Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

 nogen længere Transport. Men saavel ved Inddampning som ved Iblanding af andre Stoffer ville Excrementerne tabe deres Eien- dommelighed som Latringjødning, og den kraftige Virkning, som er en Følge af den- nes hurtige Overgang i Jorden, er netop hovedsagelig betinget af den Form, hvori den tilføres Jorden, nemlig som naturlig Gjødning. Som saadan har den Staldgjød- ningens alsidige Egenskaber, idet den tilfø- rer Planterne samtlige de Stoffer, som de behøve af Jorden til deres Ernæring, og dette endogsaa i forhøiet Grad som en Følge af de mange forskjellige Fødemidler, som tjene Menneskene til Næring; den decomponeres imidlertid langt hurtigere og udbreder da en Stank, som ligeledes vanskeliggjør dens An- vendelse uden foregaaende Forarbeidning. Af andre naturlige Gjødningsstoffer, som vare tidlig kjendte, maa endnu nævnes for- raadnede Planter og Plantedele, som ved Omdannelsen til Muld ere en vedvarende Kilde til Kulsyre og Ammoniak for Planterne ; endvidere Træaske, som har en kraftig Virk- ning , navnlig Asken af Løvtræerne ; dens Virkning beror navnlig paa dens Kaliindhold. Tørve- og Brunkulsaske virker mindre kraf- tigt, imedens Stenkulsaske næsten er uden Betydning, undtagen forsaavidt som den bi- drager til at løsne Jorden. — Blandingsgjød- ning eller Compost har ligeledes stedse væ- ret benyttet til alle Slags Jorder ; den bestaar af alle Slags Affald, saavel af vegetabilsk som af animalsk Oprindelse, som dog maa blandes og behandles omhyggeligt for at danne en nogenlunde ensartet og velgjæret Masse inden den benyttes. Vi skulle endnu nævne de naturlige Mineralgjødninger Mer- gel og Gips, hvoraf navnlig den første fin- der udstrakt Anvendelse i Agerbruget til Mergling af lerede og kalkfattige Jorder, idet Kalken i Mergelen under Luftens Paa- virkning decomponerer Leret og Feldspathen i Jorden og derved dels gjør Jorden mere porøs, dels frigjør flere for Planten vigtige Mineralstoffer, navnlig Kali og Kiselsyre, der da komme Planterne tilgode. De forannævnte naturlige Stoffer ere selvfølgelig af største Betydning for Ager- bruget og ere endnu saa godt som de ene- ste, der benyttes i udstrakte Egne af Jord- kloden, t. Ex. i China, hvis henved 500 Mil- lionor Indvaanere leve saa sammentrængto i deres Land, at de for at erhverve Udkommet maa afnøde Jorden det mest Mulige; de ind- samle derfor med den største Omhu alle Udtømmelser af Mennesker og Dyr og alt muligt animalsk og vegetabilsk Affald til Brug som Gjødning, hvorved det ogsaa lyk- kes dem at erholde to Afgrøder hvert Aar og at kunne dyrke Jorden uafbrudt uden Af- brydelse. Ved Agerbrugets stedse stigende Udvikling i det sidste Aarhundrede i hele den civiliserede Verden viste disse Gjødnings- midler sig imidlertid snart aldeles utilstræk- kelige til at gjengive Jorden li vad der blev den berøvet, og man forsøgte derfor at er- statte dem med andre, baade enkelte og sam- mensatte Stoffer. I Begyndelsen paatog Gjødning. Landmanden sig selv Tilvirkningen af de saakaldte kunstige Gjødningsmidler; men det varede ikke længe, førend det stedse tilta- gende Forbrug i Forening med Videnskabens Fremadskriden bevirkede Oprettelsen af større Fabriker, som kunde levere Productet baade billigere og behandlet med større Omhu. I alle civiliserede Lande findes der nu saa- danne Fabriker, som tilberede kunstig Gjød- ning baade af animalske, vegetabilske og mi- neralske Stoffer, og det for en stor Del af saadanne, som man tidligere bortkastede som unyttigt Affald, men som man efter et om- hyggeligt Studium af Planternes og Jord- bundens Natur senere har fundet at væve meget værdifulde. Beskaffenheden af disse kunstige eller concentrerede Gjødningsmidler er imidlertid meget forskj ellig, idet mange af dem kun indeholde et enkelt af de til Planternes Ernæring fornødne Stoffer eller flere af disse blandede i forskj elligt Forhold, og da det ved Jordens Gjødning særlig kom- mer an paa at tilføre don det specielle Næ- ringsstof, som den hovedsagelig mangler, maa Gjødningsmidlerne vælges med stor Skjou- somhed for at de virkelig kunne gjøre den tilsigtede Nytte. Det ligger selvfølgelig udenfor dette Værks Plan at gaa nøiere ind paa disse Forhold, som med stor Sagkund- skab ere behandlede i flere i den nyere Tid udkomne agriculturchemiske Værker, og vi skulle derfor her kun give en kortfattet Fremstilling af de mange forskjellige Sorter kunstig Gjødning, som for Tiden komme i Handelen, imedens dog de vigtigste af de til samme anvendte Materialier ville lindes yder- ligere omtalte i særlige Artikler paa deres Plads i Bogen. De kunstige Gjødningsstoffer kunne efter Indholdet af deres Hovedbestanddele indde- les i 5 Klasser, nemlig: 1) Phosphorsyregjødninger, som atter deles i to Klasser: de i Vand uopløselige og' de i Vand opløselige. De første have prac- tisk kun en meget ringe Værdi som directe Gjødningsmidler, fordi deres Opløsning i Jorden foregaar for langsomt til at Planterne kunne optage dem. De forarbeides derimod i stor Maalestok i Gjødningsfabrikerne ved Tørring, Maling og Tilsætning af Svovlsyre, og omdannes saaledes til den ovennævnte anden Sort ved at gjøres opløselige og der- ved bringes i den Form, i hvilken de hurtig kunne optages af Planterne. — Til de uop- løselige Phosphorsyregjødninger henhøre føl- gende: Benaske. der tilføres fra qvægrige Lande, navnlig fra Sydamerika, hvor store Mængder Kreaturer udelukkende slagtes for Hudens Skyld, imedens Benene tjene til Brændsel og Asken udføres til Europa som Benaske; Benkul, eller rettere det fine Slam, der gaar bort ved Benkullenes Gjenopliven i Sukkerfabrikerne, samt desuden en Mængde Phosphater, Phosphoriter, Coprolither, Apa- titer etc., som dels i jordagtig og dels i stenagtig Form findes spredte over hele Jordkloden i Lag af større eller mindre Ud- strækning og som indeholde meget forskjel- lige og vexlende Mængder af phosphorsur