Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Gipserfernis. 256 Gjær. tydning. For at forebygge, at saadanne Kunstgjenstande ved at indsuge Støv og Eøg overdrages med en Hinde af Smuds, der i Almindelighed ikke vil kunne afvaskes uden at udviske Figurernes skarpe Træk, har man tidligere anvendt forskjellige Methoder, saa- som en Neddypning i Yand med iblandet Alun eller Borax eller i Stearin, uden at der dog herved, er opnaaet et tilfredsstillende Resultat. Til Beskyttelse af saadanne Fa- bricata er det nemlig nødvendigt, ikke alene at Porerne i Gipsen udfyldes, men ogsaa at det yderste Lag af denne omdannes til et i Vand uopløseligt Stof. Bette Maal har man i den senere Tid naaet ved at gjennemtrænge Gipsen enten med Barytvand, hvorved den omdannes til svovlsur Baryt, eller med kisel- sur Kali (Vandglas), hvorved den bliver til aldeles uopløselig kiselsur Kalk, og derefter endnu neddyppe Gjenstandene i en Opløsning af ren Sæbe eller stearinsurt Natron og stærk Vinaand. Denne Fremgangsmaade er navn- lig anvendelig paa Gjenstande, som ere fa- brikerede af ren og god Gips. — Raa, malet Gips benyttes meget som Gjødningsmiddel paa Enge, da den forsyner Jorden med Kalk; den egner sig særlig for Kløver, Ærter, Vik- kel-, Raps etc., til hvilket Brug den navnlig anvendes meget i England. (»ipseiTernis kaldes en af hvidt Vox, Sæbe og Vand tilberedt flydende Masse, hvormed Gibsfigurer stundom overstryges for at gjøre dem mere holdbare og glinsende; se forøvrigt under Gips. Gipsspatli s. Marieglas. Girasol s. Feldspath og Opal. Giro er en sød, temmelig fyrig, rød Vin fra Øen Sardinien; den er mild og har en fin Lugt, men beholder stadig sin Druesmag. Givryvme ere en Sort røde Burgun- dervine af 4de Klasse fra Omegnen af Byen Givry i Dep. Saone og Loire; de have me- gen Fyrighed, Corpus og Velsmag, og naar de have henligget længere Tid paa Fadene, førend de aftappes, kunne de med Hensyn til Finhed og Bouket maale sig med de finere Vine af Bdie Klasse. Gjedde (Esox Lucius) T. Hecht, er den bekjendte, meget graadige Rovfisk, som lever næsten i hele Europas Floder og Ind- søer og ernærer sig af mindre Fisk, Rotter, Bløddyr etc. og som endogsaa stundom fortærer sin egen Yngel. Den bliver fra 60 Ctm. indtil 3 Meter lang, kan opnaa en Vægt af 40—50 Pd., hvilket t. Ex. ikke er ualminde- ligt i Floden Wolga, og bliver 25—30, efter Nogles Mening endogsaa 100—200 Aar gam- mel. Imedens den endnu er ung, har den et meget velsmagende Kjød, som bliver haardt og tørt af ældre Fisk. I Nordtyskland, Un- garn etc. drives der en ikke ubetydelig Han- del med friske og saltede, undertiden ogsaa med tørrede, røgede og marinerede Gjedder; i levende Tilstand kan den kun forsendes i store Vandtønder eller i Fiskeqvaser, som slæbes bagefter Skibene. Fra flere af Hav- nene ved Østersøen, navnlig i Lifland, forsen- des den lufttørret. Rognen tilberedes stundom som Caviar (s. d.), især i Pommern, hvor man kalder den Ketzin. Fedtet og Kjæbe- benene, Axungiæ og IWandihulæ Lucani piscis, førtes tidligere i Apothekerne og benyttes endnu flere Steder som Husmidler, det først- nævnte imod Forvridninger og de sidste i pulveriseret Tilstand imod Sting, Betændel- ser etc.; disse Ben indeholde imidlertid kun de samme Bestanddele som andre Ben. Gjær (Torula eller Mycoderma Cerevi- sice), T. Hefe eller Ferment, F. Levure, Ferment, E. Yeast, Barm, kaldes en tyktfly- dende, gulbrun Substants, som afsondrer sig i gjærende Vædsker, navnlig i Vin og 01, og som enten svømmer paa Overfladen (Over- gjær) eller synker tilbunds deri (Undergjær), alt eftersom Gj æringen foregaar under en høiere Temperatur af 10—15" R. eller ved en lavere af 6—7°. G. er egentlig en paa det laveste Organisationstrin staaende Plante eller Svamp, der bestaar af smaa runde eller ovale, gjennemsigtige, farveløse Smaakorn eller Celler; Overgjæren bestaar af de yngste og kraftigste af disse, der fremspire af hver- andre, saa at Gjæren ligesom danner en sam- menhængende Kjede af Smaablærer, som samle sig paa Vædskens Overflade og sæd- vanlig have et flydende Indhold, imedens Undergjæren bestaar af kornede Celler, der voxe uden indbyrdes Sammenhæng, idet Mo- dercellerne springe itu og synke tilbunds, efter at have afgivet Spirer til nye Celler. Naar Gjær betragtes med ubevæbnet Øie, vi- ser den sig som en brungul, deigagtig, sam- menhængende Masse af en eiendommelig, ikke behagelig, stikkende Lugt og en bitter Smag. Ved at tørres, bliver den fast, horn- agtig, skjør og graagul, uden Lugt eller Smag, giver ved Ophedning Dampe af kulsur Ammoniak og udbreder ved at antændes en Lugt som af brændt Brød. Den er kun lidet opløselig i Vand, slet ikke i Vinaand og Æther, og besidder den Egenskab at kunne bringe en Opløsning af Druesukker til at gjære, hvorved Sukkeret spaltes i Vinaand og Kulsyre; man benytter derfor Ølgjær, og navnlig Overgjær, ved Brændevinsbrænding, Ølbrygning samt i Bagerierne. Da imidler- tid den bittre Smag, som denne Gjær be- sidder, ikke gjør den egnet til alle Formaal, tilbereder man en Slags kunstig Gjær, der fremstilles ved at tilsætte almindelig Gjær til en Mæske af Maltskraa eller en Blanding af denne med Kornskraa eller Mel under en Temperatur af 15—20° R., og derpaa over- lade denne til Gjæring i dertil egnede Rum- Den Gjær, som da udskiller sig paa Overfla- den af Mæsken, afskummes, sigtes, udvaskes og presses, og sælges da under Navn af Presgjær eller tør Gjær. Denne danner en brunlighvid, gjennemskinnende, skjør Masse, men er dog aldrig saa kraftig som den fri- ske, flydende Gjær, da den taber en stor Del af sin Kraft ved Udvaskningen og Transpor- ten. I Danmark drives en ikke ubetydelig Fabrikation af Gjær, idet denne dels tilbere- des i mange af de større Brændevinsbrænde- rier og dels i særegne Gj ærfabriker. Den anvendes meget af Bagerne, om den ogsaa er mindre kraftig end Overgjæren fra 01-