Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Giætte.
268
Gonzales.
brlætte s. Blyglød.
brnapliallum arenariam s. Evig-
hedsblomster.
Ctneis s. Glimmergneis.
Gnnhorn erholdes af den paa Bjergene
i det sydlige Afrika levende, men temmelig
sjeldne Gnu (Catoblepas). en til Oxegruppen
henhørende Antilope; disse Horn anvendes
paa Cap til F orf ær digelse af forskj ellige Gjen-
stande, saasom smukt polerede, gjennemsig-
tige Knivskafter.
CÄ-obelinstapeter, som i Italien be-
nævnes Arazzi, kaldes en Art pragtfulde,
meget kunstigt vævede Stoffer, der anvendes
til Tapeter og undertiden til Meubelbetræk
eller Gulvtæpper ; de fremstille som oftest
Figurer i Legemsstørrelse og ere hyppig
Copier af berømte Maleres Værker. Kjeden
i disse Tøier er af hvidt, tvundet Uldgarn
af Nr. 10—25 og udspændes lodret i Stolen,
imedens Kjeden ved almindelig Vævning an-
bringes i horizontal Stilling. Islætten, ved
hvilken Farverne frembringes, er ligeledes i
Regelen af Uld, undertiden dog ogsaa af
Silke; den indsættes paa fri Haand og tryk-
kes fast med en lille Haandkam, og be-
staar ofte saavel af Uldgarn som af Hainpe-
garn, hvilket sidste i det færdige Stof ligger
skjult af det førstnævnte. Under Arbeidet
har Væveren det originale Maleri foran sig,-
som han skal gjengive i Tøiet, og som sæd-
vanlig først af en Kunstner er skizzeret paa
Kjeden; de mange forskjelligtfarvede Garn-
sorter, som skulle anvendes til Islætten, ere
anbragte i Rum ved Siden af ham opviklede
paa smaa numerede Spoler. De paa denne
Maade vævede Stoffer benævnes Hautelisse-
tapeter i Modsætning til de saakaldte Basse-
lissetapeter, der tilvirkes paa Vævestole med
horizontal Kjede, hvorved Arbeidet bliver be-
tydelig lettere at udføre, men ikke saa fuld-
komment. Fabrikationen af Gobelins er me-
get kostbar, idet der hertil udfordres virke-
lige Kunstnere og megen Tid, og Arbeids-
lønnen er derfor meget høi; enArbeider skal
behøve henved et Aar til Fremstilling af c.
1 Meter i Qvadrat af de fineste af disse
Stoffer, som ogsaa ofte ere meget skuffende
Efterligninger af indviklede og værdifulde
Malerier. — Gobelinsvæveriet blev allerede
opfundet i det 16de Aarhundrede af Farveren
Gobelin i Paris, som der anlagde en Fabrik,
der senere under Ludvig den 14de blev kjøbt
af Colbert og betydelig udvidet; den existe-
rer endnu i Paris under Navn af Maison Go-
belin og arbeider kun for den franske Krone.
Desuden findes der i Frankrig to mindre lig-
nende Fabriker, som arbeide for Privatfor-
bruget, nemlig i Aubusson og Furcoing. I
Petersborg existerer der en af Peter den Store
oprettet Gobelins-Tapetfabrik, som drives for
Regeringens Regning; dens Producter kunne
dog hverken i Qvantitet eller Qvalitet maale
sig med den ovennævnte Pariser-Fabriks. I
Danmark oprettedes der under Christian den
4de et Gobelinsvæveri i Kjøge, af hvis Fa-
bricata der endnu findes Tapeter paa Rosen-
borg, Kronborg og flere Steder.
brobelinsklæde s. Drap de Gobelins,
brodtraaclrod eller Vandveibredrod
(RJiizomci eller Radix Alismatis Plantagi-
nis) T. Froschlöffelwurzel, erholdes af en i
Sumpe og vaade Grøfter i hele det nordlige
Europa og Asien vildt voxende Plante, Alisina
Plantago. Roden er c. 3 Ctm. tyk, 3—5 Ctm-
lang, udvendig sortagtig, indvendig graahvid,
har en svag, jordagtig Lugt og en bitter,
skarp Smag. Den benyttes i Sibérien som
Næringsmiddel og har i frisk Tilstand været
anvendt i Medicinen imod Hundegalskab.
Ogsaa de langstilkede, ægformede Blade af
den nævnte Plante (Folia Plantaginis aqua-
tica;) ere anvendte i Medicinen imod Under-
livssygdomme og Hæmorrhoider og udvendig
i Hudsygdomme; de ere uden Lugt og have
i frisk Tilstand en skarp, brændende Smag,
som taber sig, naar de tørres.
bl o »Til kalder man i Ostindien en Har-
pix, som anvendes til at overstryge Skibs-
bunde udvendig for at beskytte dem imod
Orme.
blolgas eller tyrkisk Flonel, en Slags
kipret Flonel med paatrykkede Striber, Blom-
ster eller andre Mønstre, som vise sig ens
paa begge Sider, bruges til Dameklæder, Un-
derfoer etc. og forfærdiges i flere Fabriker i
Tyskland.
bromartgummi s. Chibouharpix.
brommeline kaldes en Slags pulver-
formet Dextrin (s. d.), der fremstilles ved
Ophedning af den med Salpetersyre fugtede
Stivelse.
broaeiotu, Gamatu eller Gumatti er Nav-
net paa et meget fast Trævlestof, som især
paa de ostindiske Øer hyppig benyttes til
Tougværk og som der ogsaa kaldes Ejoo eller
Ej os. Det erholdes af den paa de nævnte
Øer og i det østlige Afrika voxende Gomuti-
eller Sagwirpalme, Arenga saccarifera eller
Ooiuutus saccharifer, af hvis Bladvinkler det
voxer frem i Form af sorte Hestehaar, blan-
dede med lange Træsplinter. Det heraf fa-
brikerede Tougværk er baade varigere og bil-
ligere end det af Coir tilvirkede, som ligele-
des anvendes meget i Ostindien (s. Cocos-
nødder). Marven af det nævnte Træ giver
en meget god Sort Mel, der ligner Sagomel;
af Saften af Træet tilberedes en Slags brunt
Sukker samt en velsmagende spirituøs Drik,
der kaldes Sagwir, og de grønne Frugter
spises nedlagte i Sukker. Det omtalte brune
Sukker, som altid holder sig fugtigt, sælges
navnlig paa Java i smaa runde Kager og
bruges meget af Indvaanerne.
bronje kaldes meget fint og stærkt flet-
tede Sivkurve, der i Ostindien anvendes som
Emballage om fine Kryderier, saasom Nelliker,
Cassia etc.
bfonsac eller Sainte Foy des Vignes er
en meget god, flygtig og spirituøs, dels rød
og dels hvid Yin, som dyrkes i det franske
Dep. Dordogne i Nærheden af Bergerac; den
forsendes i Regelen over Bordeaux.
bronzale^- eller Gonzalo-Aloez, ogsaa
kaldet uægte Jacarandatræ, er en Sort fast
og tungt Yed fra Brasilien, med brede mørke-
brune Striber; det ligner vel det ægte Ja-