinagtig Lugt; den anvendes til Belysning og til Fer- nisser. — Nordamerikansk Hvidgran (Picea alba) er et 30—40 Meter høit Træ, som voxer i Nordamerika og som hyppig plantes i Dan- mark, hvor det, ligesom Bjergfyrren, navnlig anvendes til Beplantning af Jyllands Heder og Klitter. Vedet er kun lidet brugeligt, men af Træets Rødder forfærdiger man i Amerika Snore, Touge og andre flettede Ar- beider. Med Hensyn til Indførselen her til Landet af Gran fra forskj ellige Lande samt denne Træsorts Qvalitet i Forhold til Fyr og dens Anvendelse som Bygningstømmer etc. hen- vise vi til de under Artiklen «Fyr» fremsatte Bemærkninger. Gran er i Juvelvægten 1/4 Karat = 50 Milligram. I Medicinalvægten benyttes denne Vægténhed ikke længere siden Indførel- sen af det metriske System; tidligere var 1 Gran = V20 Skrupel, 1/60 Drachme eller Unze. I Norge, Sverig og Rusland er 1 Gr. = 62 Milligram. Grana betyder egentlig Korn, men denne Benævnelse bruges ogsaa om tørrede Bær. Grana Gnidii s. Kjælderhals — Gr. Kermes s. Kermes. — Gr. moschata s. Desmerkorn. —- Gr. Paradisi s. Paradiskorn. — Gr. Tilli eller Tiglii s. Granatini. Granaliei* eller Granguld kaldes de i Handelen forekommende uforarbeidede Guld- korn. Granat er en hyppig forekommende Ædelsten, som hovedsagelig bestaar af kisel- sur Lerjord, kiselsurt Jernforilte og andre kiselsure Metalilter; i disse Bcstanddeles For- hold til hverandre hersker der imidlertid en saa stor Forskjei, at der kan paavises en hel Række af chemiske Varieteter, der dog alle have de væsentligste physiske Kjendetegn til- fælles. Granat er hyppigst rød, stundom og- saa gullig eller grønlig, mere eller mindre gjennemsigtig, har et nmsklet, undertiden ujevnt Brud og Glas- eller Fedtglans; den krystalliserer mest i det tesserale System, imedens dog flere af de ædlere Varieteter ogsaa optræde i andre Former. Dens Spalt- barhed er utydelig, dens Vægtfylde = 3,5" 4,3 og dens Haardhed =-6,5—7,5, saa at den giver Ild for Staalet og ridser Turmalin, Chrysolith og Bjergkrystal; de fleste Grana- ter smelte temmelig let for Blæserøret til et grønt, brunt eller sort Glas. Man skjelner sædvanlig imellem følgende tre Arter: 1) Almandin, ædel eller orientalsk Granat, og- saa kaldet Allachroit, Grossular og Melanit, er som oftest blodrød, undertiden med et vio- let eller brunligt Skjær, er gjennemsigtig indtil gjennemskinnende, har en Vægtfylde af 4—4,2 og en Haardhed = 7,5. Den fin- des temmelig udbredt, saaledes i Ostindien, paa Ceylon, i Zillerdalen i Tyrol, i Ungarn, Grønland og flere Steder i Norge, saasom