Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Jalapeharpix. 350 laponsyre. tikel); Vægten er imidlertid ikke noget sik- kert Kjendetegn i denne Henseende, da en let Vare ofte kan indeholde megen Harpix, imedens en anden, hvoraf Harpixen allerede er udtrukken, kan være tung; de indeholde fra 10—18 pCt Harpix. De indeholde des- uden meget Stivelse og Slimsukker og blive derfor let ormstukne; Ormene angribe imid- lertid ikke Harpixen. Jalaperoden kommer i Bast-Seroner paa c. 150 Pd. over London, Amsterdam, Hamborg, Bremen etc. 5 den anvendes i Medicinen som et drastisk purgerende Middel. — En paa Harpix fattig Sort, som vel kan anvendes til Udvinding af Jalapeharpix, men ikke kan benyttes istedetfor den officinelle og bedste Veracruz-Jalape, er den stengelagtige jeller fingerformede Tampico-Jalape, som bestaar af langagtige, snoede eller rynkede, graa indtil mørkebrune Stykker, som ere tyndere ved begge Ender eller stumpt afskaarne. Den saakaldte lette Jalaperod, som ogsaa feilag- tig kaldes Jalapestengler, Tubera Jalapæ levis s. Stipites Jalapæ, stammer fra Ipomæa Orizabensis Peil., en Plante, der forekommer paa Cordilleresbj ergerne i Nærheden af Orizaba i Mexico; Knoldene ere 4—6 Mm. brede og lyse; de indeholde 6—8 pCt. Harpix, som adskiller sig fra den officinelle Jalape ved sin Opløselighed i Æther, hvori den sidst- nævnte ikke lader sig opløse. Den ægte Jalaperod adskiller sig desuden fra den uægte derved, at den ved at blødgjøres længere Tid i Vand let lader sig spalte i Blade, hvilket ikke er Tilfældet med den uægte. — Hvid Jalaperod stammer fra Convolvolus Mechoa- canna, som voxer i Brasilien. Poden er 30 Ctm. lang, 15—18 Ctm. tyk og kommer til Europa skaaren i lignende, men noget større Skiver end den førstnævnte ægte. Pod; den er udvendig graa, indvendig hvidgul, har en sødlig Smag, men ingen Lugt, og anvendes ligesom den ægte. — Indiansk Jalaperod eller Turpethrod erholdes af en i Ostindien, paa Sydhavsøerne og i Nyholland voxende perennerende Plante, Ipomæa Turperthuin; den har en i Begyndelsen flau, men derefter skarp, kradsende Smag og efterlader en For- nemmelse af Tørhed i Munden. Den kom- mer kun meget sjelden til Europa, men an- vendes hyppig i Ostindien. Saavel denne Pod som den hvide Jalaperod ere giftige. — Af Jalaperoden tilbereder man en vinaandig Tinetur og Jalapeharpix (s. d.). En Jalape- rod, hvoraf Harpixen alt er bleven udtrukket med Spiritus, kan kjendes paa, at den mørke udskilte Harpixmasse, som oprindelig fandtes i Furerne, ikke mere er tilstede, men hele Knolden er overfrakken med et tyndt, glin- sende Harpixlag. Undertiden sælges Galde- bærrod under Navn af Jalaperod. Jalapeharpix (Resina Jalapæ) ud- trækkes af den grovt stødte Jalaperod ved Digestion med Vinaand, som derpaa afdestil- leres, hvorefter man afdamper den tilbage- blivende Harpix og former den i Stænger. Den er haard, skjør og ridset, udvendig lyse- brun, mat og bestøvet, indvendig svagt glin- sende, gulagtig brun, lugter ligesom Poden og har en skarp, kradsende Smag; Pulveret er gulagtiggraat. I Varmen smelter den, i større Hede antændes den og forbrænder fuldstændigt. Den er meget let opløselig i Vinaand, ligesom ogsaa i Eddikesyre, Æts- kali- og Ætsnatronlud, men hverken i Vand eller i fede og ætheriske Olier. Æther op- løser kun lidet af den af den ægte Rod til- beredte Harpix, men fuldstændig den af den uægte; de øvrige Egenskaber have begge Arter tilfælles. Ved Æther deles den i to forskj ellige Harpixer, en haard, det saakaldte Convolvulin, der er det egentlig virksomme Stof deri, og en blød, hvilken sidste er skarp og bitter. Den opløser sig i concentreret Svovlsyre med en smuk amaranthrød Farve og afsætter efter en Tids Forløb en brun, smudsig Harpix. — Den forfalskes undertiden med Colophonium og Guajakharpix, hvilket kan opdages ved at ryste den sammen med rectificeret Terpentinolie; efter Fordampnin- gen af denne vil der da blive et harpixagtigt Residuum tilbage. Dersom den er blandet med Schellak, viser den sig liaard og glin- sende, og en Tilsætning af almindelig Fyrre- harpix mærkes bedst af Terpentinlugten. I den nyere Tid kommer der megen Jalape; harpix i Handelen, som er tilberedt af de i forrige Artikel omhandlede Jalapestengler; den er i Regelen mørkere af Farve, har en svagere Lugt og Smag og opløser sig fuld- stændigt i Æther. — I uforfalsket Tilstand er Jalapeharpixen et sikkert virkende Purgér- middel; den anvendes under forskjeilige For- mer, som Pulver, i Piller og som vinaandig Tinetur eller undertiden blandet med Sæbe som Jalapesæbe, Sapo jalapinus. Jalapin er en Bestanddel af den af Jalapestenglerne udvundne Harpix; den dan- ner smaa, gulagtige Naale, som for det blotte Øie fremtræde i Pulverform, og er uden Lugt og Smag. Den er ikke et Alkaloid, men et saa- kaldet Glycosid og er et stærkt Afføringsmiddel. Jamaicatræ kalder man det fra Ja- maica kommende Blaa- og Gultræ, ligesom ogsaa en Art Rødtræ (s. d.). Jamaicapeber s. Piment. Jambettes kalder man i Frankrig en Slags Pelsværk, som er sammensat af Zobel- skindenes Benstykker. Jamboloner eller Jambobønner ere de olivenagtige Frugter af den i Ostindien voxende Jambolifera peduneulata; de spises der enten raa eller nedlagte umodne i Salt og Eddike. Barken af det nævnte Træ bru- ges i Ostindien til at fremme Bundfældingen af Indigo af den naturlige Kype. en Opløsning af Bladene. Jamesthé s. Gaultheriablade. JanotteskinA s. Genetteskind. Japansk Fernis tilberedes af Saften af det i Japan, Indien og Amerika voxende Fernissumaktræ, Rhus Vernix; efter Indsnit i Stammen flyder den ud af sig selv, hvorefter den opsamles og renses. I Luften bliver den smuk sort; men den staar tilbage for den chinesiske Fernis. Japansk Jordl CatechlJ Japonsyre /