Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

«Fern {Ferrum), T. Eisen, Fr. Fer, E. Iron, er som bekjendt det for hele Menneske- slægten vigtigste Metal og er navnlig blevet en uundværlig Fornødenhed for alle de civi- liserede Nationers Industri. Der findes til- strækkeligt deraf paa Jorden til Forbruget; men de Lande, som producere det rigeligst, billigst og af bedste Qvalitet, besidde deri en Skat, som give dem en afgjort Overvægt over de andre Lande. I Europa findes det næsten i alle Lande, i størst Qvantitet i Eng- land, men af bedst Qvalitet, om ogsaa i langt ringere Mængde, i Sverig. I gedigen Til- stand forekommer det kun meget sjelden i Naturen og navnlig kun i de fra Verdens- rummet paa Jorden nedfaldende Meteorstene, hvoraf nogle ere befundne at bestaa helt af Jern med en ubetydelig Iblanding af Nikkel, imedens andre kun have indeholdt isprængte Korn af gedigent Jern. Det forekommer derimod i en stor Mængde Malme og Ertser, enten i Forbindelse med Svovl og Phosphor, eller som Ilte, blandet med forskjellige Jord- arter, især med Lerjord; endvidere i opløst Tilstand i flere mineralske Vande. Men i det Hele taget gives der kun faa Legemer i Naturen, hverken organiske eller uorganiske, som ikke idetmindste indeholde Spor af Jern, og dette er meget ofte Aarsagen til mange Legemers gule, røde eller brune Farve. — Grunden til at Jern næsten ikke forekommer i gedigen Tilstand er dette Metals store Til- bøielighed til at indgaa Forbindelser og navn- lig til at ilte sig ved Luftens Paavirkning, hvorved der danner sig Bust, som kun er iltet Jern eller Jernilte. Af de Forbindelser, som Jern indgaar med Ilt, ere de vigtigste Jernforilte, der ikke findes i fri Tilstand paa Grund af dets Tilbøieliglied til at ilte sig høiere, og Jerntveilte, som har størst Betyd- ning ved Udsmeltningen, idet Malmene enten dannes af dette naturligt forekommende Ilte eller ved en foregaaende Bistning omdannes dertil, for at dets Afiltning til Jern kan foregaa med større Lethed. Jern forekommer ofte i store, bjerglignende Leier og i ud- strakte Ertsgange, men ligesaa hyppig i mindre Qvantiteter og indsprængt baade i ældre og yngre Bjergformationer; Urbjerge- nes Ertser afgive dog sædvanlig det bedste Jern. Den aarlige Production af Jern kan i det Hele anslaas til c. 253 Millioner Centner, hvoraf England producerer c. 122 M. Ctr., Nordamerika 45, Tyskland (med Elsas-Lotli- ringen) 30, Frankrig 21, Belgien 9, Østerrig 7, Busland 7, Sverig 6,5, Australien 2, Spa- nien 1,2, Luxemburg 1, Italien 0,8 og Norge 0,5 Mill. Ctr. De vigtigste Ertser, hvoraf Jernet udvin- des, ere følgende: 1) Magnetjernsten eller Sortmalm er et Dobbeltilte, der fremtræder som et jernsort, undertiden staalfarvet anlø- bet, metalglinsende, skjørt Mineral, der dels danner store Lag i Urbjergene og dels fore- kommer i kornet Tilstand og i enkelte Kry- staller indvoxede i Chlorit- og Talkskifer. Den findes i Nordamerika, Busland, Bøhmen, Sachsen, Tyrol, Ungarn, Norge og navnlig i Sverig, saaledes ved Dannemora, som er be- kjendt for sit fortrinlige Jern. I størst Ud- strækning forekommer den dog ved Gallivare i Luleå Lapmark, hvor den danner en samlet Masse, som er 12—16,000 Fod lang, 6—8,000 Fod bred og henved 2,000 Fod høi; men dette Bjerg er saa afsides beliggende, at man endnu ikke har fundet det lønnende at bear- beide Ertsen. Sædvanlig indeholder den om- trent 72 pCt. Jern. — 2) Jernglans er et haardt, glinsende Mineral af sort indtil staal- graa Farve; den danner krystallinske, steng- iede, bladede og kornede eller tætte Masser, som hovedsagelig bestaa af Jernilte og inde- holde c. 70 pCt. Jern; naar den ligesom Glimmer lader sig spalte i tynde Blade kal- des den sædvanlig Jernglimmer. Den findes hyppig i Sverig, endvidere paa Øen Elba, i Sachsen og i Amerika, hvor den ofte danner colossale Leier; undertiden indeholder den imidlertid Titan, saaledes især den ved Kra- gerø i Norge forekommende. — 3) Rødjern- sten er en Art Jernglans og bestaar ligele- des hovedsagelig af Jernilte. Den er rød eller brunligrød og forekommer i forskjellige Former, hyppigst i tætte, nyreformede Mas- ser af straalet, trævlet Textur og kaldes da Blodsten (s. d.), Hæmatit eller rød Glaskopf men ogsaa løs, skjør og stærkt affarvende under Navn af Jernskum, eller tæt og form- løs med et jevnt, lidt musklet Brud; ofte er den blandet med Lér og danner da Rødkridt. Den indeholder c. 70 pCt. Jern. — 4) Brun- jernsten er et Jerniltehydrat af brun eller sortagtig Farve med vexlende Mængder af Jerntveilte og Vand; det forekommer mest i tætte, brune Masser med et glat og glin- sende Brud. men ogsaa nyreformet med træv- let Textur som brunt eller sort Glaskopf samt endvidere som brunt Jernokker. Den indeholder indtil 60 pCt. Metal. — 5) Jern- sten, gul, er en Varietet af den sidstnævnte. — 6) Bønneerts eller Myremalm bestaar af smaa kugledannede, gulbrune Korn, sædvan- lig med concentriske Skjæl; den er sammen- sat af Jernilte, Jernforilte, Lerjord, Kiselsyre og Vand og indeholder desuden noget Phos- phor, hvorfor den ved Udsmeltningen bliver tyndtflydende og bedst egner sig til finere Støb- ning, men ikke til Fabrikation af Smedejern. Den findes i Sverig, Sydtyskland og Frankrig, ligesom ogsaa flere Steder i Jylland tæt under Overfladen i Moser og fugtige Enge; det kan imidlertid ikke her i Landet betale sig at udsmelte Jern deraf, hovedsagelig paa Grund af den forholdsvis ringe Mængde, hvori det findes og Mangelen paa dertil nød- vendige Kul. I Sverig udsmeltes der der- imod meget af denne Jernsort, og Finland, der er rigt paa Skove, producerede i 1860 af Myremalm c. 200,000 Ctr. Jern eller omtrent 4/5 af dets samlede Production. — 7) Spath- jernsten eller Jernspath bestaar af Jernfor- ilte og Kulsyre og indeholder desuden niere eller mindre Manganforilte ; den forekommer tæt, indsprængt, med bladet og undertiden straalet eller trævlet Textur og med et ujevnt eller splintret Brud. Den har Perlemors- glans og forskjellige Farver. I ren Tilstand indeholder den indtil 48 pCt. Jern; den fin-