Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Issten. 348 Jaconnet. Haverne dyrket perennerende Plante med en haard, træagtig og grenet Stengel, smalle, lancetformede, helrandede, grønne, B—4 Ctm. lange og 4 Mm. brede Blade næsten uden Stilk og blaa, sjeldnere hvide, i Bladhjør- nerne stillede Blomster, der tilsammen danne en énsidig stillet axlignende Blomsterstand. Bladene have en stærk, krydret, campheragtig Lugt, en bitter, skarp Smag og anvendes i Medicinen under Navn af Herba Hyssopi, baade indvortes imod chroniske Katarrher, Brystkrampe, Mavesvækkelse og som Orme- middel, og udvortes til Omslag; en deraf ud- vunden ætlierisk Olie benyttes paa samme Maade. — Vild Isop kaldes undertiden Satu- rei (s. d.). Issten kalder man en Art Bjergkrystal, som indvendig har en Mængde fine Bidser. der give den et iriserende eller regnbuefar- vet Udseende. Issnkltei* kalder man de hvide Sorter krystalliseret Kandis. Istle kaldes de 70—90 Ctm. lange Træv- ler af Agave americana, som anvendes til Fabrikation af Tougværk etc. (s. Agave). Isort (Herba Mesembrianthemï) erhol- des af Mesembriaiithemuin crystallinuin, der hører hjemme i det sydlige Afrika og paa de kanariske Øer og som dyrkes hos os i Haverne; den har glinsende grønne, tykke og kjødfulde Blade, der sé ud som om de vare overdragne med Is. Den er bleven anvendt i Medicinen. Itacoliimit er en fintkornet, lys og sandstensagtig Glimmerskifer, som kun inde- holder lidet Glimmer, og hvis Qvartskorn ere saa nøiagtig forbundne ved Glimmer, Kalk og Chlorit, at tynde Plader af Mineralet vise elastisk Bøielighed, hvorfor det ogsaa be- nævnes elastisk Glimmerskifer eller elastisk Sandsten. Den forekommer i Brasilien, hvor man ansér den for at være det egentlige Leie for Diamanterne; ogsaa Guld findes undertiden deri som en tilfældig Iblanding- Italiensk Jord s. Sienna-Okker. Iwarancusa s. Vetiverrod. J. Jabotapitabær ere de Blaabær lig- nende Frugter af den i Sydamerika voxende Goniphia Jahotapita; de anvendes imod Diar- rhoe, og af Frøkjærnerne udpresser man en spiselig Olie. Jacaraiutatræ eller Palisander, Po- lixander eller Sakardantræ, ogsaa undertiden kaldet brasiliansk Pokkenholt, erholdes af et i Sydamerika samt ligeledes i Ostindien og paa det grønne Forbjergs Øer voxende, acacielignende Træ, Jacaranda Brasiliensis, med gule Blomster og Kapsler, hvori der indeholdes et Fedtstof, der benyttes som Sæbe; dets Frugter spises kogte. Yedet er meget fast og tungt og har i frisk Tilstand en mørkerød, næsten violet Farve og en ro- senagtig Lugt, hvorfor det ogsaa i England ofte kaldes Blackrosewood. Efter en Tids Forløb bliver det sortagtigt eller brunt og gjennemtrukket af mørkere, undertiden ogsaa lysere Aarer. Det modtager en fortræffelig Politur og benyttes derfor hyppig til fine Meubler og til al Slags Dreierarbeide. Det kommer i Handelen enten i hele eller halve Stammor eller i skaarne Bræder eller Fine- rer, det bedste fra Bio Janairo og en noget simplere Sort fra Bahia. Den ordinaireste Sort er det ostindiske, som fattes den foran- nævnte Bosenlugt og er lysere og rødere end det amerikanske; det hidrører ogsaa fra et andet Træ. I Brasilien skjelner man imellem henved 10 forskjellige Sorter efter Yedets lysere eller mørkere Farve. Af Ja- caranda procera tilligemed andre Jacaranda- arter benyttes Bladene som Afkog imod Ud- slet og Træets Bark som Middel imod Diar- rhoe. — En anden Art fast brasiliansk Træ, Gonzales (s. d.), kaldes ofte uægte Jaca- randa. Jacko s. Toiolie. Jaclttrae, E. Jackwood, erholdes af det helbladede Brødfrugttræ, Artocarpus integri- folia, som voxer i Ostindien, hvor det anven- des som Bygningstømmer og ogsaa til Meub- ler. Det kommer undertiden til England og benyttes der til Dreier- og Snedkerarbeide samt til Børstetræ. Det har en temmelig grov, krummet Trævletextur og indeholder ofte Sand; frisk skaaret er det gult, men antager senere en mahognilignende Farve. Jaconnet eller Jaconas er et fint, ikke aldeles tæt vævet Bomuldsstof, som kan stil- les imellem Musselin og Cambrik, da det er noget tættere end det første, men mere aabent end det sidste, hvorfor det ogsaa forekommer under Benævnelsen Bastard. Det