Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Gul Ibenholt. 288 Gulvklude. ved Tørring og Brænding paa sædvanlig Maade afgive et udmærket Kaffesurrogat. Clini Ibenholt kaldes det meget faste Ved af et paa Antillerne voxende Træ, Big- nonia Leu coxy Ion ; det forekommer enten gult med forskjellige Schatteringer af Brunt og Violet, eller grønt med brune, bølgeformede Aarer. brui .Tord s. Okker. Citili Liak eller Lakgult kaldes en gul Malerfarve, som udvindes ved at udkoge Gy- velblomster i en Lud af Kalk og Soda og derpaa tilsætte Alun. Citili Snerre eller Marie Sengehalm, ('Galium verum) T. Labkraut, Meger eller Baltstroh, er en ved Grøfter, Gjærder og paa magre Jorder vildtvoxende Plante, hvis Rod benytttes til Rødfarvning af Uldgarn. I Sve- rig kaldes Roden af den trenervede Snerre (Galium boreale) Mattara og benyttes til at farve Uld carmoisinrødt. Cinltrse (Lignum citrinum). ogsaa kal- det gult Brasilietjræ, T. Gelbbolz, Fr. Bois jaune de Brésil, Fustil, E. Fustic wood eller yellow wood, er egentlig et Collectivbegreb, som omfatter Here Aider Farvetræ, der inde- holde et gult Farvestof og derfor kunne an- vendes til Fremstilling af gule Farver; dette Farvemateriale er imidlertid i den nyere Tid blevet meget fortrængt af Quercitron (s. d.), som giver en renere Farve, der indeholdes i større Mængde i Træet. Man skjelner imel- lem to Hovedarter, som hver igjen forekomme i flere Qvaliteter, nemlig; 1) Ægte Gultræ, gammelt Fustiktræ eller gult Brasilietræ stammer fra det i Ost- og Vestindien samt Sydamerika, navnlig Brasilien, voxende Far- ver-Morbærtræ, JHacliira eller JHorus tinetoria, som naar en Høide af indtil 20 Meter. Vedet er temmelig fast, bar en citron- eller svovl- gul indtil bleggul Farve og kommer i Han- delen i store tykke Blokke, der udvendig ere brune, indvendig brunlig gule, eller mørk- gule, af 25—150 Pds. Vægt; jo mere mørkegult og vægtigt det er, desto høiere vurderes det. Da Farvestoffet indeholdes i selvo Kjær non af Stammerne, maa Vedet være aldeles be- friet fra Splinten og Barken. Først i de eu- ropæiske Havnestædor blive disse Klodse en- ten saugede til Spaaner eller raspede til Pul- ver, og derefter forsendte videre. Denne Sønderdeling af Vedet er nødvendig for at det kan udkoges mere fuldstændigt; men da raspet Gul træ er meget let udsat for at for- falskes og dets Qvalitet er vanskelig at be- dømme, foretrække mange Farvere at for- skrive Vedet i Blokke og selv lade det raspe. Gultræ indeholder to Farvestoffer, Morin (Mo- rinsyre) og Moringarvesyre (Maclurin). Denne sidste er i ren Tilstand ot hvidt kry- stallinsk Pulver, som med gul Farve opløser sig i kogende Vand og Alkohol. Morinet fin- des i Gultræet som Kalkforbindelse, og dan- ner saaledos et svovlgult krystallinsk Pulver, hvoraf Morinet kan udskilles som et hvidt krystallinsk Pulver, som hurtig bliver gult i Luften. Det er næsten uopløseligt i Vand, men let i Alkohol og Æther. Alkalier opløse det med gul Farve og fortyndede Syrer far- veløst. Et Afkog af Gultræ kan skj eines fra et af Quercitron ved at tilsætte nogle Draa- ber Kalkvand; viser der sig et gulrødt Bund- fald, hidrører det fra Quercitron, fremkom- mer der intet Bundfald, men kun en smuk gul Farve, er det et Afkog af Gultræ. Den bedste Sort er Cuba Gultræ, som kommer fra Antillerne i tykke, fra Splinten befriede og ved begge Ender lige afskaarne Stykker. Dette er den hyppigst i Handelen forekom- mende Sort, hvorfor ogsaa Cubatræ og Gul- træ af Mange anses som ensbetydende. Tam- pico G. kommer i ligesaa tykke, men længere Stykker, som ere kileformigt tilskaarne i den ene Ende; det er noget lysere end den for- rige Sort og indeholder mindre Farvestof. Jamaica G. kommer i Stykker af forskjellig Størrelse og kan stundom være af god Qva- litet; ringere Sorter ere Tuspen fra Mexico, Maracaibo, Domingo. Carthagena etc. — Godt Gultræ bør være let og blødt, fuldkom- men tørt og gjennemdraget af en Mængde fine, orangefarvede Aarer. — 2) Uægte Gui- træ, sædvanlig kaldet Fisettræ, ogsaa stundom Fustet, falsk gult Brasilietræ, Zante, un- garsk Gultræ eller ung Fustik, stammer en- ten fra Garvetræet, Rbus Coriaria, eller fra Paryktræet, Rhus Cotinus, hvilke Buske ville findes nøiere omtalte under Artiklen Sumak. Den første Sort giver en mere holdbar Farve end den sidste og har et grøngult eller brun- ligt og stribet Ved, imedens Vedet af Paryk- træet er mere lysegult. Da begge disse Planter kun ere Buske, bestaar Vedet kun af tynde Stykker, som ere afskallede og befriede fra Splinten. Fisettræ giver imidlertid en kun lidet holdbar Farve, som kan afvaskes ganske med varmt Sæbevand, og det anven- des derfor sjelden alene, men kun i Forbin- delse med andre Farvematerialier, f. Ex. med Cochenille til Skarlagenfarvning af uldne Tøier, med Sumak til Broncefarvning af Bom- uldsgarn, med Galæbler etc. Det gule Farve- stof deri, som kun findes i Kjærnevedet, kal- des Fisetin; det danner en gulgrøn, liarpix- agtig Substants, som er let opløselig i Vin- aand og Æther, men tungtopløselig i Vand. — Englands Indførsel alene af Fustiktræ ud- gjorde allerede i Aaret 1850 over ti tusinde Tons, hvoraf c. 3J/2 fra Ny Granada, 2 fra engl. Vestindien, 11/2 fra Cuba etc., af hvilke Sorter den sidstnævnte dengang i London stod c. 35 pCt. høiere i Pris end de andre. Af de forskjellige Sorter Farvetræ indførtes til England i 1876 c. 90,000 Tons til en Værdi af c. 592,000 £ ; heraf kom c. 46,000 Tons fra de engl. vestindiske Øer. — Norge indførte i 1876 c. 700,000 Pd. Farvetræ i Blokke og c. 400,000 Pd. raspet do., og S ve- rig ialt benved 300,000 Pd. — Af Farvetræ og Farvebark (hvortil dog Catechu og Gal- æbler er medregnet) indførte Danmark i 1876 henved 2 Millioner Pd. og i 1877 c. l2/3 Mill. Pd. Cwiilvklnde er en af den nyeste Indu- stris Frembringelser som selvstændigt Pro- duct. Medens tidligere Gulvklude vare af de groveste Hampeblaars Lærreder, de saakaldte Klunker (s. d.), der væves i Omegnen af Kö-