Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Guldflus. 282 Gulerodsaft. ding af flere Harpixer, saasom Schellak, Ma- stix, Copal, Sandarak, Storax etc. og- Gummi- gut, Orlean, Gurkemeie, Drageblod, Salran etc. Det har en guldgul, glinsende Farve og anvendes til Overstrygning af Træ, Læder etc. for at give disse Stoffer et guldlignende Udseende. Navnlig benyttes det til de saa- kaldte uægte forgyldte Lister af Skilderiram- mer, som først belægges med uægte Bladsølv og derefter overdrages med Guldlak ; Farven falder imidlertid let af med Tiden, saa at Sølvet kommer tilsyne, Buldflus s. Avanturin. Gnldglød s. Blyglød. Guld, krystalliseret saltsurt s. Guld- chlorid. Buldokkei* s. Okker. Buldpurpur s. Cassius Guldpurpur. nid rod eller Guld løg (Bulbus Marta- gonis eller Asphodeli spurius) kaldes det gule Løg af Lilium martagon. — Bulbus eller Radix Asphodeli, Affcdillerod eller den ægte Asphodilrod, T. ogsaa Königs- eller Kupferwurzel, er derimod Boden af en i det sydlige Europa, Afrika og Asien vildtvoxende, ogsaa i Haver dyrket Plante, Asphodelus ra- inosus. Den bestaar af mange kølleformede, kjødede, udvendig brune, indvendig hvide knoldede Birødder, som udgaa fra en kort vertikal, paa den nedre Side bortdød Rodstok. De have en slimet sød, senere bitteragtig og skarp Smag, og de lade sig vanskeligt tørre. Disse Rødder brugtes tidligere baade som Næringsmiddel og som Middel imod Saarska- der; nu benyttes de navnlig til Udvinding af Sukker og en Slags Spiritus. De give et meget rigeligt Udbytte og anvendes paa denne Maade navnlig i Algier. Guldslagerkuder, Fr. Baudruche, E. Goldbeaters Skin, ere de tynde Stykker Huder, imellem hvilke Bladguld bliver slaaet, for at det ikke skal sønderrives under Fabri- kationen. De forfærdiges af den fine Yder- hud af Hornqvægets Masttarm; Hinden af- trækkes imedens Dyret endnu er varmt, hvor- efter den udspændes i en Ramme og tørres. Den overstryges dorpaa med en af Vinaand, Husblas, Campher og en vellugtende ætherisk Olie. bestaaende Fernis og Hinderne lægges da 2 og 2 ovenpaa hinanden, saa at de klæbe fast sammen. Enhver Hud skæres derpaa i sex firkantede Blade, som indpakkes i Perga- ment, i Tyskland og England sædvanlig med 700—850 i hver Pakke og i Frankrig 1200 Stkr., hvorefter en saadan Pakke kaldes en Form. Førend de benyttes, udtørres de endnu ganske i en Bagerovn. Efter at have taget Brug af Huderne, sælge sædvanlig Guld- slagcrné dem til andre Metalarbcidere, som forfærdige det saakaldte uægte Bladguld og Bladsølv. Til Guldslagning kan en Form vare omtrent 2 Aar, til Sølvslagning derimod 5 à 6 Aar. De forslidte Forme udbedros med Husblas og anvendes til uægte Guldsla- gerarbeide. Gnldsvovl eller femdobbelt Svovlanti- mon (Sulphidum stibieum, Sulphur auratum Antimonii, Sulphur stibiatum aurantiaeum eller Stibium sulphuratum aurantiaeum) er et meget fint, pomerantsrødt Pulver, som er uopløseligt i Vand og Vinaand; det erholdes ved at fælde Natriumantimonsulfid, det saa- kaldte «Schlippes Salt», med Syre. Det an- vendes i Medicinen som slimafsondrende Mid- del især ved Hoste, Brystlidelser eller Tann- katarrher; sjeldnore mod Krampetilfælde. Det erholdes fra de chemiske Fabriker, men forekommer undertiden forurenset med Arse- nik og andre Metaller. Gnhltraad s. Traad. Gnldvand er Navnet paa en fin Likør, der sædvanlig destilleres af Citron- og Orange- skaller med forskj ellige Kryderier og hvori der svømmer meget smaa Stykker ægte Blad- guld, hvilket uden Tvivl har sin Grund i, at man i ældre Tider tillagde Guld en vis hel- bredende Kraft. Den fabrikeres navnlig i Danzig. Bule Bær s. Korsbær. Bnlerod, T. Möhre eher gelbe Rübe, Fr. Carotte, Roden af den i hele Europa baade vildtvoxende og dyrkede Skjærmplante Daums Carola, er som bekjendt en alminde- lig Kjøkkenurt, men er ogsaa bleven benyt- tet i Medicinen, saasom imod Orm hos Børn, imod Hoste etc., hvortil man som oftest an- vender den udpressede Gulerodssaft (s. d.). Frisk knuste eller skrabede Gulerødder be- nyttes ligeledes til blødgjørende og kølende Omslag paa ondartede Saar og imod brændt Skade, og tidligere brugtes ogsaa Frugten, Fructus eller Seinen Dauci vulgaris, som et urindrivende og krampestillendo Middel. Man kan endvidere brænde Brændevin af G., lige- som ogsaa en vinagtig Drik tilberedes deraf ved at filtrere Saften med Kulpulver for at fjerne den ubehagelige Smag, og derpaa til- sætte den nogle Kryderier og lade den gjære. G. benyttes ogsaa som Qvægfoder og som et godt og uskadeligt Kaffesurrogat, som tilbere- des ved at skære Rødderne i smaa Tærninger, tørre disse i Luften eller ved en mild Varme og derefter brænde og male dem ligesom Kaffe. Buler«dsaft eller Gulerodsirup (Roob eller Succus Dauci) er den udpressede og til Sirups Consistente indkogte Saft af Gule- rødder; den benyttes i Husholdningen iste- detfor Sirup, dog neppe hertillands; under- tiden ogsaa i Medicinen. Den tilberedes ved at koge de modne, tilbørlig rensede og knu- ste Rødder bløde, hvorefter Saften udpresses og indkoges under stadig Afskumning, indtil den begynder at trække sig i Traade, eller ved at overgydc de i Tærninger skaarne Gulerødder med lunkent Vand, lade dem hen- staa i 6—8 Timer og derefter udpresse dem let og indkoge Saften. Paa den sidste Maade erholder man vol mindre Saft; men denne har da ikke den ubehagelige Gulorodssmag som ved den første Fremgangsmaade, hvor den dog ogsaa tildels kan fjernes ved under Kogningen at tilsætte en ottendedel Melk og saameget pulveriseret Kridt, at der ingen Opbrusning indtræder. Saften hensættes i et aabent Kar, saa at Kridtdclene kunne af- sætte sig, og man afhælder da den klare Saft. Resten, der bliver tilbage derfra, skal