Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Guaranhambark. 279 Guld. dertiden til Europa til medicinsk Brug, navn- lig imod nervøs Hovedpine, Migræne etc. Dot virksomme Stof deri er Guaranin, der er identisk med Coffein (s. d.). (xiiaraiiliambark s. Buranhambark. Ghia za s. Hamp, indisk. Giiayababn le kaldes det meget faste og tunge brunrøde, fint sortaarede Ved af et i Sydamerika voxende Træ; det kommer til Europa i Stammer af 6—10 Meters Længde, kan gives en smuk Politur og anvendes til finere Snedkcrarboidc. Gtudsnaadesurt, Purgèrurt eller vild Aurin (Gratiola officinalis) er en i en stor Del af Europa paa fugtige Enge voxende Griftplante med stump, firkantet Stengel, lan- cetformede, i Spidsen saugtandede Blade og rødgule eller hvide Blomster, som tilligemed Stengelen forekomme i Droguerihandelen under Navn af Herba Gratiolæ og anvendes i Medicinen som et stærkt purgerende og urindrivende Middel. Do have en modbyde- lig bitter og adstringerende Smag og bør liave en smuk mørkegrøn Earve. De inde- holde Gratiolin, en hvid, meget bitter vorte- formet Krystalmasse, som med Svovlsyre far- ves purpurrød og med Alkalier i Begyndelsen grøn. Ogsaa den krybende, ledede, forneden stærkt trævlede, bittre Rod uden Lugt, Radix Gratiolæ, blev tidligere anvendt i Medicinen til samme Brug. Man tilbereder deraf et grønt, bittert Extract, som er giftigt. Gnijo er et haardt og fast Ved, som er- holdes fra de philippinske Øer og egner sig godt til Skibsbygning. tirili 1 (live kaldes i flere franske Søstæ- der det af Melasse tilberedte Brændevin. Ghlillierand er en hvid, velsmagende Languedocvin, som dyrkes ved St. Peray i Dop. Ardèche. Grumeakom s. Paradiskorn. Ghiineatræ s. Rødtræ. Grulpnre kaldes i Frankrig forskjcllige Possement og Broderiartikler, navnlig Border og Kniplinger, der bestaa af Traade, der ere overspundne med Silke; fremdeles en Sort ophøiet Broderi med Silke, Guld- eller Sølv- traade paa Strimler af Pergament eller Car- tonpapir. Oulblyerts s. Molybdæn. tir nid (Aurum) T. og E. Gold, Er. Or, It. og Sp. Oro, Russ. Soloto, Arab. Tibr eller Zeheb, er et meget kostbart Metal, der synes at have været kjcndt fra den tidligste Old- tid. Det findes i alle Verdensdele, dog sjel- den i store Masser, mon most i opskyllet Land i større eller mindre, undertiden kry- stallinske Kom eller Klumper, ligesom ogsaa indsprængt i Bjergarter i smaa Krystaller eller i haar- traad- træ- eller mosformede Masser, tynde Blade etc. Det forekommer kun i gediegen Tilstand, almindelig rent eller som Legering med Palladium, Rhodium, Tel- lur eller Sølv (s. Electrum), ligesom ogsaa med Kobber, eller indsprængt i Svovlkis eller blandet med Sandet i forskjcllige Elo- der. De Lande, som især ere bekj endte for deres Guldrigdom, ere Australien (siden 1852), Californien (siden 1848), Mexico, Peru, Chili, Brasilien, Ural, Ungarn, Siebenbürgen, Sibé- rien og nogle Egne af Afrika. Ogsaa Flod- sandet i Donau, Rhinen, Isar, enkelte Steder i Norge etc, er undertiden guldholdigt, men sædvanlig kun i saa ringe Grad, at Udbyttet ikke kan dække Arbeidsomkostningerne. Guld vindes paa forskjelligo Maader af de Ertser, hvori det forekommer, sædvanlig ved Udvask- ning eller ved Amalgamation med Kviksølv, hvormed Guldet let træder i Forbindelse; det, som findes i opskyllet Land eller Sand udskilles ved Slemning og Vaskning, enten ved Hjælp af en bred, lav, forneden lukket Tragt, der efterhaandon fyldes med Sandet og sættes i en omdreiende Bevægelse under Vand, hvorved de lettere Sanddele slynges ud over Randen, imedens de tungere tillige- med Guldet samle sig paa Bunden af Trag- ten, eller ved den saakaldte Vugge, som an- vondes meget i Californien og Australien. Det saaledes udvundne Guld kaldes Vaske- guld eller Guldstøv. Da G. som oftest fore- kommer i Forbindelse med Sølv, erholdes saavel ved Udvindingen af Vaskeguld som af Bjergguld i Regelen sølvholdigt Guld. Ad- skillelsen af disse to ædle Metaller foregaar paa forskjellige Maader, navnlig enten ved Affinering eller ved Qvartation. VedAffine- ringen behandles Legeringen med concentre- rot Svovlsyre i Kar af Platina, Støbejern eller Porcellain; i disse koges den saalænge indtil Sølvet opløses som svovlsurt Sølvilte, imedens Guldet, som ikke paavirkes af Syren, leirer sig paa Bunden som et brunt Pulver, der smeltes sammen i en Graphitdigel med Borax og Salpeter. Af det opløste svovlsure Sølvilte udfældes Sølvet ved Behandling med Kobber som et gfaat Pulver, der derpaa sam- mensmeltes. — En anden Affineringsmaade. som paa Grund af den Hurtighed og Lethed, hvormed den kan udføres, har vundet stor Betydning for de guldproducerende Lande, bestaar i at presse en Strøm af Chlorbrinte- luft igjennem et Rør op igjennem den smel- tede Masse; den vil da træde i Forbindelse med Sølvet uden at angribe det smeltede Guld, og naar man da har ladet dette størkne, hældes det endnu flydende Chlorsølv fra Mas- sen. Denne Methode betager ogsaa Guldet dets Skjørhcd. — Qvartationen bestaar i at adskille Metallerne ved Hjælp af fortyndet Salpetersyre; Legeringen maa imidlertid in- deholde c. 3/4 Sølv, og maa tilsættes Sølv i dette Forhold, saafremt den ikke indeholder saameget; nyere Undersøgelser have dog vist, at allerede den dobbelte Mængde Sølv er tilstrækkelig for ved Kogning med chlorfri Salpetersyre af 1,32 spec. Vægt at opløse Sølvet. Denne Methode benyttes nu kun sjeldnere. Paa en af de forannævnte Maader adskilles Guldet fra Sølvet enten i selve Smeltehytterne, i særegne Affineringsanstal- ter eller i Myntværkstoderne. — G. har en smuk gul Farve og en livlig Metalglans, er meget blødt, men i høi Grad smidigt og strækkeligt; det kan udhamros til saa tynde Blade, at der behøves omtrent 300,000 saa- danne lagte ovenpaa hverandre for at udgjøre 1 Tommes Tykkelse (s. Bladguld). En Guld-