Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Gjøgeurt. 260 Glas. de anførte Tusinder Ctr. kom c. 141 fra Danmark, 300 fra England, 96 fra Hamborg, 60 fra Lübeck, 54 fra Preussen, 44 fra Bre- men etc. Udførselen fra Landet udgjorde i samme Aar c. 15,000 Ctr. England indfører selvfølgelig meget be- tydelige Qvantiteter Gjødningsstoffer; i 1876 indførtes saaledes : af Guano c. 200,000 Tons (à 2032 d. Pd.), hvoraf c. 157,000 fra Peru til en Værdi af c. 2 Mill. £.; af Dyreben og Pisk til Gjødning c. 85,000 Tons af over 1j2 Mill. £. Værdi, hvoraf 1,700 Tons kom fra Danmark; af andre Gjødningsstoffer c. 205,000 Tons af Værdi c. 540,000 £., hvoraf 90,000 Tons fra Nordamerika. Udførselen fra Eng- land i samme Aar af Guano udgjorde c. 58,000 Tons af Værdi c. 654,000 £., hvoraf 2,870 Tons til Danmark og 760 T. til Sve- rig; af kunstig Gjødning udførtes for et Be- løb af 885,429 £., af hvilke Tusinder c. 75 vedrøre Danmark, 82 Sverig og Norge. 262 Tyskland, 228 Frankrig etc. Gjøgeurt (Orchis) er en i de varme Lande hjemmehørende og der ofte som Snylte- plante paa Træerne voxende Plante, der og- saa forekommer og dyrkes flere Steder i Eu- ropa i en Mængde Arter, hvoraf der i Dan- mark findes otte. Den bærer smukke, røde, violette eller hvide Blomster og har en rund, knoil et, hovedsagelig af Stivelsemel og Bas- sorin bestaaende Eod, hvoraf man tilbereder den ægte Salep (s. d.). Giaciøs itlariæ s. Marieglas. Gia iits kalder man fint pulveriseret, far- vet eller ufarvet Glas, som anvendes til at strø paa simple Billeder, Smaafigurer eller Legetøi, der iforveien bestryges med en Fer- nis. Det benyttes ogsaa som Strøsand. Glansgaze s. Gaze. Glanskul s. Anthracit. Glanslærred, Tysk Glanzleinwand, Glanzschetter, er en Slags løst vævet Lær- red, som er overstrøget med Gummi eller Stivelse og derefter glittet stærkt enten kun paa den ene Side eller paa begge Sider. Det forekommer baade ubleget, bleget og farvet, og af meget forskiellig Qvalitet. Det forfær- diges paa mange Steder i Tyskland og an- vendes til Hattefor, Stolebetræk, Maskerade- dragter etc. Glanssliirtillg er en tynd og let Bomulds Shirting, der efter Blegningen ved en Glansstivelse og stærk Valsning er bleven meget glansfuld og ligner Papir. Stoffet an- vendes til Blomsterfabrikationen, især naar det er farvet, og som bleget fornemlig til Ligdragter. Glanssoci s. Bister. Glas var allerede kjendt i de ældste Ti- der, saaledes forstode de gamle Ægyptere at blæse Glasset. Det er en ved Smeltning fremkommen glinsende, haard og skjør Masse, som er mere eller mindre gjennemsigtig og som modstaar Paavirkning af Luft, Vand og de deste Syrer; ved en stærk Hede bliver det blødt, plastisk og kan formes, ved høiere Varmegrad kan det smeltes. Det findes un- dertiden færdigdannet i Jorden ved Vulka- nernes underjordiske Hede; det bestaar af kiselsure Salte i amorph Tilstand og frem- stilles som bekjendt i Begelen kunstigt ved at smelte Kiseljord sammen med Kali eller Natron eller med begge disse i Forening; da denne Forbindelse imidlertid er noget opløselig, tilsættes ogsaa Kalk for at give Glasset Uopløselighed og Haardhed. Dog tilsættes disse Hovedbestanddele ofte forskjel- lige andre metalliske eller jordagtige Stoffer, saasom Blyilte, Lerjord, Arsenik, Brunsten, Salpeter, Jernilte, Kobberilte, Benaske etc. for at gjøre Glasset haardere, lettere smel- teligt, mere eller mindre gjennemsigtigt eller for at give det forskj ellige Farver. Ki- selsyren anvendes til de fineste Glassorter som Bjergkrystal eller Qvarts; til de simplere Sorter bruger man rent Qvartssand eller Flintesten, og til den mest ordinaire Masse, hvoraf t. Ex. grønne Flasker fabrikeres, kan man benytte mindre rent Sand, blandet med Ler eller Mergel, hvis Indhold af Jern bevir- ker den grønne eller brunlige Farve. Kali tilsættes i Form af Potaske eller Træaske, eller som svovlsurt Kali, Natron som Soda, Glaubersalt, Kogsalt, som Kelp, Barilla eller som Kjedelsten fra Saltværkerne; hyppigst anvendes dog svovlsurt Natron, der selvføl- gelig er billigere end Sodaen, som er et Pro- dukt deraf, men der maa da ved Smeltnin- gen tilsættes noget Kulstof. Kalk tilsættes som brændt eller ubrændt Kalksten, som Kridt eller som Sæbekalk, et Biproduct i Sæbesyderierne. Bly tilsættes enten som Sølverglød eller som Mønnie, der sædvanlig foretrækkes, da man derved undgaar en mu- lig Reduction af Blyiltet, der let vilde kunne meddele Glasset en mørk Farve; sjeldnere som svovlsurt Bly, der vindes som Biproduct fra chemiske Fabriker. Efterat de forskj ellige Materialier ere tør- rede og pulveriserede, sammenblandes de og smeltes derpaa under en meget høi Varme- grad, som varierer fra 5 til 9,000 0 C., i Dig- ler og Ovne af ildfast Lér, sædvanlig Pibe- ler, der kun indeholder lidet Kalk, Jernilte etc. men kun Lerets væsentlige Bestanddele, nemlig Kiselsyre og Aluminiumilte, og der- for ikke smelter ved den stærkeste Hede. Da Varmen skal spredes over en stor Flade ved Smeltningen, som varer 24—30 Timer, maa man hertil anvende et Brændselsmate- riale, som afgiver en lang Flamme, saasom Brænde eller Stenkul ; det første benyttes mest i Bjergegnene i Tyskland og Bøhmen, det sidste næsten altid i Frankrig og Eng- land. Førend Blandingen kommes i Diglerne, smelter man først i disse — navnlig naar de ere nye — endel gamle Glasskaar, omtrent en Trediedel af hvad selve Massen udgjør, hovedsagelig for at fylde Diglernes Porer og for i det Hele taget at lette Smeltningen. Til simplere Glassorter anvender man ogsaa som Tilsætning det saakaldte Herdglas, som bestaar af det af Diglerne udrundne urene Glas; endvidere forskj ellige Mineralier, saa- som Feldspath, Basalt, Hornblende, Pimpsten, Infusoriejord, Granit, Lava, Obsidian etc. Der fyres nu saa stærkt, at Massen bliver