Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Gjærsort. 257 Gjødning. bryggerierne; men da der nu brygges langt mere Lagerøl end overgjærigt 01, og der ved det førstnævnte kun frembringes Undergjær, der er for bitter til Bagværk, ere Bagerne sædvanlig nødte til at benytte Kunstgjær. Endvidere udgjør G, en ikke uvigtig Udfør- selsartikel lier fra Landet, imedens der kun indføres ubetydeligt; navnlig forsendes der meget til England, sædvanlig over Hamborg. I hvert af Aarene 1876 og 1877 beløb Ud- førselen sig saaledes til c. 1,600,000 Pd., hvoraf omtrent en Sjettedel fra Kjøbenhavn. Norges Indførsel af Gjær udgjorde i 1876 c. 233,000 Pd., hvoraf c. 65,000 Pd. fra Dan- mark. — Vingjær benyttes navnlig til Frem- stilling af den saakaldte Vinbouket eller Vin- olie, idet man destillerer den med Vand- dampe. Denne farveløse eller lidt grønlige Olie, som neppe lader sig opløse i Vand, men let i Vinaand og Æther, anvendes til Fabri- kation af kunstig Cognac og af Vinhandlere som Tilsætning til forskjellige Vine. Som Gjæringsmiddel har Vingjær ingen Betyd- ning. — Fra Amerika forsendes i de senere Aar et saakaldet amerikansk Gjærpulver eller Yeast-Powder, som bestaar af en Blan- ding af forskjellige Salte, navnlig Vinsten og tvekulsurt Natron, og som ved at komme i Berøring med Vandet i en Deig, udvikler Kulsyre : det kan derfor anvendes til let, hæ- vet Bagværk. Ogsaa i Europa fremstilles et lignende Pulver, som sædvanlig bestaar af en Blanding af kulsurt Natron med Mel og Vinstensyre. Gjærsort er en Benævnelse, som stundom bruges om Frankfurtersort. (mJOlili ill}*’ kaldes som bekjendt alle saadanne Stoffer, som ved at tilføres Jord- bunden kunne tjene til Næring forplanterne, enten hvor denne er mager af Naturen, eller hvor den ved selve Planternes Væxt er ble- ven berøvet ét eller flere af de til deres Ud- vikling nødvendigste Stoffer, som navnlig bestaa i mineralske Bestanddele, som Kali, Natron, Kalk, Magnesia, Lerjord, Phosphor- syre, Kiselsyre, Svovlsyre, Saltsyre; fremde- les en vis Mængde Kulstof, Brint-, Ilt- og Kvælstof, som bliver optaget af Planterne under Form af Kulsyre, Vand, Ammoniak eller Salpetersyre ; de tvende sidste dog bundne til en Syre og et Alkali. Det tid- ligst anvendte Gjødningsmiddel er Staldgjød- ningen, som bestaar af Husdyrenes Udtøm- melser med iblandet Halmstrøelse eller andre Plantedele. Denne Slags Gjødning maa endnu stedse anses som den bedste og virk- somste, naar den haves i tilstrækkelig Mængde, idet den i sig selv indeholder alle de Stoffer, hvoraf Planterne bestaa, i opløselig Tilstand, imedens samtidig de iblandede Plantedele løsne Jorden og tilføre den flere organiske Substantser, som ved deres Forraadnelse be- virke Dannelsen af Humus eller Muldjord, der igjen bidrager til at binde Fugtighed, Am- moniak og flere andre af Planternes uorga- niske Bestanddele paa samme Tid som den fremmer den naturlige og for Planternes Er- næring saa vigtige Salpeterdannelse i Jorden og tilveiebringe!’ den for Planternes Væxt J. Hjorth: Yarelexikon. saa nødvendige Kulsyre. Jo mere velnærede Kreaturerne ere, desto bedre og virksommere er Staldgjødningen, og den vil virke kräf- tigst, naar den saa hurtigt som muligt ud- bringes paa Marken, uden at den har været udsat for Regn eller Afsivning. Af Stald- gjødning maa den med Strøelse blandede Kogjødning anses som den vigtigste, idet den egner sig godt til alle Jorder og har en va- rig, om just ikke hurtig Virkning tilfølge. Hestegjødning anvendes bedst paa fugtige og kolde Jorder, imedens den paa Jorder af mod- sat Beskaffenhed endogsaa undertiden kan have en ligefrem skadelig Virkning. Paa Grund af den Hurtighed, hvormed den de- componeres under stærk Varmeudvikling, eg- ner den sig særlig til Brug i Mistbænke og Drivhuse. Faaregjødning er temmelig tør, decomponeres hurtig og har en kraftig, men ikke langvarig Virkning; den egner sig især til at anvendes paa fugtige Lerjorder og til Dyrkning af Raps, Humle, Tobak etc. Svine- gjødning er temmelig fugtig, decomponeres langsomt og egner sig bedst for tørre og lette Jorder, især naar den blandes med He- stegjødning. Fugiegjødning er rig paa Kvæl- stof og Phosphorsyre og har en god Virk- ning, naar den enten blandes med Jord eller spredes i tynde Lag over anden Gjødning. — Et vigtigt Gjødningsmiddel er dernæst Latringjødningen, som bestaar af de menne- skelige Excrementer saavel i fast, som i fly- dende Tilstand. Don directe Anvendelse heraf er imidlertid, navnlig for de store Stæ- ders Vedkommende, forbunden med mange Ulemper og Besværligheder, navnlig paa Grund af Vanskeligheden ved at samle den i ugjæret og ublandet Tilstand paa et Cen- tralsted, hvorfra den kan sælges eller forar- beides. I Byer som Kjøbenhavn, hvor man benytter Tøndesystemet, lader dette sig ud- føre forholdsvis let, og Latringjødningen ud- føres derfor her fra Byen og henlægges i store Gruber i Jorden, hvorfra den største Del da afhentes af Omegnens Bønder, som udkjøre den paa deres Marker i halvt flydende Tilstand. At soltørre de umaadelige Masser, der daglig udføres fra en stor By, maa af Hensyn til det dertil fornødne Areal anses som ugjørligt; dette vil ikkun kunne ské med mindre Qvantiteter. Man har derfor mange Steder forsøgt paa at forarbeide Latringjød- ningen paa forskjellige Maader, sædvanlig ved at skille de faste Excrementer fra de flydende og derpaa tørre de første og blande dem med Kalk, Kridt, vel ogsaa med Ben- mel, Phosphater etc., og inddampe de sidste under Tilsætning af Syre, hvilke Freingangs- maader navnlig ere anvendte i Frankrig, hvor de saaledes tilberedte Gjødningsarter komme i Handelen under Navn af Poudrette og Urinat, samt ligeledes ofte i Tyskland. Førend det imidlertid vil kunne betale sig at inddampe den faste eller flydende Gjødning, maa de i samme indeholdte Plantenærings- stoffcr stige til en betydelig høiere Værdi, end de nu kunne kjøbes for i andre Stoffer, og saalænge dette ikke sker, vil denne kun lidet indholdsrige Gjødning ikke kunne taale 17