Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Glycerin. 267 Glysen. sig. Een Glycerin er en neutral, tyktfly- dende, klar, farveløs Yædske af sød Smag, som koger ved 290° C., men i et lufttomt eller med Vanddampe fyldt Eum overdestil- lerer den allerede ved 200° C., men allerede ved 1000 C. fordamper den i mindre Mæng- der med Vandet. Ved almindelig Tempera- tur fordamper den næsten slet ikke, og maa derfor betragtes som en ikke indtørrende Substants. Med Vand, Vinaand og Æther- Vinaand giver den i alle Forhold klare Blan- dinger, men er uopløselig i Ætlier, Chloro- form, Benzin etc. Den kan uden physisk at forandres blandes med concontreret Svovl- syre og med Ætskalilud, selv om disse Blan- dinger blive opvarmede. Den vandfri Glyce- rins Vægtfylde er ved 15° C. 1,207. En Gly- cerin, som indeholder 6—10 pCt. Vand, har ved 15° C. en Vægtfylde af 1,28—1,25. Sehweikert angiver Glycerinindholdet af Glycerin af forskjellige Vægtfylder som følger : igtfylcle. Procent Vægtfylde. Procent Glycerin. Glycerin. i 52 67 100 1)221 86 1)204 99 1)218 85 1)260 98 1)215 84 1,257 97 1,212 83 1)254 96 1)209 82 1)251 95 1)206 81 1)247 94 1)203 80 1)2 44 93 1)200 79 1)240 92 1)197 78 1)237 91 1)194 77 1*234 90 1,191 76 1)231 89 1)188 75 1)22S 88 1)185 74 1)224 87 1)182 73 Glycerin besidder en større Opløsningsevne for mange Stoffer end Vand og har i denne Henseende megen Lighed med fortyndet Spi- ritus. Ved en Kulde af 40° C. stivner den sædvanlige Glycerin endnu ikkc,_ medens vandfri Glycerin allerede krystalliserer ved -r 8° C. Den fabrikmæssigt fremstillede Glycerin kommer i Handelen af forskjellig Benhed og Godhed, som raa, raffineret og destilleret. Den raa Glycerin (Glycerinum crudum) er mere eller mindre gul indtil brunfarvet og indeholder indtil 20 pCt. Forurensninger, som Chlorcalcium, Gips, Smørsyre og andre Fedt- syrer og kan kun som saadan benyttes til enkelte techniske Øiemed, som i Garverierne, til Fyldning af Gasuhre o. s. v. Den raffi- nerede Glycerin (Glycerinum depuratimi) forekommer af forskjellig Benhed i Handelen (Nr. 1 er vandldar, Nr. 2 er gullig); den er paa chemisk Vei renset Glycerin og indehol- der hyppigst endnu stærke Spor af Chlorcal- 1 cium, Gips og myresurt Kalk og Ammoniak, j Af den destillerede Glycerin gives der atter ; flere Sorter, hvoraf nogle endnu indeholde Spor af Chlorcalcium og forskjellig Vand- mængde. Den reneste Sort er chemisk ren Glycerin (Glycerinum purissimum), hvoraf , Wilsons GI. og Prices GI. fra England sær- lig udmærke sig. Ogsaa i Frankrig og til- dels i Tyskland fremstilles en meget ren og smuk Glycerin. Til medicinsk Brug anven- des en ren Glycerin af Vægtfylde 1,23. Glycerin bliver ofte forfalsket med Stivelse- sukkersirup, hvilket kan kjendes ved at den ved Ophedning med Kalilud bliver brun, me- dens ren Glycerin neppe farves derved. — Metalliske Forurensninger kjendes ved Til- sætning af Svovlbrintevand, hvorved den ikke maa forandre sin Farve. Blandet med sit ligo Eumfang ren concentreret Svovlsyre maa den ved svag Opvarmning ikke blive sort, hvilket vilde tyde paa en Forfalskning med Børsukker. Tilsætter man fremdeles Spiritus til denne Blanding og opvarmer i et Eeagentsglas, vilde Tilstedeværelsen af Smør- syre eller andre Fedtsyrer give sig tilkjende ved en behagelig ananasagtig eller frugtlig- nende Lugt. Indeholder Glycerinen Myre- syre, Acrole'in og andre lignende Substantser, vil den ved uden Opvarmning at blandes med Vand og med noget salpetersurt Sølv og Ammoniak og henstilles i en halv Time, udskille sortagtigt, metallisk Sølv. Endelig maa Glycerin ved Fordampning og Glødning i en Platinskaal ikke efterlade nogen Eest af uorganiske Bestanddele. Glycerin finder en udstrakt Anvendelse i Bomulds- og Kamgarnsspinderierne, i Tøi- trykkerierne og Farverierne, i Papirfabrika- tionen og Tobakfabrikationen, ved Vintilbe- redning og til at forsøde 01, som er for stærkt humlet; endvidere i Photographien, i Medicinen som Middel til at blødgjøre Huden og som Opløsningsmiddel for adskillige Læge- midler, til Fabrikation af Sæbe, Parfumerier, Copiblæk, Stempelfarver etc., til Garvning, til Fabrikation af Valsemasse til Bogtrykkere, samt endelig til at fylde Gasometre, da den hverken fordamper eller fryser. — Med Sal- petersyre danner Glycerin en meget vigtig, exploderende Forbindelse, nemlig Nitroglyce- rin (s. d.). — Den i London iaar paabegyndte industrielle Tidende Industry angiver den samlede aarlige Production i Europa af Gly- cerin til 7,600 Tons, nemlig Frankrig 3000, Østerrig 1000, Eusland 1000, Tyskland 750. Holland og Belgien 750, England 500, Italien 250, Spanien 250 og Sverig og Norge 100 Tons. Af denne Q.valitet renses henved Halvdelen i de tyske Glycerinraffinaderier, som aarlig producere omtrent 2,500 Tons raf- fineret og destilleret Glycerin, hvoraf c. 500 Tons udføres til andre Lande, 500 anvendes til Sæbe- og Parfumefabrikation, 500 i den textile Industri til Farvning, Trykning, Garv- ning etc., 300 til Fabrikation af Dynamit, 300 til pharmaceutisk Brug, 200 i Brygge- rierne. 75 til Fylding af Gasmaalere, 75 i Bogtrykkerierne og 50 til Conservering af Fødemidler, Tilberedning af Vin, Choco- lade etc. Glycyri’kmellerGlyeyrrhizin s. Sødtræ. Grlykohol eller Glycin s. Lim. Cflyseai eller Titling (Gudus minutus) er en lille ved Norges Kyster og i Middel- havet levende Fisk, som ligner en Torsk og har en Bug, der indvendig er sort. I Norge tørres disse Fisk i Luften, uden først at sal- tes eller flækkes.