Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Guld. 281 Guldfernis. danne Legeringer, imedens det line Guld al- deles ikke angribes deraf. Paa denne Maade kan man dog ikke bestemme Finheden nøi- agtigere, end at den kan differere nogle Gren. — 2) Den vaade Prøve, der navnlig er an- vendelig ved Guld, som er blandet med Sølv, er mere nøiagtig. Man afveier en lille Mængde af det Guld, som skal prøves, over- gyder det med den ottedobbelte Vægt Konge- vand og henstiller det i Varme indtil Guldet er opløst. Det Sølv, som findes i Legerin- gen, synker tilbunds som Chlorsølv; Væd- sken, som indeholder Guldet;, hældes fra, Bundfaldet udvaskes med Vand, som man til- sætter Guldopløsningen, der endnu fortyndes med det dobbelte eller tredobbelte Qvantum Vand. Derefter opløser man Jernvitriol i Vand, tilsætter Saltsyre saalænge indtil Op- løsningen er fuldkommen klar, og drypper heraf saameget til Guldopløsningen, at der ikke længere fremkommer Uklarhed; Bund- faldet, som er rent Guld, lader man rolig afsætte sig, afhælder Vædsken, udvasker Pul- veret gjentagende med hedt Vand og tørrer det fuldkommen eller udgløder det, hvorpaa man ved Sammenligning af Vægten med den til Prøve afveiede Qvantitot kan udfinde Legeringens Finhed. — 3) Smelteprøven er den hyppigst anvendte og benyttes i Regelen af de edsvorne Guardeiner. Et nøie afveiet Qvantum af det Guld, som skal prøves, sam- mensmeltes med endel rent Bly og udsættes paa en af Benaske forfærdiget lille Skaal (Capei) for en stærk Hede og Luftstrøm, hvorved Blyet og det i Guldet indeholdte Sølv og Kobber iltes og indsuges af Skaalen. imedens Guldet bliver tilbage. 4) Qvartskil- ningen eller Ovartationen bestaar i, at man sammensmelter det Guld, som skal prøves, med saameget Sølv og Bly, at Sølvmængden omtrent udgjør 8/4 af det fine Gulds Vægt, og derefter behandler Legeringen med Sal- petersyre ; denne Methode er omtalt i Begyn- delsen af denne Artikel. I Europa findes dot moste Guld i Ungarn og Siebenbürgen, imedens det dog ogsaa fore- kommer i de fleste andre Lande, men kun i smaa Qvantiteter. Meget rigere paa Guld er derimod det asiatiske Rusland, hvor det lin- des i Mængde, saavol i det østlige Ural, i Altai ved don chinesiske Grænse, som ogsaa i det østlige Taurien samt i Floderne og det opskyllede Land i det af Rusland erhvervede Amurgehet, hvor det indvindes dels for Kro- nens Regning og dels af Private. I Aaret 1870 udførtes der fra Rusland for 221j.i Mill. Rubler Guld, hvilket var for omtrent 10 % Mill, mere end i det foregaaende Aar. Det øvrige Asien og Afrika give ligeledes endnu et rigt Udbytte, hvilket ogsaa kan siges om Nord- og Sydamerika. Indtil i den nyere Tid gjaldt Sibérien og navnlig Ural for det guldrigeste Land paa Jorden; men Opdagel- sen i Aaret 1848 af Guldleierne i Nevada og flere Steder i Californien samt af do ligele- des righoldige og udstrakte Leier i den syd- lige Del af Australiens Fastland har stillet Sibérien i Skygge. Productionen i Califor- nien og Australien udgjorde i Aarene 1848— 1856 inch henved 2 Mill. Pd. til en Værdi af over 2300 Mill. Kroner eller i Gjennem- nemsnit c. 255 Mill. Kr. aarlig, hvilket er omtrent 4 Gange saameget som der i Be- gyndelsen af dette Aarhundrede produceredes aarlig i hele Verden. I de nævnte 9 Aar udgjorde den hele Guldproduction paa Jor- den c. 3 Mill. Pd., altsaa gjennemsnitlig imel- lem 3 og 400,000 Pd. aarlig; i de paaføl- gende 9 Aar var Productionen endnu større og vedblev fremdeles at stige i endel Aar, men har i den nyere Tid været i Aftagende. Efter nogle i Tyskland i Aaret 1870 i Anled- ning af Spørgsmaalet om en forandret Mynt- fod anstillede Beregninger kunde den sam- lede aarlige Guldproduction dengang anslaas til c. 420,000 Pd. af Værdi c. 520 Mill. Kr., imedens Totalværdien for Aaret 1872 senere er anslaaet til c. 740 Mill. Kr,, nemlig: Ca- lifornien og andre Dele af Unionen c. 120, Britisk Columbien 22, Mexiko |73, Sydamerika 48, Australien 338, Afrika 9, Asien 30, Rus- land 75 og Europa 23 Mill. Kroner. — For- tiden kan den aarlige Production af Guld ifølge Opgivender af A. Thomsen anslaas til c. 590 Mill. Kr., nemlig asiatisk Rusland 70,5, øvrige Asien 8,8, Europa 5,3, Afrika 3,5, Ca- lifornien 246,8, det øvrige Amerika 26,5 og Australien 229,2 Mill. Kr. Imedens Productionen af Guld, som oven- for paavist, er aftagen i den nyere Tid, har det Modsatte været Tilfældet med Productio- nen af Sølv, hvilket nærmere vil blive om- talt ved sidstnævnte Metal. Som en Følge heraf har ogsaa det indbyrdes Værdiforhold imellem disse to Metaller undergaaet den Forandring, at Sølvet er faldet i Forhold til Guldet, I Løbet af forrige Aarhundrede var dette Forhold som 1: 15; i Aaret 1803 fast- sattes det i Frankrig ved Lov til 1 : 15 og holdt sig derefter omtrent paa dette Stand- punet indtil Aaret 1870, da Sølvets Værdi sank ikke ubetydeligt. I Aarene 1871—75 var Forholdet saaledes i Gjennemsnit 1:16 og i Aarene 1876—78 har det som oftest været 1—17 à 18. Prisen for 1 Pd. Guld vil kunne anslaas til 1240 Kroner. txuldberyl s. Chrysoberyl. txiildblommer eller Ikakoblommer kaldes de velsmagende blommeagtige Frugter af et i Vestindien og Sydamerika voxende Træ, Chrysobalanus Jcaco; de ere ovale, rød- gule eller mørkerøde og have fem stenagtige Kjærner. De komme undertiden til Europa, især til Spanien, nedlagte i Sukker. Guldbronce s. Bronce. Cinldclilorid, krystalliseret el- ler krystalliseret saltsurt Guld (Cliloretum aurieum, Aurum nmriatieum crystallisatum) er Guld, som er opløst i Kongevand og bragt til at krystallisere; det danner orangegule Naale af en modbydelig sur, metallisk Smag, som ere let opløselige i Vand, Vinaand og Æther og farve Huden purpurviolet. 1 fug- tig Luft henflyder det let, ligesom det ogsaa maa vogtes for Lysets Paavirkning, da det ellers let decomponeres og udskiller metallisk Guld. txiildfernis eller Guldlak er en Bian-