Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Indigo. 343 Ingefær. Indigo. Den samlede Production af Indigo er meget betydelig, navnlig i Asien, og kan anslaas til c. 15 Millioner Pund aarlig, hvoraf c. 9 Millioner Pd. i Bengalen og 1 Mill, i Madras. Indigoens Anvendelse til Farvning er al- mindelig bekjendt; den benyttes mest til at farve Uld, Silke og Bomuld blaat, men man kan ogsaa dermed farve grønt, oliven og graat. Da Indigo er uopløselig i Yand og kun i opløst Tilstand formaar at trænge ind i de Stoffer, som skulle farves, tilveiebringer man denne Opløsning ad chemisk Yei ved at behandle den raa Indigo med Alkalier og re- ducerende Midler, saasom Natron og Drue- sukker, Kalk og Jernvitriol, saavidt muligt uden Luftens Adgang, hvorved der erholdes en farveløs eller lidt gullig Opløsning, som indeholder det tidligere omtalte Indigohvidt, og som kaldes Kype. Man skjelner imellem: 1) Varm Kype, som erholdes ved at behandle fint pulveriseret Indigo med en Blanding gjæringsvækkende og iltende Stoffer samt brændt Kalk eller Potaske i Yand. Det i Indigoen indeholdte Indigotin gaar da over til Indigohvidt, som opløses i den alkoliske Vædske og danner en gul Opløsning, hvori de Tøier, som skulle farves, flere Gange ned- dyppes, hvorefter de tørres i Luften. Yed dennes Paavirkning udskilles den rene Indigo, idet Indigohvidt iltes til Indigohlaat. — 2) Kold Kype fremkommer ved Behandling af pulveriseret Indigo med Kalkmelk og Jern- vitriol, hvorved der ligeledes erholdes en Opløsning af Indigohvidt med Kalkjord, som i Luften udskiller Indigohlaat. — 3) Indigo- Composition erholdes ved at opløse Indigo i 4—5 Dele rygende Svovlsyre, hvorved der fremkommer Indigosvovlsyre, og der dannes en tyk, sorteblaa Opløsning, Sachsisk Blaat, som tidligere anvendtes meget til Farvning af Tøier, efterat disse først vare beitsede med Alun, men som nu tildels er fortrængt af Indigocarmin eller blaa Carmin (s. d.), som man erholder ved at neutralisere en Op- løsning af Indigo i Svovlsyre med kulsurt Natron. — Fremdeles tilbereder man af In- digo Nyblaat eller Vaskeblaat, Indigoextract (s. Carmin, blaa), Platindigo (s. d.) etc. Ben Indigo er et mørkeblaat, lidt kobber- glinsende Pulver, som er uopløseligt i Yand, Vinaand, svage Syrer og Alkalier, men op- løseligt i varm Paraffin og kogende Anilin. Yed rask Ophedning udvikler den en pur- purfarvet Damp, der fortættes til fine mørke- blaa Naale, og ved Kogning med Kalilud omdannes den til Anilin (s. d.). I rygende Svovlsyre opløser den sig fuldstændigt, lang- sommere i concentreret eller engelsk, til en mørkeblaa Yædske; Chlor og Salpetersyre farve den brungul. Den i Handelen forekom- mende Indigo er ofte forfalsket eller tilsat andre Stoffer, enten for at forøge dens Vægt eller for at give den en smukkere blaa Farve; den førstnævnte Hensigt søges op- naaet ved Hjælp af Stivelse, Harpix, Cam- echetræ, Kridt, Alun, Skifermel og lignende toffer, den sidstnævnte ved kunstig Farvning af ordinaire Indigosorter med Berlinerblaat eller ved at bestøves med pulveriseret Indigo af fin Qvalitet. — Indigo bør opbevares i de originale Emballager paa' et tørt og koldt Sted; ved at henligge længere Tid i et fug- tigt Locale, kan den optage 10—15 pCt. Yand, uden at dens Udseende forandrer sig. Danmark indførte i Aaret 1876 c. 115,000 Pd. Indigo, hvoraf c. 51 T. fra Hamborg, 21 fra England og 20 fra Hertugdømmerne; i 1877 udgjorde Indførselen c. 73,000 Pd. og i 1878 c. 86,000 Pd. — Prisen noteredes i Kjø- benhavn i Juli 1879 saaledes: Bengalsk Indigo 9 à 10 Kr. og Madras 4 l/2 à 5 Kr. pr. Pd. Sverig indførte i 1876 c. 113,000 Pd., og til Norge indførtes samme Aar af Indigo og Cochenille tilsammen 44,000 Pd. Englands Indførsel udgjorde i 1876 c. 9 Millioner Pd. til en Yærdi af over 2 Mill. £. ; heraf kom over 5 Mill. Pd. fra Bengalen og Burmah, c. 2 Mill. Pd. fra Madras og c. 1 Mill. Pd. fra Centralamerika. Indigo blaat eller Indigotin s. Carmin, blaa. Indigo i Tavler s. Platindigo. Indigo, mineralsk, s. Molybdæn. Indigo, rodt, s. Persio. Indikolitk s. Turmalin. Indisin s. Anilinviolet. Indiske Figen s. F. Indiske Fuglereder s. F. Indisk Hamp s. H. Indiske Kodder s. Malediviske Nødder. Indisk Rodt s. Chayrod. Indisk Slangerod s. Mungorod. Indinm er Navnet paa et sølvhvidt, meget sjelden forekommende Mineral, som er meget blødere end Bly; det opdagedes i Aaret 1863 i blendeholdige Malme fra Frei- berg, men har kun theoretisk Interesse. Indulin er et Farvestof, der fremstilles af Azobenzol og Azotoluol; det giver Uld- stoffer en indigolignende, men langtfra saa ægte Farve. Infantadould s. Negrettiuld. Infnsoriejord eller Kiseljord,. Kisel- guhr, er en af Infusorieskaller bestaaende Jordart, som findes fiere Steder i Frankrig, Grækenland, Tyskland etc. De deraf ved Hjælp af lidt tilsat almindelig Ler formede og brændte Stene ere meget lette og smelte ikke i den stærkeste Porcellainsild. Disse Stene finde derfor Anvendelse, hvor der for- dres Lethed og en vis Grad af Usmeltelig- hed. Infusoriejord bliver ligeledes i udstrakt Maalestok benyttet ved Tilvirkningen af Dy- namit (s. d.), til Fabrikation af Vandglas og til Beton etc. Ingefær (Rhizoma eller Radix Zingi- beris) T. Ingwer, Fr. Gingembre, E. Ginger, er den tørrede Eodstok af den i Ostindien og China hjemmehørende, men sammesteds, lige- som ogsaa i Vestindien, Afrika og Sydame- rika dyrkede almindelige Ingefærplante, Zin- giber officinale. Denne har en næsten hori- zontal, krybende, knoldet og ledet, noget fladtrykt, grenet Bodstok, hvoraf den henved 1% Meter høie Stengel med et c. 12 Ctm. langt Ax med hvidblaa Blomster voxer frem.