Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Glas. 268 Glasdraaber. plade, som da vil blive mat paa de Steder, hvor Sandet er strømmet ind paa den. Hærdet Glas forfærdiges i de senere Aar, navnlig i Frankrig, ved med Forsigtighed at opvarme Glasgjenstande til Kødglødhede og derpaa afkøle dem pludselig i Olie eller smeltet Fedt; de erholde derved en saadan Styrke, at t. Ex. Drikkeglas, Assietter etc. kunne kastes imod Gulvet uden at gaa itu, og at saadanne hærdede Lampekupler uden Skade kunne sættes vaade over en brændende Lampe og atter dyppes i koldt Yand, naar de ere bievne varme. Isglas kaldes en Masse, der hyppig be- nyttes til Flaconer, Drikkeglas etc. ; den fremstilles ved at dyppe det hede Glas i Vand, saa at Overfladen revner i alle Ketnin- ger, hvorefter det igjen opvarmes saameget, at de fremkomne skarpe Kanter smelte sam- men og afrundes. Emaille er et uigjennemsigtigt, let smelte- ligt Blyglas, som er omtalt under Bogstavet E., ligesom Vandglas vil findes beskrevet under V. Glaskugler, Glasperler, Glaskupler og flere lignende Gjenstande ere indordnede nedenfor i særlige Artikler. Angaaende Productionen af Glas her i Landet skulle vi meddele følgende Oplysnin- ger. Holmegaa ds Glasværk, anlagt 1822 ved Næstved, drives ved Gasovne, som for- synes med Tørv fra den der beliggende store Holmegaards Mose. Det producerer hoved- sagelig Hvidglas, navnlig Hulglas, slebet og uslebet Halvkrystal ; dét har et temmelig be- tydeligt Glassliberi. Den aarlige Production beløber sig til en Værdi af c. 250,000 Kr. — Kastrup Glasværk, anlagt 1847 paa Ama- ger, med Filialet Godthaab Glasværk, anlagt 1859 ved Helsingør, fabrikerer Bouteiller og Hvidglas og benytter Gasovne efter Fr. Sie- mens Patent. Den aarlige Production ud- gjør 4 à 4 V;, Millioner Bouteiller og Hvid- glasvarer, navnlig Lampecylindere og Embal- lageglas til en Værdi af c. 150,000 Kr. Disse to Fabriker beskæftige omtrent 300 Arbeidere daglig. Efter Anlægget af Siemens Ovne er Indførselen af Materialieme til Glas- massen aftagen betydeligt, idet Flusmidlet (Soda og Salt) næsten er det Eneste, som indføres, imedens Hovedbestanddeleno, Mer- gel og Feldspath, erholdes fra Indlandet. — Aalborg Glasværk ved Aalborg fabrikerer aarlig c. 1 Million Bouteiller og for c. 80,000 Kr. Hvidglas. — Odense Glasværk ved Odense, anlagt 1874, fabrikerer aarlig for c. 40,000 Kr. Hvidglas foruden Bouteiller. — Lyngby Glasværk, anlagt 1874, fabrikerer næsten udelukkende Bouteiller. — Kjøben- havns Hvidglasfabrik, anlagt 1875, fabrikerer udelukkende Hvidglas. Af norske Hvidglasfabriker maa mærkes Biri og Hadeland; af svenske Kosta, Bergs Fabrik i Keymyre og Brusevitz's Glasbruk i Limmared. Danmark indførte i 1877 henved 4 Millio- ner Pd. ufolieret, uslebet Glas, som næsten Alt kom fra Belgien. Af ufolieret slebet Glas i Tavler beløb Indførselen c. 110,000 Pd., hvoraf c. 83,000 fra England; af folieret Glas c. 121,000 Pd., hvoraf omtrent Halvde- len fra Lübeck, og af andre Glasvarer c. 487.000 Pd., af hvilke Tusinder c. 182 fra Preussen, 120 fra England, 61 fra Hertug- dømmerne, 70 fra Hamborg og Lübeck, 23 fra Belgien og 16 fra Frankrig. — Udførse- len her fra Landet i 1877 udgjorde af ufol. uslebet Glas c. 942,000 Pd., som næsten alt gik til Sverig, og af andre Glasvarer c. 58,000 Pd., hvoraf c. 40,000 til Sverig og Besten til Colonierne. Norge indførte i 1876 af ufolieret uslebet Glas i Tavler c. 1V3 Mill. Pd,, næsten Alt fra Belgien og Holland; af ufol. slebet c. 166.000 Pd., mest fra Holland og England; af folieret c. 44,000 Pd., hvoraf over Halv- delen fra Hamborg, og af andre Glasvarer c. 5 Mill. Pd., hvoriblandt c. 41/3 Mill. Pd. Bouteiller fra Sverig. — Udførselen fra Norge i samme Aar udgjorde over 4 Mill. Pd. Bou- teiller af egen Production til en Værdi af 271.000 Kroner, og c. 116,000 Pd. Vindues- glas. Sverig indførte i 1876 henved 5 Mill. Pd. Vinduesglas, 111,000 Pd. ufol. slebet Speil- glas, 123,000 Pd. folieret do., 36,000 Pd. uslebet Speilglas og c. 680,000 Pd. andre Glasvarer; i samme Aar udførtes der kun c. 22.000 Pd. Vinduesglas, 26,000 Pd. ufol. Speilglas og 180,000 Pd. andre Glasvarer. England indførte i 1876 c. 614,000 Cwt. Vinduesglas af Værdi £ 485,000, næsten Alt fra Belgien, 124 Cwt. Flintglas v. £. 405,000, hvoraf 2/3 fra Belgien, 64,000 Cwt. Speilglas v. £. 216,000, hvoraf over Halvdelen fra Bel- gien, og 258,000 Cwt. andre Glasvarer v. £. 754.000. — Udførselen i samme Aar fra Eng- land udgjorde af Speilglas henved 2 Mill. □ Fod til en Værdi af £. 200,000, hvoraf til Danmark 39,000 □ Fod v. £. 5,000 ; af Flint- glas c. 90,000 Cwt. v. £. 265,000; af almin- delige Flasker c. 560,000 Cwt. v. £. 312,000, og af andre Glasvarer c. 93,000 Cwt. v. £. 142.000, Alt af Landets egne Fabricata. Desuden udførtes af fremmede, navnlig fra Tyskland indførte Glasvarer over 150,000 Cwt., som mest gik til Ostindien, Australien, Ja- pan og China. Cwlasagat s. Obsidian. Glasdraalber eller Glastaarer ere smaa pæreformede Stykker Glas, som ende i en lang, tynd Spids ; de fremkomme ved at man lader en Draabe smeltet Glas falde i koldt Vand, hvorved dens Overflade pludselig af- køles og størkner, imedens dens Indre endnu er varmt og derfor endnu er meget udvidet. Ved den paafølgende fuldstændige Afkøling ville Glasmolekulerne i det Indre blive for- hindrede af den fuldstændig hærdede Skal i at følge den almindelige Lov om Sammen- trækning. Derved fremkommer en saadan Spænding, at Glasdraaben, naar blot den yderste Spids brækkes af. opløses med et lille Knald til Støv, imedens den dog er saa stærk, at man kan slaa paa. den tykke Del af Draaben med en Hammer], uden at den gaar itu. Noget Lignende er Tilfældet med de saakaldto Bologneserflasker (s. d.); begge disse Artikler benyttes kun for at vise Glas-