Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

 li JfK % (lustri i Yorkshire staar til Fabrikanternes Raadighed, ere disse engelske Tæpper billi- gere end de hollandske. — Ogsaa disse uldne Yorkshire Dutch carpets eftergjør man nu, især i Dundee, ved som Materiale at benytte Hamp, Jute, Manillagræs eller lignende Plante- stoffer; de heraf tilvirkede ordinaire Tæpper have i Udseende en skuffende Lighed med de uldne, men ere betydelig billigere end disse. Stykkerne ere c. 100 Yds. lange og Prisen er saa lav, at man kan kjøbe en □ Yd. for 3 d. De væves ogsaa med Bordter paa begge Sider i Bredder af 18, 27 eller 36 Inch, og anvendes navnlig til Belægning af Trappegange og Corriuorer, til Sommer- Stalddækner for Luxusheste, til Fabrikation af Reiseposer etc. Ogsaa i Belgien væves der fortrinlige Gulvtæppetøier med meget smukke Mønstre, ligesom ogsaa billigere Stoffer. Der findes saadanne Fabriker i de Heste større Byer, saasom Brügge, Brüssel, Antwerpen eie.1 — Det Samme er Tilfældet i Tyskland og Øster- rig, hvor man har store Gulvtæppefabriker i Berlin, Wien, Linz, Dresden, Hanau, Zittau etc. — I Tyrol væves i Mængde en Slags ordinaire Tæpper, som bestaa af Gedehaar og Linnedgarn, og som falbydes hele Europa over af omreisende Handlende fra Tyrol og de baierske Bjergegne. — Man har endvidere Gulvtæpper af raat Lærred og trykkede med én eller flere Farver, af Filt, Voxdug, Klæde- lister, Straa, Dyreskind, Cocosnødtrævler etc. De sidstnævnte, af Cocosnødfibre bestaaende Tæpper have vundet megen Udbredelse og tilvirkes mest i Straffe- og Arbeidsanstalter : i England findes der saaledes i London, Walkefield, Salford og flere Byer store Fa- briker, som ere grundlagte af Communerne for at give Arbeidsløse eller Straffefanger Beskæftigelse. De træagtige Fibre af Cocos- nøddernes ydre Skal opplukkes og spindes til Garn, der væves til Gulvtæpper i de sæd- vanlige Bredder af 18, 21, 27 eller 36 In- ches, som danne et billigt og varigt Mate- riale, der især er tjenligt til Gulvbelægning i større Localer, saasom i Raadhuse, Kirker, Contoirer og paa Trappegange ; naar de hol- des kolde og fugtige, kunne de vare i mange Aar. De ere dertil meget billige, idet Prisen kun er 1J/2 à 2 sh. pr. □ Yd. Foruden de ovennævnte Stoffer til Fabri- kation af Gulvtæpper har Industrien i den nyere Tid kastet sig over en Mængde andre Materialier for at frembringe et Stof, der særlig er anvendeligt til Contoirlocaler, Bou- tiker og offentlige Bygninger, hvor der fær- des mange Mennesker og hvor det er af Vig- tighed at Lyden dæmpes og at Fugtighed forhindres fra at trænge ned i Gulvene. Størstedelen af de til saadanne Tæpper an- vendte Compositioner er Fabrikanternes Hem- melighed, men Hovedbestanddelene ere i Re- gelen Lærred med paaført Kautschuk, som er opløst i Olie, eller findelt Kork, Læder eller et lignende Stof. Af saadanne for Tiden i Handelen forekommende Tæpper kan anfø- res: Boulinikon, bestaaende af en paa Lærred anbragt Opløsning i Olie af Affald af Bøffel- læder; Cørticinø, en paa tyndt Lærred an- bragt Opløsning af revet Kork, Kautschuk og Olie, er sædvanlig derefter farvet eller trykket; endvidere Camptuiicon og Linoleum, hvilke tvende Stoffer ville findes omhandlede i særlige Artikler. Danmark indførte i Aaret 1876 c. 248,000 Pd. uldne Gulvtæppetøier og i 1877 c. 200,000 Pd.. af hvilke Tusinder omtrent 113 kom fra England, 34 fra Holland og 25 fra Hamborg og Lübeck. Sverig indførte i 1876 c. 415,000 Pd. uldne Tæppetøier, og Norge i samme Aar c. 72,000 Pd. uldne og 20,000 Pd. af Linned. England udførte i 1876 af uldne Gulvtæppe- tøier henved 10 Millioner Pd. eller 61/» Mill. Yards til en omtrentlig Værdi af 912,000 £. ; heraf gik næsten Halvdelen til Amerika og Australien. (Lnmatti s. Gomotu. Gamma s. Arrowmel. (Lnmmi kaldes en af forskj ellige Træer og Planter enten af sig selv udsvedende eller ved Indsnit i Barken udflydende Slim, som i Luften stivner til faste Klumper, der i ren Tilstand ere farveløse og gjennemsigtige, men sædvanlig dog mere eller mindre gule, brune og gjennemskinnende. De have et glat, glinsende Brud, en svag, flau Smag, in- gen Lugt og ere uopløselige i Vinaand, Æther og ætheriske Olier, imedens de i Vand enten opløse sig og danne en tyktflydende Slim, eller kun svulme op. Efter denne sid- ste Egenskab skj einer man imellem to Arter, nemlig 1) det i Vand opløselige Arabin eller egentlige Gummi, som findes renest i den saakaldte arabiske Gummi, og 2) Bassorin, der i Vand kun svulmer op til en slimet, geléeagtig Masse, f. Ex. Tragant. Sidst- nævnte og den arabiske Gummi ere at be- tragte som Repræsentanter for de to nævnte Grupper og ere overhovedet de egentlig offi- cinelle Gummiarter. — Med Navnet Gumini betegner man ogsaa ofte Gummiharpixerne (s. d.) eller Slimharpixerne, Gummi resinæ, som ere en naturlig Blanding af Gummi, Harpix, ætheriske Olier og ofte endnu andre Stoffer; denne Betegnelse er imidlertid af- gjort urigtig, da begge Stofferne meget godt kunne skjelnes fra hinanden. — De forskjel- lige Gummiarter og Gummiharpixer ville fin- des omtalte her i Bogen under deres danske Benævnelser, til hvilke vi derfor henvise, idet vi nedenfor anføre baade de latinske og de danske Navne paa de vigtigste Arter: Gummi Acacia; s. Gum. arab. — G. arabicum s. Gummi, arabisk. — G. australe s. G. arab. — G. barbarieum s. Gum. arab. — G. Caraniiæ s. Carannagummi. — G. capense s. Gum. arab. — G. Cerasi s. Kirsebærgummi. — G. Copal s. Copal. — G. Gambia; s. Kino. — G. Geddæ s. Gum. arab. — G. Kino s. Kino. — G. Ku- tera s. Gum. arab. — G. Mimosa s. Gum. arab. — G. rubrum s. Kino. — G. Sarcocollæ s. Kjødgummi. — G. Senegal s. Gum. arab. G. Tragacanthæ s. Tragant. (Liunini. arabisk (Gummi arabicum) er den almindelige Benævnelse for flere Guin-