Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Gorgonzola Ost. 269 Gran. caranda, men er ikke saa fint og angribes let af Orme. Det anvendes til Dreier- og Sned- kerarbeider. Grocgonzola Ost er en Sødmelksost, der bar Navn efter den italienske By af samme Navn i Nærlieden af Milano; den er gjennemvævet med blaa Aarer ligesom Ro- quefortosten og ligner i det Hele taget denne meget. Gcossypium s. Bomuld. Ooiilards Vand s. Bly vand. (» o a tto de sang er den franske Be- nævnelse for den blodrøde Rubinspinel. Groutte de snif kaldes i Frankrig det fladeste Ædelstensnit en cabochon. O Oli ttes de lait kalder man i Frank- trig en Art store Glasperler af c. 1 Ctm. i Diameter og af melkehvid Farve. Oraabrunstenserts s. Brunsten. Oraabynke s. Bynke. Graaspyilglanserts s. Spydglans- metal. Graasten s. Granit. G ran valike er en meget udbredt Bjerg- art, der bestaar af Brudstykker af forskjellige Mineralier, saaledes Qvarts, Kiselskifer og an- dre liaarde Mineralier, som ere forbundne ved en Lerskifermasse. Bindemidlet er sædvan- ligt det Overveiende og meddeler Yakken dens eiendommelige graa Farve. Ofte fremtræder den med skiferagtig Textur og kaldes da Graavakkeskifer. I Scandinavien forekom- mer en Bjergart af lignende Beskaffenhed, sædvanlig med skarpkantede Korn, under Navn af Sparagni it. Gfrasrværk s. Egernskind. drab eau kalder man i Frankrig Affal- det eller det Frasigtede af forskjellige Varer, saasom af Cochenille, Indigo etc.! Grradels kaldes egentlig en Slags kip- rede og broget stribede, dreilsagtige, linnede Tøier; dog har man dem ogsaa blandede med Silke og ligeledes af Bomuld. De linnede kaldes Traadgradels og en speciel Sort af disse Brabanter Gradels. De tilvirkes i de bøhmiske Grændsedistrikter og forsendes sam- menlagte i Bogform; de helt linnede ere stærkt manglede og glittede, de med Silke blandede ere kun let manglede og indpakkede i halve Stykker i Papir. Grafenberger, en velsmagende Rhinsk- vin med en meget fin Bouket, voxer ved Ki- drich i Rheingan og kan omtrent lignes med Johannisberger. Grain er et engelsk Vægtmaal = V20 Skrupel. Graines «l’Aoua s. Ahuabær. Grraines d'Avignon s. Korsbær. Graines d’écarlate s. Kermes. Grains kaldes Silkesommerfuglens Æg (s. Silke). Grains grossiers s. Coutils. Gr ram er Vægtenheden for det metriske System; 1 Gram = Vi000 af Vægten af en Liter destilleret Vand; 1000 Gram = 1 Ki- logram = c. 2 danske Pund. Giran, almindelig eller Rødgran (Pinus Abies, Abies excelsa) T. Fichte, Rothtanne, Harztanne, Pechbaum, er et anseligt Naale- træ, som danner store Skove i Nord- og Mel- lemeuropa og er et almindeligt Skovtræ paa den skandinaviske Halvø, hvor det voxer indtil 69° n. Br. Det trives bedst i høitliggende Egne i tør, stenet eller sandet Jordbund, voxer omtrent 100 Aar, men skal kunne blive over 300 Aar gammelt og naar en Høide af 24—32 Meter og en Tykkelse af 65—100 Ctm. I Danmark er det den hyppigst plan- tede Granart; det skiller sig fra Ædelgranen (s. d.) ved sin rødlige Stamme, sine mere lodret stillede, spredte Grene, firkantede, spidse Naale og hængende Kogler. Den mere eller mindre mørkebrune Bark er glat paa de unge Træer, men bliver senere fuld af Revner. Det hvide eller rødlige, fintaarede, ikke meget harpixrige Ved er lettere og min- dre fast end Fyrretræets Ved og taaler ikke Fugtighed saa godt som dette ; det lader sig dog godt bearbeide og benyttes derfor meget til saadant Bygningstømmer, der ikke er ud- sat for afvexlende Tørhed og Fugtighed; end- videre anvendes det til alt Slags Snedkerar- beide, til Solderande, Foustager etc. TiJ Resonnantsbunde i Pianoforter og andre Strengeinstrumenter anvendes kun Vedet af udsøgte Stammer; det maa skæres paa en særegen Maade og erholdes navnlig fra Bøh- men, undtagelsesvis ogsaa fra Sverig. Gran- træet afgiver endvidere gode Master og andet Tømmer til Skibe og benyttes ogsaa som Brænde og til Kultilvirkning; dets Værdi som Brændselsmateriale er imidlertid ringere end baade Fyr og Bøg, og forholder sig til sidstnævnte Slags Ved som 70—100. Barken og Koglerne tjene som Garveinateriale, og ved partiel Afskalning af Træet udvindes Terpentin og Harpix; ved Milebrænding af Træet vindes Trækul, Tjære, Beg og Kønrøg o. s. v. Af en Tønde Land gammel Rødgran- skov kan aarlig vindes 50—100 Pund raa Harpix; men da Træet lider ved denne Be- handling, vælger man hertil sædvanlig kun de Stammer, der ikke ere tjenlige til Gavn- tømmer. I Sverig og Rusland bruger man Barken til Tagtækning. Ved Udkogning af Naalene med Vand under Tilsætning af Soda. og Afdampning af Afkoget tilbereder man i Schlesien og Thüringen i Mængde et sorte- brunt og aromatisk lugtende og bittert sma- gende Extract. Selve Vedet afgiver ved at slibes under Tilsætning af Vand eller ved at forarbeides til Spaaner og derefter mace- reres i Dampkj edler, et fortræffeligt Surrogat for Klude til Papirfabrikation. Laplænderne forfærdige af de lange, tynde Birødder, som de først koge i Askelud, Snore og smukke Kurve, som de hyppig afsætte til Sverig. De smaa enkelte Harpixkorn, som Myrerne slæbe sammen under Bygningen af deres Boli- ger, indsamles og sælges som vild eller uægte Virak. De unge Knopper, hvori Bladene endnu ikke have udviklet sig, bruges i Medi- cinen ligesom Fyrreknopper under Navn af Turiones Pini, idet man anvender et Afkog deraf imod Hudsygdomme og som urindri- vende Middel; man tilbereder ligeledes en Tinetur deraf, Tinctura Pini composita, sæd- vanlig med Tilsætning af Guajak- Sassafras-