Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Glas. 262 Glas. Tomme tykke, men miste omtrent Halvdelen af denne Tykkelse ved Slibningen. Skjøndt de ikke ere gjennemsigtige, men kun gjen- nemskinnende, anvendes de dog liyppig til Ruder i Stalde, Fabriker og andre Steder, hvor der ikke udfordres stærkt Dagslys, lige- som ogsaa til Tagbedækning. — Blæst Yin- dues- eller Tavleglas erholdes navnlig fra Belgien, Frankrig og Tyskland, blæst Speil- glas mest fra Bøhmen og Fürth (ved Nürn- berg), og støbt Tavleglas fra England og Preussen. Det blæste Yinduesglas naar ikke den Størrelse eller en saa lige Flade, som det støbte, men det besidder større Glans. Blyholdigt Glas bestaar af Kiselsyre (38— 60 pCt.), Kali (6—14 pCt.), Blyilte (28—53 pCt.) og Alunjord (1—2 pCt.); det er blødere, mere letsmelteligt, men tangere end det bly- fri Glas og har altsaa en Vægtfylde af over 2,8. Det udmærker sig ved en høi Grad af Klarhed, Lysbrydningsevne og Farvespred- ning. Hertil henhører det saakaldte Blyglas eller engelsk Krystalglas, Flintglas og Strass, ligesom ogsaa Emaille maa henregnes hertil (s. d.). Engelsk Krystalglas bestaar hovedsagelig af kiselsur Kali og Blyilte, ofte med Tilsæt- ning af lidt Borsyre; det besidder fuldstæn- dig Farveløshed og fremstilles som oftest ved Blæsning og paafølgende Slibning ved Hjælp af en roterende Skive, imod hvilken Arboide- ren trykker den paagjældende Gjenstand, som derefter poleres med Tinaske ved en anden Skive af Bly eller Træ; det anvendes saavel til det fineste Hulglas som til smukke Luxus- gjenstande. Det blæses ogsaa undertiden i Forme, men hyppigere presses det dog i saa- danne ved Hjælp af et Stempel, paa hvilken Maade man t. Ex. forfærdiger Fade, Taller- kener, Saltkar, Prismer til Lysekroner etc. Det er forskjelligt fra det bøhmiske Krystal- glas, som er et blødere Kali-Kalk Glas, del- er forfærdiget af de reneste Materialier og i det Hele taget er af ligesaa god Qvalitet som det engelske. Flintglas, hvortil der som Kiselsyremate- riale benyttes malet Flintesten eller rent Qvartssand, bestaar desuden af Bly, der til- sættes i Form af Mønnie, og kulsurt Kali; det anvendes navnlig i Optiken sammen med slebet, blyfrit Kronglas til Construering af achromatiske Lindser. Smeltningen af disse tvende Glassorter til optisk Brug er forbun- den med mange Yanskeligheder, da Massen maa have den samme Tæthed helt igjennem og dertil maa være meget liaard for ikke at ridses, ganske fri for Luftblærer og blandet i rette Forhold for Lysbrydningens Skyld. De forfærdiges navnlig i Birmingham, Paris, München og Soluthurn i Schweiz. Benæv- nelsen Flintglas bruges sædvanlig i England om al Slags blyholdigt Krystalglas. Strass er et Kali-Blyilteglas, som indehol- der endnu mere Bly end Flintglas; det an- vendes hovedsagelig til Fabrikation af kun- stige Ædelstene, og vil findes nærmere be- skrevet under Artiklen «Glasflusser». Farvet Glas fremstilles ved at sammen- smelte en farveløs Glasmasse med forskjollige andre Stoffer, navnlig Metalilter; den gule Farve fremstilles for de simpleste Sorters Vedkommende af Kul af Havrestraa, fremde- les ved Tilsætning af Antimonglas ; ved større Tilsætning heraf tilligemed lidt Jern bliver Farven orange, ved Sølv opnaas en overordent- lig smuk gul Farve i flere Nuancer, ved Uran en pragtfuld gulgrøn ren Farve. Den røde Farve fremkommer ved Kobberforilte (0,2 til 100 Glasmasse), almindelig tilsættes det i Form af Kobberhammerskjæl eller ved et Guldsalt. Blaat erholdes ved Smalte, Grønt ved Kob- berilte eller Chromilte, og ved Tilsætning af Antimonglas kan opnaas smukke Schatterin- ger deraf. Sort ved Tilsætning af en stor Mængde Jernilte, Koboltglas, Kobberforilte eller ogsaa af Brunsten, Koboltglas og Kob- berforilte. Til ordinairt Sort anvendes en Til- sætning af Basalt til grøn Hulglasmasse. De fra Middelalderens gothiske Kirkevinduer bekjendte Glasmalerier bestode af forskjelligt farvede Glasstykker, som vare sammenføiede med Bly; denne Kunst kom senere i Forfald, men er i den nyere Tid bragt til en endnu høiere Grad af Fuldkommenhed end tidligere, navnlig i Baiern. Massivere Glasgjenstande bestaa ofte kun indvendig af en farvet Glas- masse, som er omgiven af et Lag ufarvet Glas, ligesom ogsaa farvede Vinduesruder ved den saakaldte Overfangsmcthode fabrike- res af et hvidt og et farvet Lag, hvilket sidste da ofte bortslibes paa enkelte Steder, saa at der fremkommer Mønstre eller Forzi- ringer i Pladerne. — Til de farvede Glassor- ter maa ogsaa henregnes det melkehvide Glas, som anvendes til Lampekupler etc. ; dot fremstilles nu sædvanlig ved en Tilsætning af Kryolith, imedens man tidligere som Blan- ding ofte anvendte Benaske, hvorfra Benæv- nelsen Benglas hidrører; men da Flammen igjennem dette viser sig med et stærkt rød- ligt Skjær, fabrikeres denne Slags Glas sjeld- nere. Mælkehvidt Glas kan ligeledes tilbere- des ved Gnidning med Smergel eller Sand, ligesom ogsaa ved kun at undergive en smel- set Glasmasse en meget langsom Afkøling- Hertil hører ogsaa det saakaldte Aiabaster glas, der anvendes til Luxusglas og bestaar af en meget ren og vel forarbejdet Glas- masse med et ringe Indhold af Benaske og med Kiselsyre i Overskud, idet det smelter ved meget stor Varme. Ætset Glas erholdes ved at overdrage en Glasplade med en af Yox eller Asphalt, Har- pix og Terpentinohe bestaaende Dækgrund, derefter bortskrabe denne paa de Steder, soul skulle ætses, og endelig udsætte Pladerne for Dampene af Flussyre eller Fluorbrinte, som angriber den i Glasset indeholdte Kisel- syre. Undertiden foretages Ætsningen og- saa ved at hælde den flydende Syre ud over saaledes behandlede Glasplader. Til Decore- ring af Glas med matte Forziriuger har man i den nyere Tid i Amerika opfundet en ny Methode, hvorved der er opnaaet store Re- sultater; den bestaar i ved Hjælp af com- primeret Luft eller ved Dampkraft at blæse Sand med stor Kraft lodret imod en Glas-