Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Glasskaar. 265 Glimmer. Perlerne derpaa ere sorterede ved Hjælp af en Sigte, rystes de sammen med fugtigt Kulpulver og glødes i en Digel, hvorved de blive saa bløde, at de skarpe Kanter afrun- des. — De hvide Glasperler, der fabrikeres som Efterligninger af ægte Perler, ville blive omtalte under Artiklen: Perler, kunstige. Glasxkaai‘ kjøbes af Glashytterne for igjen at indsmeltes, og betales med forskjel- lige Priser efter deres Farve. De anvendes ogsaa til Fabrikation af det saakaldte Glas- papir, idet Skaarene knuses til Pulver, som fæstes paa Papir med Lim; det bruges af Snedkere til Afslibning af Træ. Glassæbe s. Brunsten. Glastaarer s. Glasdraaber. Glasur kalder man det glasglinsende, farveløse, gjennemsigtige, melkehvide eller paa anden Maade farvede Overtræk, som man giver Ler- eller Metalkar, dels for at meddele dem et bedre Udseende, men hovedsagelig for at gjøre dem mindre angribelige af æt- sende Stoffer og saaledes forhøie deres Brug- barhed. Til de forskjellige Lervarer er Gla- suren forskjellig, om ikke i Andet saa i Mængdeforholdet af dens Bestanddele. Til Porcellain bestaar den af en Blanding af Qvarts, Porcellainsskaar og Gips; til Fajence anvender man en lignende Blanding, hyppigt med Tilsætning af lidt Sølverglød, og naar den skal have hvid Farve med Tilsætning af Zinkilte eller Benaske. Til Stentøi ligeledes af Blyglas eller af en blyfri Sats ; til almin- delige Pottemagervarer sædvanlig af Blyglas. Farvede Glasurer faar man ved Tilsætning af Brunsten, Kobberilte, Antimonium erudum, Jernilte, Antimonglas o. s. v. se iøvrigt under de enkelte Lervarer. Glasurerts kaldes undertiden Blyglans (s. d.). Glasvaiicl s. Vandglas. Glanbersalt eller svovlsurt Natron (Sal mirabile Glauberi, Sulphas natricus eller Natrum sulphuricum) er et af Natron, Svovlsyre og Yand bestaaende Salt, der blev opdaget af Glauber i Aaret 1658; det bestaar af store, 4- eller 6-sidede, farveløse, gjennem- sigtige Søiler, har en bitter, lidt sødlig, kø- lende Smag, lader sig let opløse i Yand, navnlig i varmt, og falder i Luften sammen til et fint, hvidt Pulver, hvorved det taber Halvdelen af sit Krystallisationsvand. 1 Del G. behøver til at opløses 8 Dele Yand af 0° og mindre end en halv Del kogende Yand. Det findes hyppig i Naturen sammen med Gips og Stensalt, som Bestanddel af mange Mineralvande, saasom af Carlsbader- og Pyl- naervand, hvoraf det udvindes ved Fordamp- ning og Afkøling. Det erholdes endvidere som Biprodukt ved Fremstilling af Salpeter- syre af Chilisalpeter (salpetersurt Natron), ved Tilberedning af Soda, Salmiak, Skede- vand etc. Det forekommer i Handelen som éngang renset, dobbelt renset og chemisk rent; i vandfri Tilstand kaldes det ogsaa calcineret Glaubersalt eller Sulphat. Det vandholdige Salt benyttes hovedsagelig i Me- dicinen som afførende Middel efter at være renset ved Omkrystallisation; det vandfri eller calcinerede anvendes til Fabrikation af Glas, Ultramarin og Soda. Allerede ved en lav Varmegrad smelter G. i sit eget Krystal- vand, og ved at glødes sammen med Kul re- duceres det til Svovlnatrium. — Glauberit kaldes en i Naturen forekommende Forbin- delse af svovlsurt Natron og Gips eller svovl- sur Kalkjord. Gleditiatræ er det gulagtige, kirse- bærtrælignende Yed af det i Nordamerika vox- ende Gleditschia spinosa, ineriuis og triaean- thus J det er temmelig haardt og fast og an- vendes til Dreier- og Snedkerarbeide. Gletschersalt eller Alpesalt kaldes et paa de høie Alper i Schweiz ved Forvit- tring af magnesiaholdige Stenarter, saasom Serpentin, Talkskifer etc., af Klipperne ud- svedende, meget urent Salt, som hoved- sagelig bestaar af Bittersalt og som i Schweiz anvendes ligesom almindeligt Bittersalt; paa Gletscherne forekommer det ikke. Glimmer (Mica) kaldes flere i deres Sammensætning væsentlig forskjellige Mine- ralier. Kaliglimmer indeholder som Hoved- bestanddele kiselsur Kali med kiselsur Lerjord, og som Bibestanddele Jernilte, Manganilte etc. Den er sj elden tydelig krystalliseret, men findes hyppig i straaleformige, blad- eller skjælagtige Aggregater, tæt eller ind- sprængt, og lader sig let spalte i tynde Blade. Undertiden danner den mere eller mindre haarde, ofte store Lameller af en me- talagtig Perlemorsglans og kaldes da Katte- Sølv eller Kattegule]. Den storbladede, gjen- nemsigtige eller gjennemskinnende, der ofte findes i store Tavler af henved 1 Meter i Qvadrat, især i Ural, vedBaikalsøen og paa Kor- sika, benyttes i Rusland ligesom Selenit til Vinduesruder, som ere meget stærke, og kal- des undertiden ogsaa Marieglas eller russisk Glas. Da den er meget tungsmeltelig, bru- ges den ogsaa til Ruder i Ovne, i hvilke man da kan se ind under Fyringen; endvi- dere til Lampecylindere, ildbeskyttende Brille- glas, til at hænge over Lamper for at be- skytte Gipsdækket i Loftet af Imkaler etc. Kattesølv benytter man i pulveriseret Til- stand som Strøsand, til Forziring af Legetøi, Helgenbilleder etc., samt til Fabrikation af de i den nyere Tid fremkomne Brocade- Krystalfarver (s, d.). Kaliglimmer findes ikke alene farveløs og gjennemsigtig, men oftere uigjennemsigtig, hvid, gulagtig, rødlig eller brun; den udgjør en Hovedbestanddel af flere Bjergarter, saasom Gneis, Granit og Qvartsskifer. — Natronglimmer forekommer sjeldnere og findes især paa St. Gotthardt. — Lithionglimmer, som ogsaa kaldes Lepi- dolith (s. d.) eller Lillalith, bestaar hovedsa- gelig af kiselsur Lithion og kiselsur Lerjord og er sædvanlig af en smuk ferskenblomst- rød Farve; den findes i Mähren, Sachsen, Frankrig, Grækenland etc., dog ikke i stor Mængde, og bruges til Fremstilling af for- skjellige Lithiumforbindelser, ligesom ogsaa ved Fabrikationen af kunstige Mineralvande. — Magnesiaglimmer bestaar hovedsagelig af kiselsur Magnesia og kiselsur Lerjord og fore- kommer hyppig i Basalt, Trachyt og Porphyr.