Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Is. 347 Isop. Is er i den nyere Tid bleven en betydelig Handelsartikel og udføres i store Qvantiteter fra Norden til de sydlige og varme Lande. Navnlig forsendes der mange Skibsladninger fra Boston og Newfoundland til Vestindien, Sydamerika, ja endogsaa til Ostindien, Afrika og Australien. Den udsauges i store Plader og nedpakkes i de med Straa, Saugspaaner etc. udforede Skibe saa omhyggeligt, at der sædvanlig kun gaar meget lidt tabt paaBei- sen ved Smeltning. Ogsaa fra Norge udfø- res der en Mængde Is til England og andre Lande i Europa, som i milde Vintre ikke selv have tilstrækkeligt Forraad deraf til det stedse tiltagende Forbrug. Overalt i de større Byer har man Iskjældere, hvorfra man om Sommeren kan erholde Is tilkjøbs; men den er da sædvanlig indsamlet fra smaa Søer og Floder og derfor undertiden mindre ren. — Kunstig Is tilberedes paa forskjellig Maade i Dampfrysemaskiner (s. Ismaskiner) og be- nyttes mere og mere i Bryggerier og Mine- ralvandsfabriker, til Conservering af Fødeva- rer, til Afkøling af Drikke osv. osv. Ischiavin er en velsmagende, sødlig, nieget fyrig Bødvin fra Øen Ischia ved Nea- pel; til Dyrkningen benyttes Burgunderdruer. Iseddike {Acidum aceticum glaciale) erholdes ved Destillation af smeltet, eddike- surt Natron med eoncentreret Svovlsyre. Den krystalliserer i farveløse Blade, som have en gjennemtrængende, men tillige behagelig sur Lugt; den henflyder ved 16° C. og dan- ner da en farveløs Vædske af Vægtfylde 1,063; den udstøder Dampe i Luften, tiltrækker Vand og koger ved 115—120 0 C. Syren har en stærk sur Smag, er meget ætsende og angriber Huden. Ved høiere Varmegrad for- damper den fuldstændigt uden at adskilles, lader sig antænde i Luften og forbrænder med blaa Flamme. • Ved meget stor Hede bliver den decomponeret, iblandt Andet til Aceton (s. d.), og den opløser Campher, ætlie- riske Olier, Harpixer, Gummiharpixer, Lim etc. Den anvendes i Medicinen og i Photo- graphien. Islamisk Ag-at s. Ohsidian. Islandsk Mos {Lichen islandicus) T. Isländisches Moos eller Isländische Flechte, kalder man en Lavart, Cetraria Islainlica. Den forekommer paa Island, i Nordamerika og flere Steder i Europa, saaledes paa Bjergene i Schweiz, Tyskland osv. og den voxer altid paa Jord. Man skjelner mellem den, der kommer fra Mellemeuropa, som er mere smal- bladet og yderst sjelden bærer Frugtorganer {apothecier) og den bredbladede, der især kommer fra Island og jevnlig har Frugtor- ganer. I Handelen gjør man dog ikke For- skj ei derpaa. I frisk Tilstand er den enten grønlig, gulrød eller graabrun, læderagtig og med ophævede, filtede Bande; tørret er den paa Oversiden af graaligbrun Farve og ved Basis rødlig og næsten hornagtig. Den ind- samles sædvanlig, naar den er fugtig, for at den ikke skal saare Hænderne med sine skarpe Kanter, og den maa derfor igjen tørres, før- end den forsendes. Paa Grund af den lave Pris bliver den sjelden renset ordentlig og den forekommer derfor ofte sammen med andre Lavarter eller tilfældige Iblandinger, hvorfor den bør renses, førend den benyttes. Den har en svag, flau, mosagtig Lugt og en stærk bitter og slimet Smag. Den indehol- der som væsentlig Bestanddel Lichenin (eller Mosstivelse), der svulmer op i Vand og ved Kogning danner en Gelée, der er meget næ- rende og let fordøielig, og Cetrarsyre, der danner fine hvide, glinsende Krystaller af en meget bitter Smag, fremdeles Lichestea- rinsyre, Fumarsyre etc. Islandsk Mos an- vendes i Medicinen som et nærende Middel, navnlig i Svindsot og Brystsyggdomme, som styrkende Middel efter Ncrvefebere etc. Man tilbereder deraf Mosgelée ved Kogning med Vand, Siening og Afdampning, og Moschoco- lade, efterat Bitterstoffet ofte først er fjernet ved en meget fortyndet Opløsning af kulsur Kali. Den fra Island kommende Mos ansés for at være den kraftigste; men den i Han- delen forekommende erholdes mest fra Tysk- land, især fra Egnen ved Biesengebirge, Erz- gebirge, Fichtelgebirge etc. Ved Indkjøb bør man paasé, at den er ren og uden for mange fremmede Iblandinger, og at dens Farve er saa hvidlig som muligt. Ismaskiner ere en Opfindelse af den nyere Tid og tjene til at fremstille Is ad kunstig Vei ved hurtig at binde Varme ved Hjælp af physiske Processer. Indledningen hertil udfordrer mechanisk Arbeide, da det kommer an paa at bringe Vædsker til at for- dampe saa hurtigt som muligt, hvilket i Al- mindelighed udføres ved Hjælp af Luftpum- per. Dette sker bedst i stor Maalestok ved Hjælp af Dampmaskiner, og man kan derfor sige, at en vis Mængde Is kan produceres ved Forbrænding af et vist Qvantum Kul. Saadanne Maskiner forfærdiges i flere Fabri- ker i England, Frankrig og Tyskland, mest efter Carré’s Princip, ifølge hvilket Kulden bevirkes ved Fordampning af Ammoniak; disse Maskiner have ogsaa efter de forelig- gende Besultater vist sig at være de hen- sigtsmæssigste. Med en saadan større Ma- skine, som koster c. 15 eller 16,000 Kroner, kan man hver Time fremstille c. 4 Centner Is med en Udgift af c. 45 Øre. For kort Tid siden har Franskmanden Ch. Tellier istedetfor Ammoniak begyndt at anvende Trimethylamin (Pseudopropylamin), som man i stor Mængde kan fremstille meget billigt som Biproduct af Affaldet fra Bosukkerfabri- kationen og som hidtil ikke havde faaet nogen direkte eller udstrakt Anvendelse. Herved er man endog blevon istand til at kunne producere Is til en Pris af 60—70 Øre pr. 10 Centner. Ismaskinerne ere af stor Vigtighed for de varme Lande, ligesom ogsaa for Hospitaler. Endogsaa i Australien benytter man nu disse Maskiner, hvorfor og- saa Tilførselen dertil af amerikansk Is i den senere Tid er aftagen meget, da den kun- stige Is kan produceres billigere. Isolie kaldes undertiden vandfri Svovl- syre. lsop {Hyssopus officinalis) er en i det sydlige Europa hjemmehørende og hos os i