Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
traad ai' %0 Tom. Tykkelse kau bære 300 Pel. uden at briste, og 2,200 Meter fin Traad veier kun 1 Gram. I Pulverform er det brunt, men udhamret som Bladguld viser det, holdt imod Lyset, en gjennemskinnende grøn, og i smeltet Tilstand en blaaliggrøn Parve. Det smelter først ved c. 1100° C. med et grønt Farvespil og udvider sig derved stærkt og trækker sig ved Afkøling meget sammen, saa at det ikke godt kan støbes i Forme. I Smelteild kan Guld ikke forflygtiges, hvilket derimod kan ske ved Hjælp af Brændspeile og ved Knaldgas, hvorved det forvandles til Damp og igjen afsætter sig metallisk, saa at man paa denne Maade kan forgylde Sølv ved Gulddamp. Hverken Hedo, Luft, Fugtighed eller Syrer ere istand til at forandre eller angribe Guld, hvorimod det opløses med gul Farve i Chlorvand og Kongevand. G. har en Vægtfylde af 19,3 i støbt og 19,6 i sme- det Tilstand. Det fremstilles af Chemikerne rent til forskj ellige Præparater, ligesom det ogsaa maa være chemisk rent, naar man en- ten vil udhamre det til Bladguld, benytte det til Forgyldning af Glas, Porcellain etc. eller udtrække det til fin Traad. Til Forarbeid- ning af Mynter, Smykkesager etc. anvendes stedse Guld med en Iblanding af Kobber eller Sølv eller begge disse Metaller i For- ening, da det rene Guld er for blødt og der- for vilde opslides hurtigt. Benyttes Kobber til Legeringen, kaldes det rød Karatoring, anvender man Sølv benævnes det hvid Kara- tering, og naar begge benyttes, kalder man Karateringen blandet. Guldmængden i en saadan Legering angives i Karat, hvorved betegnes, hvormange Dele rent Guld der fin- des i 24 Dele Guldlegering, og hver Karat deles atter i 16 Gren. 18 Karats Guld inde- holder saaledes 18 Dele rent Guld og 6 Dele Kobber eller Sølv. De danske Guldmynter indeholde 90 Dele rent Guld og 10 Dele Kobber, og 20 Kronestykkerne udmyntes af en saadan Vægt, at 62 Stkr. indeholde 1 Pd. rent Guld. — I Frankrig, Belgien og Hol- land samt Tyskland angiver man, hvormange Tusindedele fint Guld der indeholdes i Lege- ringen ; i Rusland hvormange Solotnik i Pun- det (1 Pd. = 96 Solotnik), altsaa hvormange 96 Dele det indeholder. 1 Tyskland er En- heden for Myntvægten Toldpundet; 18 Ka- rats Guld svarer til 750 Tusindedele, saa at 1 Toldpund deraf altsaa indeholder 0,750 rent Guld og 0,250 Legering. I England an- giver man, hvormeget det legerede Guld er bedre eller slettere end det til Mynter præ- gede lovmæssige eller Standardguld, hvis Finhed er 22 Karat; man deler i dette Øie- med Enheden i 24 Carats à 4 Grains og an- giver hvormange Carats og Grains Guldet indeholder mere eller mindre end Standard, idet man i første Tilfælde betegner det med Bogstavet M eller B (more eller better) og i sidste Tilfælde med W (worse). — Ligesom Legeringsforholdene af det til Mynter an- vendte Guld og Sølv overalt ere fastsatte ved Lov, saaledes er dette ogsaa i de fleste Lande Tilfældet med Hensyn til de af ædle Metal- ler forarbeidedø Smykkôsager, Brugsgjen- stande etc. I Østerrig maa alle Guldsager, som have en Vægt af 4 Ducater eller der- over, holde enten 7 Karat 10 Gren, 13 Karat 1 Gr. eller 18 Karat 5 Gr., og de stemples derefter med Nr. 1, 2 eller 3; det forarbei- dede Sølv maa være enten 13 eller 15 lødigt og være stemplet med et af disse Tal (Kjø- benhavns Prøvesølv skal egentlig være 13% lødigt og maa ikke være under 13% lødigt). I Frankrig skal det forarbeidede Guld inde- holde enten 920, 840 eller 750 Tusindedele (= c, 22, 20 og 18 Karat) ; de franske Guld- mynters lovbestemte Finhed er 900/iooo eller 21% 0 Karat. I England er det forarbeidede Guld enten 22 Karat (Standardguld) eller 18 Karat fint, undertiden ogsaa 16 Karat. 1 de fleste tyske Stater ere de bedre Guldsager af 18 eller 14 Karat, imedens de mere or- dinaire kun holde 6, 8 til 12 Karat. Fra Productionslandene kommer G. hyp- pigst som Guldstøv (i Korn), men ogsaa støbt i korte, firkantede Stænger eller Bar- rer. I saadanne Barrer, hvis Finhed beteg- nes ved et paatrykt Stempel, er det uforar- beidede Guld sædvanlig Handelsgjenstand for Bankiererne, som ofte lade præge Guldmyn- ter deraf i Regeringens Myntværksteder imod at betale de dermed forbundne Omkostninger. Prisen angives i Danmark, Norge og Tysk- land for don fine Mark, dog ogsaa undertiden for den legerede Mark af en bestemt Finhed. I Frankrig (Paris) er den faste Pris af 3,434 Francs 44 Cent. (den saakaldte gamle Tarif) pr. Kilogram lagt til Grund, og i Courssed- lerne angives, hvor meget mere eller mindre (nu altid det sidste) et Kilogram fint Guld koster. I Amsterdam er den faste Grundpris 1442 Fl. 60 Ktz., og der angives hvormange' Procent ot Kilogram fint Guld koster mere. I London angives Prisen pr. Unze Troyvægt Standardguld af 22 Karats Finhed (1 Troy- pund à 12 Unzer = 0,7465 Pd. dansk Han- delsvægt, 1 Unze altsaa = 6 Q. 2%4 ørt). Da Guld er Grundmynt i England, er Prisen uforandret, nemlig 3 £ 17 Sh. 9 d., og denne Pris er derfor ogsaa stedse anført i Cours- sedlerne for Barrer. For Guld i Mynter, navnlig i spanske og amerikanske Dubloner og nordamerikanske Eagles, er Prisen derimod foranderlig, snart høiere og snart lavere end Prisen for Guld i Barrer. Det legerede Gulds Finhed kan prøves pan fire forskjelligo Maader, nemlig 1) ved Streg- prøven, hvortil man har 24 Probérnaale af Guld fra 1—24 Karats Finhed, sædvanlig dog kun fra 6 eller 8 Karat, men ved de høiere Finheder med % Karats Stigning; man har hertil Probérnaale af rød, hvid og blandet Karatering. Don Gjenstand, som skal prøves, stryges paa en Probersten, saa at man erhol- der en tydelig metallisk Streg, som derpaa sammenlignes med Farven af de Streger, som de forskjellige Probérnaale give, indtil man har fundet den, hvis Farve, og følgelig og- saa Finhed stemmer overens med det under- søgte Gulds. For at være sikker paa, at man ikke skuffes ved en guldlignende Composi- tion, befugter man først Stregen med Skede- vand, som ganske borttager Streger af saa-