Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

lacobspulver. 349 Jalape. tilvirkedes oprindelig i England og Skotland, navnlig i Glasgow, men nu fabrikeres det ligesaa smukt og godt i de andre Industri- lande, saasom Frankrig, Østerrig, Schweiz (især i St. Gallen) og paa mange Steder i Tyskland. Man benytter til Vævningen af disse Stoffer Bomuldsgarn fra Nr. 80—150. I Begyndelsen var det kun hvidt, enten glat, stribet eller tærnet; nu forfærdiges det ogsaa baade farvet og trykket med brogede Farver. Det anvendes meget til Damekjoler. De gro- veste Sorter benyttes i Smørhandelen som Mellemlag imellem Smørret og det øverst i Fustagerne liggende Salt for at man lettere skal kunne fjerne Saltet naar Træerne aab- nes. Ligeledes bruges det paa Hospitalerne mættet med Karbolvand, til Forbinding af aabne Saar. (Smign. Gaze). Jacobspulver eller Jamespulver {Pulvis antimonialis, Calcaria phosphorica stibiata) er et graahvidt Pulver uden Smag, som blev opfundet i forrige Aarhundrede af en engelsk Læge som et Arcanum. Det fremstilles af 1 Del Hornspaaner og 2 Dele Svovlantimon men bliver neppe mere benyttet i Medicinen. Jacquardvæven eller Jacquardsto- len blev opfunden i Slutningen af forrige Aarhundrede af Franskmanden Jacquard, som oprindelig var Bogbinder og Straabattefabri- kant i Lyon, hvor han senere blev Silkevæ- ver. Denne Maskine er en af de vigtigste Opfindelser til Vævning af mønstrede Stoffer af Uld, Bomuld, Silke og Linned, idet Fa- brikationen ved Hjælp af samme bliver et rent mechanisk Arbeide, ved hvilket der ikke let væves feil, ligesom ogsaa den ved Træk- væven nødvendige Medhjælper her kan und- væres. Mønstret kan enten bringes til at danne en ensartet, over hele Stoffet spredt Tegning eller Figur, eller det kan fordeles symmetrisk paa enkelte Steder af samme og afpasses efter Tøiets tilsigtede Anvendelse, saasom til Bordter, Hjørner, Midtstykker etc. Hovedprincipet ved denne Slags Vævning er, at alle de Kjedetraade, som skulle ligge over Islættraadene, for hvert Indslag af disse hæ- ves op i Overfaget, imedens de andre forblive liggende i Unclerfaget. Enhver Kjedetraad løber derfor igjennem et saakaldet Øie paa en verticalt anbragt Traad (Sylle), som hol- des stram ved et lille Lod forneden. Syl- lerne til de Kjedetraade, som samtidig skulle hæves, ere ophængte i en Chorde, der atter hænger i den saakaldte Platin, omkring hvil- ken der er anbragt en horizontalt liggende Naal, som regulerer dens Stilling, idet et Tryk imod Enden af Naalen vil skyde Plati- nen tilbage. En med et gjennemboret Hul for hver Naal forsynet firkantet Valse, foran hvilken der lægges et Stykke Pap, hvori der er hugget enkelte til Mønstret svarende Huller, trykkes da ind imod Naalene, og de Naale ville da blive trykkede tilbage, for hvilke der intet tilsvarende Hul findes i det nævnte Stykke Pap. Ved Hjælp af Skafter hæves derpaa de andre Platiner, og Kjeden deles saaledes i et Overfag og et Undertag, hvorimellem Islættraadene skydes ind. Skaf- terne sættes i Bevægelse ved Trin, og deres Antal retter sig efter den Atlasbinding, som man vil have, saaledes ved fembundet Atlas 5, ved ottebundet 8 etc. Ved en mere com- pliceret Fordeling i Harnisket kan den samme Vævning ogsaa udføres paa Jacquardmaskinen uden Skafter ; denne Maade foretrækkes, hvor man en Tid lang kan vedblive at være i én og samme Bredde, da det koster meget Ar- beide at forandre Harnisket efter Bredden, og man benytter derfor sædvanlig Skafter, hvor der forefalder Arbeide i forskjellige Bredder. — Uagtet der i Tidernes Løb er foretaget mange mindi'e eller større Foran- dringer ved Jacquardmaskinen, er dog dens oprindelige geniale og dog simple Construc- tion i det Væsentlige forbleven uforandret; den anvendes fil Vævning af mangfoldige Slags Tøier, saasom Beklædningsstoffer, Gar- diner, Tapeter, Meubelbetræk, Damast (s. d.) etc. der forekomme under forskjellige Navne efter Modens stedse vexlende Fordringer. Jade s. Nephrit. Jagarasukker eller Jagrasukker til- beredes i Ostindien af Palmevin, som flyder ud af Vinpalmens Hun-Blomsterkolber; ved Raffinering med Kalk kan det fremstilles ganske hvidt. Jaguarskind er det som Pelsværk tilberedte Skind af Jaguaren eller Unzen {Felis onza), som ogsaa kaldes den ameri- kanske Tiger eller Panther og som er et af de farligste og mest blodtørstige Rovdyr i Sydamerika og de sydlige Fristater. Dette Skind er rødligbrunt paa Ryggen og har paa hver Side flere Rækker store sorte Ringe; dog gives der ogsaa nogle Afarter af andre Farver. Skindene komme især fra Mexico og benyttes mest til Fodtæpper etc. Jalape- eller Jalaprod {Tubera s. Radix Jalapæ) er Knolden af en i Mexico henved 2000 Meter over Havets Overflade paa den østlige Skraaning af Andesbjergene voxende Plante, Convolvulus Jalap a, som findes vildt- voxende i fugtige Skove, men som ogsaa dyrkes. Disse Knolde ere af forskj ellig Form, enten kuglerunde eller aflange, pære- eller valseformede, ligesom de ogsaa forekomme skaarne i Skiver eller flækkede midt igjen- nem paalangs, undertiden bøiede eller snoede. De ere fra 8—18 Ctm. lange, 5—10 Ctm. tykke og kunne veie indtil et Pund. De tørres ved at ophænges over Ilden i et Net, hvorved de erholde et sortladent Udseende og ofte en Lugt af Røg. I frisk Tilstand indeholde de en Melkesaft, som ved Tørringen forvandles tilHarpix. Udvendig ere de, furede paalangs og kun svagt paatværs; Farven er smudsig brun og i Fordybningerne sortagtig og sodet. Indvendig have de concentriske, mere eller mindre synlige og mørkere eller lysere Ringe og mange glinsende Puncter og mørke Stri- ber; de ere meget faste og tætte, harpixag- tige og vanskelige at brække itu. De have en modbydelig Lugt og en i Begyndelsen sødlig, men senere ubehagelig, kradsende Smag. Deres Yærdi bestemmes efter Mæng- den af den indeholdte Harpix (se næste Ar-