Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Ingefær, dansk. 345 Ipecacuanha. tørrede Eødder ikke kunne gjengives deres oprindelige Blødhed og derfor ikke kunne blive saa gjennemtrængte af Sukker som de friske. Endvidere tilbereder man af Ingefær en især i England meget yndet, skummende, kølende Drik, Ingefærøl (Gingerbeer). Danmark indførte i Aaret 1876 c. 30,000 Pd. Ingefær, hvoraf over 25 T. fra England, og udførte c. 9,000 Pd., som næsten alt gik til Sverig. I 1877 var Forholdet omtrent det samme; dog udførtes der kun c. 5,000 Pd., hvoraf c. 2,7 til Sverig og 1,8 til Eng- land. Norge indførte i 1876 c. 92,000 Pd., hvoraf c. 54 T. fra England og 35 T. fra Hamborg. Sverig indførte i 1876 c. 71,000 Pd., hvoraf c. 64 T. fra England. Til England indførtes i 1876 c. 62,000 Cwts. til en Y ærdi af c. 169,000 £., hvoraf c. 31 T. fra Ostindien, 16 fra Yestindien og 11 fra Afrika; Udførselen i samme Aar udgjorde c. 23,000 Cwts. Ingefær, dansk, s. Aronrod. Ingefær, gul«, s. Gurgemeie. Ingefærolie (Ætheroleum Zingiberis) er den i Rodknoldene af Ingefærplanten indeholdte ætheriske Olie; den er gullig, har en Vægtfylde af 0,893, koger ved 246° C., lugter stærkt af Ingefær og har en bræn- dende, aromatisk Smag; den anvendes til Parfumerier. Den forvexles undertiden med Idris Olie (s. d.). Insektpulver, persisk eller kau- kasisk er de pulveriserede Blomster af den i Kaukasus hjemmehørende, men ogsaa hos os som Zirplante i Haverne dyrkede Pyrethriim caucasicum, carneuin eller roscum, en til de Kurvblomstredes Familie henhø- rende Plante. I Kaukasus voxer den paa Bjergene i en Høide af 5 à 6000 Fod og er der om Vinteren ofte udsat for en Kulde af 20° C. Først efter at være tørrede udvikle Blomsterne en meget stærk Lugt, som virker dræbende eller bedøvende paa alle mindre Insekter, men er aldeles uskadelig for Men- nesker. Denne eiendommelige Egenskab har allerede længe været kjendt hos flere andre Planter, saasom hos Oxeøiet eller Præste- kraven (Chrysanthemum Leucanthemum), en af de almindeligste Ukrudtsplanter paa Mar- ker og ved Veigrøfter, samt hos Loppe-Alant (Inula pulicaria), der voxer ved Gadekjær, især i de sydligere Egne af Danmark; men hos disse er den tilstede i langt ringere Grad. Planten dyrkes ligeledes i det Store i flere Egne af det sydlige Rusland, saasom i Tiflis, Charkoff etc. De tørrede Blomster anvendes meget af Gartnere, som lægge dem paa Gløder, hvorved der fremkommer cn Røg, der er et fortrinligt Middel imod de mange Insekter, som f'oraarsage stor Skade i Driv- husene. Desuden benyttes Insektpulver som et meget godt Middel til at befri Senge, Meub- ler og endogsaa Husdyr fra Utøi. Til samme Brug tilbereder man ogsaa deraf en Tinetur ved i nogle Dage at udtrække 2 Dele Pulver med 12 Dele Vinaand; dette Præparat har dog langtfra saa god Virkning som selve Pulveret. Det navnlig fra Montenegro og Dalmatien, især over Triest kommende Dal- matiner Insektpulver, som er det i Hande- len hyppigst forekommende, er Pulveret af Blomsterne af Pyrethriim cinerariæfoliuni, men dette er langt mindre kraftigt end det ægte persiske Pulver. Intaglici* s. Gemmer. Inulin, ogsaa kaldet Dahlin, Alantin eller Helenin er en Slags Stivelse, som fin- des i Rødderne af flere Planter, saasom i Alantrod, Georginerod, Pæonierod, Løvetands- rod, Cichorierod etc.; Indholdet deraf i disse Rødder er 10—12 pCt. For at fremstille Inulin blive Rødderne først rensede, pulveri- serede og udkogte med Vand; Decoctet af- sies derpaa og afdampes saalænge, indtil der viser sig en Hinde paa Overfladen. Man slukker nu Ilden og lader Vædsken afkøles, og Inulin vil da afsætte sig i Form af et hvidt, meget fintkornet Pulver uden Lugt eller Smag og af en Vægtfylde af 1,4. Op- hedes det over 100° C., smelter det og af- giver da Vand, hvorved det forvandles til en hvidgraa, skjælagtig, let pulveriserbar Masse, der adskiller sig fra det oprindelige Inulin ved en eiendommelig sødlig Smag. — Inulin er kun lidet opløseligt i koldt Vand; det fra Georginer stammende behøver saaledes hen- imod 500 Dele Vand af 0 0 for at opløses. I kogende Vand er Inulin derimod let opløse- ligt og danner da en slimet, men ikke kli- stret Masse. I Æther og Alkohol er det uop- løseligt, hvorimod fortyndede Syrer let opløse det, ligesom ogsaa kaustiske Alkalier og Kalk- vand; Jod farver det ikke blaat, men gult. Det tinder undertiden Anvendelse i Medici- nen som et nærende Middel. (Se ogsaa Alantrod.) Ipecacuanha eller Brækrod {Radix Ipecacuanhce eller R. I. grisea) kaldes en Rod, som hyppig anvendes i Medicinen, dels i større Dosis som Brækmiddel, og dels i mindre som et slimløsende, beroligende og sveddrivende Middel, navnlig i Febersyg- domme og imod Diarrhoe, Krampe, Nerve- sygdomme etc. Moderplanten til denne let kjendelige graa Rod er en i Brasiliens, Perus og Ny Granadas Urskove voxende pe- rennerende Urt eller næsten Halvbusk, Ce- phaëlis Ipecacuanha, som henhører til Kaffe- træernes Familie. Denne Rod er omtrent 15 Ctm. lang og \—1/2 Ctm. tyk, bugtet og tyndere mod begge Ender, vortet paa Grund af tykke knortede, ikke sammenhængende Ringe, med en tyk, hornagtig, udvendig mørkere eller lysere graabrun, indvendig brunlig, ikke straalet Bark, der let kan ad- skilles fra det tynde hvidlige Ved. Barken har et af Harpixdele glinsende Brud af en gulagtig, brunlig Farve; pulveriseret er den graabrunlig, og den sidder saa løst paa det trævlede, graahvidlige Ved, at den under- tiden er falden af paa flere Steder. Den har en svag muggen og modbydelig Lugt og en skarp, bitter aromatisk Smag. Rodens virk- somste Bestanddel er Emetin (s. d.), som navnlig findes i Barken, der indeholder c. 16