Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Gjødning. 259 Gjødning. Kalk (fra 25 til 90 pCt.); jo større deres Indhold er heraf og jo mere de ere fri for kulsur Kalk, Jernsalte etc., desto høiere Værdi have de. Af de for Tiden mest be- kjendte og benyttede kan anføres: Mejillones Phosphat fra Bolivia (70—80 pCt. trebasisk phosphorsur Kalk), Curaçao Ph. (80—90pCt.), Canada Ph. (80—85 pCt.), Sombrero Ph. 70 —75 pCt.), Howland, Jarvis, Malden, Ender- bu ry og andre Sydhavsøers Phosphater (60 —75 pCt.), Norsk Apatit (88—92 pCt.), Spanske og franske Phosphoriter (55—70 pCt.), Syd Carolina og engelske Coprolither (46—60 pCt.). — Apatit er det mest phos- phorsyreholdige Materiale, man hidtil har fundet, og vilde uden Tvivl være endnu mere søgt, dersom det ikke frembød saa store Vanskeligheder, dels ved selve Brydningen og dels ved den Knusningsproces, der nød- vendigvis maa gaa forud for Forarbeidningen. Ved Behandlingen i Gjødningsfab rikerne bliver ved Hjælp af Svovlsyren den tilPhos- phorsyren i disse Naturproducter bundne Kalk omdannet til Gips, hvorved Phosphor- syren frigjøres, og de kunne da ved Hjælp af Jordbundens Fugtighed fordeles fint og jevnt i denne og hurtigt optages af Plan- terne. De saaledes omdannede, til Plante- næring tjenlige Stoffer, som altsaa nu ere opløselige i Vand, kaldes Superphosphater ; de sælges med meget vexlende Indhold af 10— 22 pCt. opløselig Phosphorsyre og betales efter den Mængde heraf, der findes i dem, hvilket i hvert Tilfælde bestemmes ved Ana- lyse. — Som Concurrent til Superphospha- terne kan nævnes det saakaldte Kladno-Phos- phat, der indeholder Phosphorsyren i en i Vand uopløselig, men dog, som det synes, virksom Form. Dette Gjødningsstof vindes ved Behandling af Jernertser, der indeholde phosphorsur Lerjord, med Svovlsyrling som Biproduct og bestaar mest af phosphorsur Lerjord, der efter foretagne Forsøg synes at være meget let opløselig i Jorden. Det inde- holder 29—32 pCt. Phosphorsyre, 22—25 pCt. Lerjord, og 4—5 pCt. Jernilte. Undtages dette enkelte Gjødningsstof har det vist sig nødvendigt ved Behandling af Raaphospha- terne med Svovlsyre at omdanne disse til Superphosphater og derved omdanne deres uopløselige Pposphorsyre til opløselig. De mindre værdifulde Superphosphater fremstil- les undertiden i Gjødningsfabrikerne ved Hjælp af Svovlsyre, som allerede tidligere har været benyttet til andre Øiemed, navnlig ved Rensning i Mineralolie- og Paraffin-In- dustrien; de have isaafald en ejendommelig aromatisk Lugt og man har hidtil ikke spo- ret nogen Skade ved at anvende dem. 2) Qvælstofgjødninger, hvortil navnlig hører Chili-Salpeter, Ammoniaksalte og dy- riske Affaldsproducter, saasom Haar, Uld, Horn, Klove, Læderaffald etc., hvilke Stoffer dog ikke paa Grund af deres langsomme Forraadnelse have nogen synderlig Gjødnings- værdi i deres naturlige Tilstand, samt end- videre Kjød, Kjødmel og Blod. 3) Qvælstof- og Phosphorsyregjødninger ere navnlig Benmel, Peru Guano, Fiskegjød- ning, Patagonisk Guano, Pacific Guano etc., samt saadannne Superphosphater, til hvilke der i en eller anden Form er tilsat Qvælstof, navnlig Ammoniak-Superphosphaterne. (Se forøvrigt under Artiklen „Guano“.) 4) Kaligjødninger af Kalisalte, fornemlig fra Saltleierne ved Stassfurt og Leopoldshall, komme i Handelen dels i raa og dels i præ- pareret og raffineret Tilstand, t. Ex. som Kainit, Chlorkalium og svovlsurt Kali. 5) Sammensatte Gjødninger, som ved deres Behandling ere bragte til at indeholde saavel Phosphorsyre som Qvælstof og Kali. De forskjellige Phosphater forekomme i forskjellige Farver og kunne være hvide, graa, røde, brune, grønne etc. En Hovedsag ved alle kunstige Gjødninger er, at de ere saa tørre og findelte som muligt, saa at de med Lethed kunne spredes paa Marken. I Danmark findes fire større Gjødnings- fabriker, som selv producere den fornødne Svovlsyre, nemlig Fredens Mølles Fabriker paa Amager og ved Mundelstrup, Kastrup Fabrik paa Amager og Tuborgs Fabriker ved Kjøbenhavn; disse sidste tilvirkede i Aaret 1877 c. 6 Mill. Pd. Svovlsyre og c. 12 Mill. Pd. kunstig Gjødning; i Aaret 1878 varPro- ductionen kun resp. c. 3% og 71/2 Mill. Pd. Danmark indførte i Aaret 1876 c. 24 Millioner Pd. naturlig Handelsgjødning til en Værdi af c. 1% Mill. Kroner, hvoraf 8 Mill. Pd. fra England, 7 fra Hamborg og 5J/2 fra Nordamerika, samt c. 26 Mill. Pd. kunstig Handelsgjødning af Værdi c. 1 Mill. Ivr., hvoraf 15% Mill, fra England, 6 fra Ham- borg og 2 fra Nordamerika. I Aaret 1877 udgjorde Indførselen af naturlig G. c. 14 Mill. Pd. af Værdi c. 825,000 Kr., hvoraf c. 3 Mill, fra England, 2% fra Hamborg, 4 fra Nordamerika og 3 fra Sydamerika, og af kun- stig G. c. 40 Mill. Pd. af henved 1% Mill. Kr. Værdi, hvoraf c. 19 fra England, 14 fra Hamborg, 2 fra Nordamerika etc. Udførselen her fra Landet beløb sig i 1876 til c. 54,000 Pd. naturlig og henved 7 Mill. Pd. kunstig G., hvoraf c. 5 Mill. Pd. til Sverig, og i 1877 til c. 1% Mill. Pd. naturlig og henved 9 Mill. Pd. kunstig G., hvoraf henved 7 Mill, til Sverig. I Aaret 1878 indførtes af natur- lig Handelsgjødning kun c. 7% Mill. Pd. og udførtes c. 64,000 Pd. ; af kunstig G. indfør- tes henved 31 Mill. Pd. og udførtes henved 10 Mill. Pd. I Kjøbenhavn noteredes Priserne i Juli 1879 saaledes: Guano 14,16 Kr., sur, phos- phorsur Kalk 7,50 Kr. og Superphosphat 4,66 Kr., Alt pr. 100 Pd. Norges Indførsel af Gjødning udgjorde i 1876 kun c. 3,700 Ctr., imedens Landet udførte over 100,000 Ctr., som næsten ude- lukkende bestod i Fiskeguano til en Værdi af c. 900,000 Kr.; heraf gik c. 12,000 Ctr. til Danmark, 45,000 til England og 42,000 til Hamborg. Sverig indførte i 1876 af animalske, ve- getabilske og mineralske Gjødningsstoffer (foruden Benmel og andre Raaxnaterialier) c. 738,400 Ctr. af Værdi c. 6^3 Mill. Kr., hvoraf over Halvdelen indførtes til Gothenborg; af 17*