Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Ingefær. 344 Ingefær. Efter den første Behandling af Eodstokken adskiller man i Handelen hvid og sort Inge- fær. Den første bliver efter Blomstringen optagen af Jorden, og efterat alle Sidetræv- lerne ere bortskaarne, lægges den en halv Snes Minuter i kogende Yand, og ved Skrab- ning befries den da for Barken og tørres derpaa i Solen. Den sorte Ingefær bliver efter Optagelsen og Eensningen skaaren i Stykker, kogt med Yand og hurtigt tørret. Ingefær danner faste haarde, noget knoldet fortættede Stykker, der ere forgrenede til begge Sider; de ere ujevne, tætte i Bruddet, som udviser faa fremtrædende Traade, (Kar- bundter) , og ofte mange liarpixglinsende Punkter. Den besidder en aromatisk Lugt, som fremkalder Nysen, en skarp, krydret Smag og giver et gulagtigt Pulver. Den bedste Ingefær er den, som er befriet for Overhuden, og enten er fuldstændig skrællet eller kun paa begge Plader, ikke paa Ban- dene. Den er af lysere graagul Farve og mere løs og melet, fuldere, tungere, og af behageligere og mere krydret Lugt og Smag. Den uskrællede er af mørkere Farve, hyp- pigst lysbrun, er mere sammenskrumpet og rynket, haardere, mere trævlet og skjør og af en Lugt og Smag, der i Godhed staar tilbage fol- den foregaaende. Begge Sorterne bør være fri for Ormestik, uden Støv, vanskelige at brække itu og af en ren, kraftig, krydret Lugt og Smag. Foruden Stivelse indeholde Knoldene som vigtige Bestanddele en bleggul, æthe- risk Olie og en skarp, aromatisk, blød Har- pix, som giver dem den eiendommelige Kry- derilugt; endvidere Extractivstof etc. Efter Productionslandene skjelner man imellem føl- gende Sorter: 1) Vestindisk Ingefær, hvortil henhører a) Jamaica I., som erholdes i forholdsvis tem- melig lange, glatte, men tynde, helt skræl- lede Stykker; udvendig er den noget stribet, ganske hvid eller meget lys, indvendig melet, bleggul og med mange lysegule Puncter. Den hvide Farve fremkommer ved at Inge- færen inden Tørringen nedlægges i Kalk- melk, hvorved den bliver bedækket med et fint Lag Kalk. Undertiden forekommer i Handelen en ganske hvid Sort, som skylder sin hvide Farve en Blegning med Chlorkalk (saakaldet Hvidvaskning), og en saadan Yare er naturlig- vis forkastelig. Indvendig vil et saadant af- farvet Product vise sig mørkt og ofte ormstuk- ket. Jamaica Ingefær giver et straagult Pul- ver og har en stærkere Lugt og Smag end de fleste andre Sorter. Den forsendes i Fou- stager paa c. 100 Pd. — b) Barbados I. er uskrællet, udvendig rynket og graabrun, ind- vendig endnu mørkere med gule Puncter: den er kraftig aromatisk og forsendes i korte, flade Stykker i Baller paa 60—70 Pd. 2) Chinesisk Ingefær danner store, hade, udvendig rundagtige, meget haarde, i Brud- det glinsende, uskrællede Stykker ; den over- træffer i Lugt og Smag de øvrige Soxter. Hertil hører ogsaa den med Sukker syltede Ingefær (s. nedenfor). 3) Ostindisk Ingefær kommer mest fra Bengalen og Malabar, men ogsaa fra Ceylon. Den forekommer baade skrællet og uskrællet, sædvanlig i smudsiggraa, stærkt rynkede Stykker med et enten hornagtigt og bly- graat eller melet og blegbrunligt Brud. Den er som oftest kun skrællet paa to Sider, me- dens Eandene endnu have Barken siddende paa og den er meget modtagelig for Orme- stik. — Malabar I. kommer enten uskrællet i Poser fra Bombay og er da mørkere end de vestindiske Sorter, men lysere end den uskrællede bengalske, eller skrællet i tynde, meget grenede Stykker fra Calcutta, Baypore etc. ; den har en stærk, aromatisk Lugt, men angribes stundom i den Grad af Orm, at den kan være halvt pulveriseret ved Ankomsten til Europa. — Bengalsk I. kommer ligeledes baade skrællet og uskrællet; den førstnævnte bestaar af smaa, korte, brunlige Stykker, imedens den sidstnævnte er større og fyldi- gere og ikke saa modtagelig for Ormestik som Malabar I. Den har en kraftig Smag og kaldes undertiden sort Ingefær. 4) Afrikansk Ingefær kommer fra Sierra Leone i smaa, afrundede Stykker med lange Grene; den ligner i Udseende og Godhed Barbados, men Stykkerne ere bredere. Den hyppigst forekommende Ingefær er den vestindiske, som for en stor Del har for- trængt de andreSorter; derefter kommer den skrællede Malabar I. — God Ingefær bør have en gjennemtrængende, campheragtig Lugt og en skarp, aromatisk, næsten bræn- dende Smag; den bør være tør, fast, ikke hornagtig eller træet, fri for Støv og Orme- stik og i Bruddet vise liarpixglinsende Punc- ter; jo finere og lysere dens indre Substants er, desto bedre ansér man den for at være. Større Stykker vise dog stundom i Tværsnit- tet en fast, harpixagtig Peripheri, som om- giver et mere melet Centrum. Af Droguister og Andre sælges den hyppig pulveriseret; men den er da oftere blandet med Stivelse, Tapiokmél, Ærte- eller Bønnemél etc. — I. bør opbevares paa et tørt Sted i godt lukkede Beholdere, da den ellers let taber sin Kraft og bliver ormstukken, Man benytter Inge- fær, som kommer til Europa over England og Holland, dels som Kryderi i Husholdnin- gen og dels i Medicinen som et varmende og mavestyrkende Middel og mod Hoste og Hæshed. Hertil tjener ogsaa den chinesiske, meget aromatisk smagende syltede Ingefær, hvortil man vælger de bedste friske Eødder; efterat disse ere omhyggelig rensede, skæres de i Strimler og blødgjøres i Søvand i nogle Dage, hvorefter de nedlægges i kogende Sukkersirup, der da fuldstændig gjennemtræn- ger dem, saa at de blive ganske bløde og gjennemskinnende. Den kommer til Europa fra Ostindien og China, især fra Canton, dels i hvide, med blaa Figurer forsynede og ofte med Spanskrørsstrimlcr omviklede Porcellains Krukker (Bojaner) paa c. 7 Pd., dels ogsaa i Foustager, navnlig fra Bengalen. Syltet Ingefær maa ikke være haard eller træagtig, men blød og gjennemskinnende og let lade sig skære itu. Den eftergjøres undertiden af tørrede Ingefærrødder; men dette Fabrikat staar langt tilbage for den ostindiske, da de