Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Glaserts.
264
Glasperler.
sets Skjørhed efter en for hurtig Afkøling
efter Smeltningen.
Glaserts ogsaa kaldet Sølvglans eller
Argentit, er en af 87 pCt. Sølv og 18 pCt.
Svovl bestaaende Sølverts, som med Hensyn
til Farve, Haardhed og Bøielighed har Lig-
hed med Bly: Haardhed 2,5, Vægtfylde 7,0.
Glasflusser, kunstige Ædelstene eller
Compositionsstene, ere Imitationer af ægte
farvede eller farvefri Ædelstene og fremstil-
les af en Slags meget fint og letsmelteligt
Glas. Som Grundlag for disse Flusser be-
nytter man i Regelen et aldeles rent og
gjennemsigtigt Kali-Blvilteglas, som efter
Opfinderen kaldes Strass, og som hovedsage-
lig bestaar af Bjergkrystal eller den fineste
hvide Sand, Potaske, Mønnie, Borax og Bly-
ilte, undertiden med Tilsætning af lidt Ar-
seniksyrling, hvilke Stoffer alle maa være
chemisk rene. Hermed efterligner man nu,
især i Paris, Diamanter saa skuffende, at ofte
kun en øvet Kjender vil kunne afgjøre, om
de ere ægte eller uægte; de besidde imidler-
tid ikke den ægte Diamants Haardhed. Ved
Tilsætning af Metalilter giver man Strass
alle mulige Farver og efterligner paa denne
Maade ligesaa skuffende ogsaa alle farvede
Ædelstene. Ved at smelte 1000 Dele Strass
sammen med 40 Dele Spydglans og 1 Del
Guldpurpur eller 1000 Dele Strass med 10
Dele Jerntveilte efterligner man saaledes
Topas. Ved Smeltning af førstnævnte Blan-
ding dannes i Randen af Diglen ofte en mat
gjenneinskinnende Masse, som i tynde Skiver
viser sig rød; 1 Del heraf og 8 Dele Strass
giver ved at rødglødes i 20 Timer et gult
Glas, som ved Omsmeltning for Blæserøret
giver prægtigt farvede uægte Rubiner; min-
dre smukke fremkomme ved Smeltning af 25
Dele Manganoverilte med 1000 Dele Strass.
1000 Dele heraf give fremdeles ved Sammen-
smeltning med 15 Dele Smalte Saphir, med
8 D. Kobberilte og 1ji D. Chromilte Smaragd,
med 8 D. Manganoverilte, 5 D. Kobberilte
og 1k Guldpurpur Amethyst, med 7 D. Spyd-
glansglas og 4/io Koboltilte Aquamarin og
med 500 D. Spyclglansglas, 4 D. Guldpurpur
og 4 D. Manganoverilte Syrisk Granat. —
De smukkeste Glasflusser forfærdiges i Frank-
rig, hvor de udgjøre en ikke uvigtig Han-
delsartikel, ligesom ogsaa i Bøhmen, hvorfor
alle uægte Ædelstene ofte benævnes bøhmi-
ske Stene«
Glassatele (Fel Vitri) Fr. Sei eller
Suint de verrerie, E. Sandiver, er en hvid-
graa, porøs, haard Substants eller Blanding
af forskj ellige Salte, der ved Smeltning af
Glas udskille sig paa den smeltede Masses
Overflade og endnu i flydende Tilstand af-
skummes. Den danner en hvid eller graa,
porøs Masse af en bitter, saltagtig Smag og
bestaar af Kiseljord, noget svovssur Kali,
Chlorkalium eller andre Salte, som ere komne
i Massen med Bestanddelene af den til Glas-
smeltningen benyttede Sats og ikke have
forbundet sig dermed. Naar Soda anvendes
til Glasfabrikationen, bestaar den hovedsage-
lig af svovlsurt Natron og er da af ringe
Værdi; ved Fremstillingen af Kaliglas pned
Potaske, indeholder den væsentlig svovlsur
Kali. Den anvendes til Alun- og Salpeter-
fabrikation, hvortil den dog kun egner sig i
Forhold til dens Indhold af Kalisalte, til
Glacering af Lerkar, Lodning af Metaller, til
Lue-Forsølvning og som Lægemiddel for Dyr.
Glasgalde kommer i Handelen i skaalformede
Skiver og maa opbevares paa tørre Steder
og saavidt muligt beskyttes imod Luftens
Paavirkning, da den let forvittrer og naar
den, hvilket sædvanlig er Tilfældet, indehol-
der kulsur Kali, ofte bliver fugtig og hen-
smelter.
Glaskopf s. Blodsten.
Glaskoraller s. Glasperler.
Glaskugler, hule Kugler af hvidt
Glas, benyttes af forskj ellige Haandværkere,
især Skomagere, til at forstærke Belysningen
ved deres Arbeide, idet de fyldte med Vand
ophænges foran en Lampe. De saakaldte
Speilkugler ere indvendig overdragne med
en tynd Sølvhinde, fremkaldt ved Reduction
af et opløst Sølvsalt med Druesukker eller
Aldehydammoniak og fremstilles i alle Stør-
relser; de større bruges til Opstilling i Ha-
ver og de smaa til Pynt paa Juletræer etc.
De ordinaire Uhrglas udskæres ligeledes af
blæste Glaskugler.
Glaskupler, Fr. Cylindres, til Taffel-
uhre, Blomstervaser etc. forfærdiges i Frank-
rig og erholdes navnlig fra Paris. Man har
dem baade runde og ovale, og i den nyere
Tid ogsaa firkantede. \ v
Glasmagnesia eller Glassæbe s.
Brunsten.
Glasmosaik s. Millefiori.
Glaspaster kalder man det i runde
Kager støbte farvede Glas, som benyttes til
Fabrikation af kunstige Ædelstene (s. Glas-
flusser), ligesom ogsaa til Glasmaleri og til
Forfærdigelse af farvede Glastavler og lig-
nende Gjenstande. Endvidere forstaar man
ved denne Benævnelse de i en Glasmasse
tagne Aftryk af antike, udskaarne Stene.
Glasperler eller Glaskoraller ere runde
eller ovale, gjennemborede og tildels slebne
Smaakugler af farvet eller ufarvet Glas, so®
trækkes paa Snore og bæres til Prydelse,
navnlig af de vilde Folkeslag, hvorfor de for-
sendes i Mængde til Vestkysten af Afrika.
De skæres enten af Glasrør og paaslihes da
nogle Facetter ved begge Ender, eller de
blæses ved Lampen. De førstnævnte farves
sædvanlig kun ved at bestryge den indven-
dige Side af Glasrøret med en Farve. De
fabrikeres navnlig i Bøhmen, Venedig og
Frankrig og sælges i Bundter paa 12 Snore
à 10 Traade. Hule, blæste, farvede Glasper-
ler af forskjellig Form og Størrelse fortær-
diges i Mængde paa Thüringerwald og er-
holdes navnlig fra Sonnenberg. En vigtig
Artikel er ogsaa de smaa Glasperler, so®
anvendes til Broderi; de fabrikeres af alle
Farver og i stor Mængde i Murano ved Ve-
nedig, hvorfor de ogsaa kaldes venetianske
Perler. De dannes af lange, tynde Rør, so®
ere trukne af kortere eller tykkere til en
Længde af over 75 Meter, og som da sønder-
deles paa en Slags Hakkelsemaskine; efterat