Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Gulvmaatter. 284 Gulvtæpper. nigsberg af den fattigste Del af Befolkningen, ere de nu Gjenstand for Maskinindustrien og fremkomme i Handelen i afpassede Størrelser, sædvanlig c. 1 Alen i □. De væves i Eng- land og Tyskland af det allersimpleste og kor- teste Bomuldsaffald, der spindes i tykke, lysevægelignende Traade, der slaas paa en Ejede af stærkere Bomuldsgarn. Disse Bom- ulds Gulvklude ere blødere og have mere af Svampens Egenskaber end de hidtil benyt- tede linnede Stoffer. Gnlvma atter forfærdigedes tidligere mest af opplukket Værk, men efterat dette Baamateriale efterhaanden har fundet en an- den og mere fordelagtig Anvendelse, navnlig i Papirfabrikationen, tilvirkes de nu sædvan- lig af forskjellige andre Stoffer. Nogle af de almindeligste ere de af de optrævlede Fibre af Cocosnøddens Skal forfærdigede Maatter; efterat disse Fibre ere rensede, spindes de til Garn, hvoraf der igjen snos Fletninger, der med tjæret Seil garn sammensys til Gulv- eller Dørmaatter med deri anbragte Aabnin- ger og omtrent af samme Udseende og God- hed som de af Værk forfærdigede. Af de bedste og længste Cocostrævler tilvirkes de saakaldte Børstetæpper, som paa Grund af deres Holdbarhed og Anvendelighed, navnlig i regnfulde Aarstider, have vundet stor Ud- bredelse. De forfærdiges især i Straffeanstal- terne i flere Lande; Fabrikationen af disse Maatter er et haardt og strengt Arbeide. I England fabrikeres de saaledes i mange Straffeanstalter eller Arbeidshuse, navnlig i Glasgow, Salford, London etc.; i Preussen or en stor Arbeidsanstalt beskæftiget med denne Fabrikation i Stettin, og ogsaa her i Landet er der gjort Forsøg dermed i Vridsløselille Straffeanstalt. — Flækkede Spanskrør ere ogsaa i den senere Tid med Held bievne an- vendte til Fabrikation af aabne Dørmaatter, som baade ere stærke og billige. — De bekjendte Sivmaatter forfærdiges hyppig her i Landet som en Husindustri. — Gutta- percha i støbte Plader, enten gjennemhul- lede eller med ophøiede Mønstre og under- tiden forsynede med Inscriptioner, anvendes ligeledes som Dørmaatter; men da de ere temmelig kostbare, ere de ikke saameget i Brug som de forannævnte Sorter. Gulvtæpper, T. Fussdecken, Teppi- che, E. Carpets, Fr. Tapis, forfærdiges i Mængde af forskjellige Stoffer, og have sæd- vanlig enten ivævede eller paatrykkede Møn- stre af livlige Farver. De fleste væves af Uld, ofte blandet med Linned ellor Bomuld; men der fabrikeres ogsaa mange Tæpper af Fæhaar, Espartogræs, Cocostrævler, Lærred, Voxdug etc. — Tilvirkningen af Fodtæpper stammer fra Orienten, hvor Beboernes Skik at sidde paa Jorden med korslagte Ben nød- vendiggjorde Brugen deraf. Denne Industri er derfor meget gammel i Orienten, hvor den ogsaa har udviklet sig meget med Hensyn til Mønstertegning, Farverigdom og Kostbar- hed i Stof og Materiale; men den staar ikke desto mindre endnu der paa sit primitive haandværksmæssige Standpunct, og Forarbei- delsen er mere en i høi Grad udviklet Haand- færdighed i af forskjelligt farvet Uldgarn at flette de berømte, bløde tyrkiske Fodtæpper, end den i Europa indførte Vævning af Tæp- per ved Hjælp af Maskiner. Tidligere er- holdtes de smukkeste, blødeste og varigste Gulvtæppetøier fra Persien og Tyrkiet, og Smyrna er endnu berømt for sine Tæpper, . som navnlig udmærke sig ved deres livlige Farver og ved deres Poils Blødhed og Ela- sticitet; de ere imidlertid saa kostbare, at de ikke kunne vinde almindelig Udbredelse. I Nutiden forfærdiger man ogsaa i Belgien og Tyskland ligesaa gode og smukke Tæpper, som dertil ere billigere, hvorfor de persiske og tyrkiske tildels have tabt deres Betydning og næsten ganske ere forsvundne af den eu- i ropæiske Handel. — Særlig maa fremhæves de fløiels- eller plydsagtig vævede Tæpper med opskaaren ulden Poil og Islæt af Lin- nedgarn, som forekomme i forskjellige Boni- teter og Størrelser, enten afpassede eller i hele Stykker og med smukke, livlige Mønstre, Blomster eller Figurer i naturlige Farver; de tilvirkes navnlig i Frankrig, England, Belgien og ligeledes flere Steder i Tyskland. En vigtig Opfindelse ved deres Vævning er at trykke Kjeden, hvorved det Mønster, som et Tæppe skal have, trækkes nøiagtigt saa- meget i Længden, som Kjedetraadenes Hæv- ning gjør nødvendigt til Dannelse af Poilen; ved denne Fremgangsmaade kunne disse Tæpper leveres langt billigere end ellers. Man forfærdiger ogsaa Tæpper med uopskaa- ren Poil, saa at Overfladen er bedækket med smaa Løkker istedetfor med lodret staaende Uldtraade. Endvidere har man flere Sorter glatte Tæpper, som bestaa af en Blanding af Uld, Bomuld og Linned i forskjelligt For- hold. I Frankrig blev Fabrikationen af Tæpper allerede indført for flere Aarhundreder siden, og der findes endnu flere Steder, navnlig i Aubusson og i Omegnen af Paris, Fabriker, i hvilke man med Haandspolcn tilvirker T;vp- per, som vel staa tilbage for de tyrkiske med Hensyn til Sværhed og Blødhed, men som overgaa disse i Elegance og smagfulde Møn- stre. I Europa staar Frankrig øverst hvad den kunstneriske Udførelse angaar, hvorimod England baade producerer og forbruger de største Qvantiteter; men ogsaa i Belgien og Tyskland væves der mange fortrinlige Tæp- per, som ikke staa meget tilbage for de franske. Det er navnlig de maskinvævede Tæpper, som i den nyere Tid have vundet stor Indgang i Markedet, idet Maskinindu- strien ved sit billigere Fabrikat i høi Grad har fortrængt saavei de haandarbeidede som de haandvævede svære Fodtæpper. Hoved- sædet i Frankrig for den gamle Fabrikations- maade er Byen Aubusson i Dep. Creuse, imedens den nyere er repræsenteret i mange Fabriker, navnlig i Paris, Nimes, Tours, Amiens, Abbeville, Beauvais etc. I England staar Fabrikationen af Gulvtæp- per ligeledes paa et høit Trin og opmuntres meget ved Befolkningens Smag for Com- fort; man betragter dem der næsten som Nødvendighedsartikler, og imedens de mere