Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Glimmergneis. 266 Glycerin. — Nogle ildfaste Varieteter af Glimmer, som kaldes Sælsten, benyttes i Sverig til Ud- foring af Metal-Smelteovne. G limine!‘ì>ìf(‘ÌN er en skifret Bjerg- art, der bestaar af Feldspath, Qvarts og Glimmer. De to førstnævnte Mineralier fore- komme i kornet Tilstand og blandede imel- lem hverandre, imedens hele Massen danner tyndere eller tykkere Lag, imellem hvilke Glimmeren optræder som smalle Striber eller Baand : tilfældige Blandingsdele ere især kry- stalliseret Granat, Kisel og Straalsten. Denne Bjergart indtager store Strækninger af Jor- den; den er meget udbredt i Bøhmen og Mähren, men især i Finland, Sverig og Norge, hvor den. indtager den største Del af Chri- stiansands og Bergens Stifter samt store Strækninger i Norland og Finmarken. Grlimmerlér er en brun med Glimmer blandet Lerart, der findes flere Steder som en meget finkornet, ofte jordagtig, tildels af Qvarts og Feldspath bestaaende skifret Masse ; den forekommer hyppig i Norge, navnlig i Christiania og Eingerigsdalen, samt i flere af Høifjeldene, hvor den ofte gaar over til at ligne Glimmerskifer og trælfes i saa re- gelmæssige Lag, at den kan benyttes til Tagtækning. I Danmark findes den nogle Steder i Jylland, navnlig i Omegnen af Varde, hvor den anvendes til Fabrikation af de be- kjendte Jydepotter. Glinimerskifer bestaar af Glimmer- skjæl og Qvarts; enten forekommer hver af disse Mineralarter enkeltvis i Lag, eller Glim- merskjællene omslutte smaa Qvartskorn. Den har et udmærket skifret Brud efter den Ret- ning, hvori Glimmerbladene ere ordnede. De tilfældige Blandin gsdele ere de samme som ved Glimmergneis ; dersom Granat er tilstede i tilstrækkelig Mængde og i Krystaller af passende Størrelse, er denne Bjergart særlig egnet til Forfærdigelsen af Møllesten, hvor- til den anvendes flere Steder i Norge, saa- som i Tydalen, Sælbo, Hjerdalen etc. Den indeholder oftere Kobbermalm, som dels fin- des indsprængt i Massen og dels paa Gange. Iblandt Rullestenene i Danmark findes ikke sj elden Glimmerskifer. Crloibeolie, Vulkanolie, Mineralolie eller Phønixolie, E. Lubricating oil, er en brun- gul, tyktflydende, mere eller mindre værdi- fuld Maskinolic, som har en Vægtfylde af 0,84—0,98 og, som paa Grund af sin Rigdom paa Paraffin i Kulden antager en halv salveagtig Consistents. Den anvendes som Smøreolie ved Jernbaner, i Maskinfabriker, Spinderier etc., egner sig ikke til at benyttes som Be- lysningsmiddel, og kommer navnlig fra det vestlige Virginien, langt fra Nordamerikas petroleumsrige Districter; da den ikke inde- holder flygtig Kulbrinte, er den ikke meget ildfarlig. Naar den er af god Qvalitet, til- fredsstiller den alle Fordringer til en fortrin- lig Maskinolie, da den er fri for Syrer og er rigest paa Fedtstof af alle Olier, ligesom den ikke bliver tør eller harpixagtig, men stedse forbliver flydende endogsaa i stærk Kulde. Dens forskjellige Benævnelser hidrøre fra Navnene paa de Actieselskaber (Globus, Vul- kan, Pliønix), som eie de paagjældende Olie- districter; men undertiden forekommer der ogsaa i Handelen nogle ved Kunst tilberedte, tunge Smøreolier af ringere Qvalitet. Cllobnli Tartari martiati s. Staal- kugler. Glonoin s. Nitroglycerin. trloriharpix eller Lærkeglorie kalder man i Tyrol den venetianske Terpentin; i Kärnten benævnes den Loriet. CJlucose eller Glycose s. Druesukker. Grillten eller Glutin, T. Kleber, kalder man et eiendommeligt Plantestof, som navn- lig udgjør en væsentlig Bestanddel af Melet af de forskjellige Kornsorter. Man kan frem- stille det ved at indbinde Hvedemel i Lær- red og trykke og ælte det saalænge i Vand, indtil dette ikke længere flyder deraf med en melkeagtig Farve, hvorefter der i Lærredet vil blive tilbage en gulagtig eller graalig, seig, elastisk Masse, som kun er lidet oplø- selig i Vand og er klæbrig i fugtig Tilstand, imedens den ved at tørres, bliver haard og hornagtig. Den bestaar af Plantelim og Æghvidestof. Af 100 Dele Hvedemel erhol- der man 25 pCt. Gluten med 38 pCt. Vand. Det udvindes især som Biproduct ved Sti- velsefabrikationen og kastedes tidligere bort som et værdiløst Stof; nu anvendes det som Glutenmei og Glutenbrød, der spises af Pa- tienter med Sukkersyge (Diabetes mellitus) og desuden som Tilsætning ved Fabrikatio- nen af Nudler og Maccaroni, eller man gra- nulerer det, idet man ælter det med det dob- belte Qvantum Mel til en Deig, som udrulles i lange Striber, hvoraf der da formes Korn. Dette er en meget nærende Spise, som inde- holder mere Næringsstof end et lige Qvan- tum Mel eller Skibstvebak. Det tørrede Glu- ten fra Stivelsefabrikationen afgiver et meget godt Qvægfoder. Se ogsaa under Lim. Grlycerin er en først af Scheele i for- rige Aarlmndrede ved Tilberedning af Bly- plaster af Vaskevandet fremstillet farveløs, sirupsagtig Vædske af meget sød Smag, hvorfor den tidligere kaldtes Oliesødt. Den findes i fri Tilstand i nogle Planteolier, san- soni i Palmeolie, samt i Vin, idet den op- træder som et constant Product ved Vin- aandsgj æringen. I ren Tilstand findes den forøvrigt ikke i Naturen, men derimod i bunden Tilstand i en stor Mængde Fedtstof- fer og Olier, som man derfor benytter til Fremstilling af Glycerin i det Store. Den største Del af den i Handelen kommende Glycerin erholdes som Biproduct ved Fabri- kationen af Fedtsyrer, navnlig af Stearinsyre, ved Fedtstoffernes Forsæbning ved Hjælp af Alkalier eller Kalk eller deres Adskillelse ved Hjælp af Svovlsyre eller overhedede Vand- dampe, hvorved de omdannes til Fedtsyrer og Glycerin; herved udskiller sig to Lag, hvoraf det øverste bestaar af de fede Syrer og det nederste af en vandig mere eller mindre uren Glycerinopløsning, der renses paa forskjellig Maade, navnlig ved Destilla- tion i luftfortyndede Rum. Ved at henstaa i Luften optager Glycerin Fugtighed, end- ogsaa indtil 50 pCt., uden ellers at forandre