Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Glas. 261 Glas. tyndtflydende, og der vil da paa Overfladen vise sig Gasblærer og et tyndt Lag Salt- masse, den saakaldte Glasgalde (Fel Vitri), som hovedsagelig bestaar af svovlsurt Kali, imedens de nsmeltede tungere Dele ville synke tilbunds. Naar Massen derpaa er af- skummet, formindskes Varmen, hvorved den første bliver mere tyktflydende, hvilket er nødvendigt til dens videre Behandling. For- færdigelsen af de mange forskj ellige Gjen- stande af Glas beror for en Del paa den mere eller mindre tyktflydende Beskaffenhed, som Glasmassen har i smeltet Tilstand, men et godt Produkt beror hovedsagelig ogsaa paa, at de færdige Gjenstande undergives en langsom Afkøling i dertil indrettede, jevnt opvarmede Ovne, da de ved at afkøles hur- tigt vilde blive skjøre og springe itu ved enhver Temperaturforandring eller ved et ubetydeligt Stød. Hyppigst forarbejdes Glas- set ved Blæsning med det saakaldte Blæse- rør eller Glaspibe, som er et 4—5 Fod langt Jernrør, der er noget tykkere ved den Ende, som neddyppes i Glasmassen, hvorved Noget af denne bliver hængende derpaa; denne Ned- dypning gjentages flere Gange, indtil Glas- blæseren har saameget Glas paa Enden af Røret, som han skjønner nødvendigt til den Gjenstand, han vil forme. Ved at blæse i den modsatte Ende af Røret udpuster han da Massen til et hult Legeme, som han til- danner enten ved forskj ellige Manipulationer eller ved at indblæse Massen i Formo, hvis Hulheder den da udfylder. Den endnu bløde Masse kan ligeledes presses i saadanne Forme, ligesom den ogsaa ofte støbes ud, hvilket sædvanlig er Tilfældet med Tavle og Speil- glas. Man skjelner sædvanlig imellem blyfrit Glas og blyholdigt Glas. Blyfrit Glas be- staar af Kiselsyre (45—80 pCt.), Kali eller Natron eller begge i Forening (3—24 pCt.), Kalk (4—29 pCt.) og Lerjord (1—14 pCt.) ; ofte indeholder det endnu lidt Jern. Dette Glas er haardt og tungtsmelteligt og har en Vægtfylde af under 2,8. Hertil henregnes navnlig Hulglas, Tavle- og Speilglas. Det saakaldte Hulglas, hvorved forstaas alle Slags Flasker, Drikke- og Lampeglas, Kolber, Retorter etc., forarbeides ved Blæs- ning og er af meget forskjellig Qvalitet. Til det almindelige mørke Glas (Bouteilleglas) benytter man Qvartssand, Glaubersalt og saameget Kul, at Svovlsyren bliver reduceret til Svovlsyrling; endvidere Kalksten, Lér, Aske, Basalt, Glasskaar og flere Materialier, som ikke kunne anvendes til finere Glassor- ter. Det anvendes hovedsagelig kun til or- dinaire Vin- og Ølflasker. — Det hvide Hul- glas, som bestaar af renere, navnlig mindre jernholdige Stoffer, deles igjen i hvidt og halvhvidt, hvilket sidste kan have et grønligt, blaaligt eller gulligt Udseende; hertil henhøre Apothekerflasker og ordinaire hvide Flasker; til det fineste hvide anvendes Kali, da Na- tron let meddeler Glas et blaaligt Skjær. Det ganske hvide kaldes ofte Kridtglas, da der til sammes Fabrikation foruden renset Potaske ogsaa anvendes Kridt. Hvidt Glas bør være aldeles rent og gjennemsigtigt, frit for Sandskorn og Blærer i Massen og bør til en vis Grad kunne modstaa Temperaturvex- linger; Overfladen maa være glat og afspej- lende og ikke blive mat efter længere Tids Paavirkning af Luft eller Lys. Hertil hører det franske og tyske Kronglas, der adskiller sig fra det sædvanlige Hulglas ved at det indeholder meget mere Kali og mindre Natron og især anvendes til slebne Gjenstande. Tavle- og Speilglas er med Hensyn til Bestanddolene ikke væsentlig forskjel- ligt fra det hvide Hulglas og adskiller sig kun ved Manipulationerne ved Fabri- kationen og ved en noget forskjellig Frem- stillingsmaade. Der gives heraf grønt, halv- hvidt og hvidt, og det forarbeides baade ved Blæsning og Støbning. Det blæste Tavleglas kaldes enten Maaneglas (engelsk Kronglas) eller Valseglas (Cylinderglas). Maaneglasset forfærdiges ved at omdanne en kugleformig udblæst Glasmasse til en flad, rund Skivé med en Ophøining i Midten, det saakaldte Oxeøie, som tidligere ofte benytte- des til Tagruder og Vognlygter, imedens selve Skiven blev skaaren i firkantede Styk- ker til Vinduesruder etc. Denne Slags Glas er imidlertid nu næsten ganske fortrængt af Valsegi'.sset, som er det almindelige Vin- duesglas; det dannes først som en stor Kugle, der ved at svinges hastig rundt formes til en langagtig Cylinder, som aabnes paalangs med et varmt Jern, hvorpaa det bringes ind i den saakaldte Strækkeovn, hvor det opvar- mes og blødgjøres, saa at det kan udfoldes til en Plade; derefter poleres det med en paa en Jernstang anbragt Træklods og afkøles da igjen i andre Ovne. Paa denne Maade er man imidlertid ikke istand til at fremstille meget store Plader, og man fandt derfor paa at støbe Glasset istedetfor at puste det. Støbningen forcgaar ved at den smeltede Masse hældes ud paa en meget tyk, med Lister paa Siderne forsynet Metal- plade, hvor den ved Hjælp af en tung Valse spredes til en ensartet Tykkelse; de størknede Glasplader bringes derefter ind i en til Rødglødhede opvarmet Køleovn, som efter at være fyldt tillukkes tæt, og det va- rer da 5—6 Dage, førend Glaspladerne ere saa afkølede, at man kan røre ved dem. De have imidlertid nu en noget ru og ujevn Overflade, hvorfor de slibes ved at gnides to og to imod hinanden paa begge Sider med Sand og Vand imellem sig eller med Smergel. Efter Slibningen frembyde Pladerne imidler- tid endnu kun matte Overflader, hvorfor de yderligere poleres med det saakaldte Polér- rødt eller Colcothar (s. d.) ved Hjælp af en blød Pude, som under et stærkt Tryk bevæ- ges frem og tilbage henover dem. Paa denne Maade støber man Glasplader af indtil 18 Fods Længde og 10—12 Fods Bredde; de anvendes dels til Boutiksruder og dels til Speile, til hvilket sidste Brug Pladerne be- lægges paa den ene Side med et af Tin og Kviksølv bestaaende Amalgam eller med et meget tyndt Lag Sølv (s. Speile). — De ikke slebne Glasplader ere sædvanlig 1/2 à 3/4