Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Glas.
261
Glas.
tyndtflydende, og der vil da paa Overfladen
vise sig Gasblærer og et tyndt Lag Salt-
masse, den saakaldte Glasgalde (Fel Vitri),
som hovedsagelig bestaar af svovlsurt Kali,
imedens de nsmeltede tungere Dele ville
synke tilbunds. Naar Massen derpaa er af-
skummet, formindskes Varmen, hvorved den
første bliver mere tyktflydende, hvilket er
nødvendigt til dens videre Behandling. For-
færdigelsen af de mange forskj ellige Gjen-
stande af Glas beror for en Del paa den
mere eller mindre tyktflydende Beskaffenhed,
som Glasmassen har i smeltet Tilstand, men
et godt Produkt beror hovedsagelig ogsaa
paa, at de færdige Gjenstande undergives en
langsom Afkøling i dertil indrettede, jevnt
opvarmede Ovne, da de ved at afkøles hur-
tigt vilde blive skjøre og springe itu ved
enhver Temperaturforandring eller ved et
ubetydeligt Stød. Hyppigst forarbejdes Glas-
set ved Blæsning med det saakaldte Blæse-
rør eller Glaspibe, som er et 4—5 Fod langt
Jernrør, der er noget tykkere ved den Ende,
som neddyppes i Glasmassen, hvorved Noget
af denne bliver hængende derpaa; denne Ned-
dypning gjentages flere Gange, indtil Glas-
blæseren har saameget Glas paa Enden af
Røret, som han skjønner nødvendigt til den
Gjenstand, han vil forme. Ved at blæse i
den modsatte Ende af Røret udpuster han
da Massen til et hult Legeme, som han til-
danner enten ved forskj ellige Manipulationer
eller ved at indblæse Massen i Formo, hvis
Hulheder den da udfylder. Den endnu bløde
Masse kan ligeledes presses i saadanne Forme,
ligesom den ogsaa ofte støbes ud, hvilket
sædvanlig er Tilfældet med Tavle og Speil-
glas.
Man skjelner sædvanlig imellem blyfrit
Glas og blyholdigt Glas. Blyfrit Glas be-
staar af Kiselsyre (45—80 pCt.), Kali eller
Natron eller begge i Forening (3—24 pCt.),
Kalk (4—29 pCt.) og Lerjord (1—14 pCt.) ;
ofte indeholder det endnu lidt Jern. Dette
Glas er haardt og tungtsmelteligt og har en
Vægtfylde af under 2,8. Hertil henregnes
navnlig Hulglas, Tavle- og Speilglas.
Det saakaldte Hulglas, hvorved forstaas
alle Slags Flasker, Drikke- og Lampeglas,
Kolber, Retorter etc., forarbeides ved Blæs-
ning og er af meget forskjellig Qvalitet. Til
det almindelige mørke Glas (Bouteilleglas)
benytter man Qvartssand, Glaubersalt og
saameget Kul, at Svovlsyren bliver reduceret
til Svovlsyrling; endvidere Kalksten, Lér,
Aske, Basalt, Glasskaar og flere Materialier,
som ikke kunne anvendes til finere Glassor-
ter. Det anvendes hovedsagelig kun til or-
dinaire Vin- og Ølflasker. — Det hvide Hul-
glas, som bestaar af renere, navnlig mindre
jernholdige Stoffer, deles igjen i hvidt og
halvhvidt, hvilket sidste kan have et grønligt,
blaaligt eller gulligt Udseende; hertil henhøre
Apothekerflasker og ordinaire hvide Flasker;
til det fineste hvide anvendes Kali, da Na-
tron let meddeler Glas et blaaligt Skjær.
Det ganske hvide kaldes ofte Kridtglas, da
der til sammes Fabrikation foruden renset
Potaske ogsaa anvendes Kridt. Hvidt Glas
bør være aldeles rent og gjennemsigtigt, frit
for Sandskorn og Blærer i Massen og bør til
en vis Grad kunne modstaa Temperaturvex-
linger; Overfladen maa være glat og afspej-
lende og ikke blive mat efter længere Tids
Paavirkning af Luft eller Lys. Hertil hører
det franske og tyske Kronglas, der adskiller
sig fra det sædvanlige Hulglas ved at det
indeholder meget mere Kali og mindre Natron
og især anvendes til slebne Gjenstande.
Tavle- og Speilglas er med Hensyn
til Bestanddolene ikke væsentlig forskjel-
ligt fra det hvide Hulglas og adskiller
sig kun ved Manipulationerne ved Fabri-
kationen og ved en noget forskjellig Frem-
stillingsmaade. Der gives heraf grønt, halv-
hvidt og hvidt, og det forarbeides baade
ved Blæsning og Støbning. Det blæste
Tavleglas kaldes enten Maaneglas (engelsk
Kronglas) eller Valseglas (Cylinderglas).
Maaneglasset forfærdiges ved at omdanne
en kugleformig udblæst Glasmasse til en flad,
rund Skivé med en Ophøining i Midten, det
saakaldte Oxeøie, som tidligere ofte benytte-
des til Tagruder og Vognlygter, imedens
selve Skiven blev skaaren i firkantede Styk-
ker til Vinduesruder etc. Denne Slags Glas
er imidlertid nu næsten ganske fortrængt af
Valsegi'.sset, som er det almindelige Vin-
duesglas; det dannes først som en stor Kugle,
der ved at svinges hastig rundt formes til
en langagtig Cylinder, som aabnes paalangs
med et varmt Jern, hvorpaa det bringes ind
i den saakaldte Strækkeovn, hvor det opvar-
mes og blødgjøres, saa at det kan udfoldes
til en Plade; derefter poleres det med en
paa en Jernstang anbragt Træklods og
afkøles da igjen i andre Ovne. Paa denne
Maade er man imidlertid ikke istand til
at fremstille meget store Plader, og man
fandt derfor paa at støbe Glasset istedetfor
at puste det. Støbningen forcgaar ved at
den smeltede Masse hældes ud paa en meget
tyk, med Lister paa Siderne forsynet Metal-
plade, hvor den ved Hjælp af en tung
Valse spredes til en ensartet Tykkelse; de
størknede Glasplader bringes derefter ind i
en til Rødglødhede opvarmet Køleovn, som
efter at være fyldt tillukkes tæt, og det va-
rer da 5—6 Dage, førend Glaspladerne ere
saa afkølede, at man kan røre ved dem. De
have imidlertid nu en noget ru og ujevn
Overflade, hvorfor de slibes ved at gnides to
og to imod hinanden paa begge Sider med
Sand og Vand imellem sig eller med Smergel.
Efter Slibningen frembyde Pladerne imidler-
tid endnu kun matte Overflader, hvorfor de
yderligere poleres med det saakaldte Polér-
rødt eller Colcothar (s. d.) ved Hjælp af en
blød Pude, som under et stærkt Tryk bevæ-
ges frem og tilbage henover dem. Paa denne
Maade støber man Glasplader af indtil 18
Fods Længde og 10—12 Fods Bredde; de
anvendes dels til Boutiksruder og dels til
Speile, til hvilket sidste Brug Pladerne be-
lægges paa den ene Side med et af Tin og
Kviksølv bestaaende Amalgam eller med et
meget tyndt Lag Sølv (s. Speile). — De ikke
slebne Glasplader ere sædvanlig 1/2 à 3/4