Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Jernblik. 359 Jernforilte, melkesurt. de forskjeilige Hammerværker endnu mange andre Betegnelser, som ere specielle for livert enkelt Værk og derfor ikke ere almindelig kjendte. — Hvad der ovenfor er sagt om Fassblikket, gjælder ogsaa om de fortinnede Blikplader, som med Hensyn til Størrelse og Tykkelse kun henhøre under denne Klasse. Fortinningen sker ved først at gløde Sort- blikket i lukkede Støbejernskasser for at gjøre det blødt og bøieligt, og derpaa ned- dyppe det i fortyndet Svovlsyre eller Træ- eddike og derefter vaske det omhyggeligt med Sand og Vand for at give det en rén, iltfri, ikke glinsende Overflade, hvilket er en Betingelse for at Tinnet skal kunne fæste sig derpaa. Pladerne opbevares derefter i rent, koldt Vand. indtil Fortinningen skal foregaa, hvilket skér ved efterhaanden at neddyppe Pladerne i syv ved Siden af hver- andre opstillede firkantede Pander af Støbe- jern, af hvilke enhver er forsynet med et Ildsted underneden. Den første Pande inde- holder varm Palmolie og lidt smeltet Talg, hvori Pladerne anbringes, indtil Fugtigheden er bortdunstet fra deres Overflade, som nu er overdragen med et Fedtlag. Den anden Pande indeholder smeltet, jernholdigt Tin, den tredie noget renere smeltet Tin, den fjerde saa rent Tin som muligt, den femte varm Palmeolie, imedens den sjette, der er tom, benyttes som Afkølingspande, og den syvende atter smeltet rent Tin. Efter Op- tagelsen af den sidste Pande indgnides Pla- derne med Kridt og Klid for at fjerne det endnu ved dem hængende Fedtstof: de po- leres tilsidst med uldne Klude og ere nu færdige til at komme i Handelen. Ved at behandle Hvidblik med en Blanding af 2 D. Saltsyre, 1 I). Salpetersyre og 3 D. Vand antager det en perlemorsagtig Glans (moiré métallique), idet Tinnets krystallinske Struc- tur da bliver fremtrædende. — Man har og- saa Jernblik, som er galvaniseret eller for- zinket og som godt modstaar Rust; det an- vendes hyppig til Tagrender, Tagbelægning, Inder- og Ydervægge i Pakhuse etc. Jern- plader med et Overtræk af Bly anvendes ofte til samme Brug, da de ere billigere, men disse kunne ikke benyttes til Fabrikation af Kogekar. — De største Fabriker af Jernblik i Tyskland findes i Rhinladene; navnlig ere Dillinger-Værkerne ved Saarluis berømte, som aarlig levere henimod 100,000 Ctr. Sort- og Hvidblik af fortrinlig Godhed; desuden findes der store Fabriker i Bøhmen, Steier- mark etc. England har en Mængde betyde- lige Valseværker og Tinhytter og er bekjendt for sit udmærkede Fabrikat; de engelske fortinnede Plader ere bekjendte som de bed- ste og leveres i alle Størrelser og til en for- holdsvis billig Pris, sædvanlig i Kister paa 225 Plader. I nogle Fabrikationsgrene fore- trækkes dog af Mange det sachsiske Blik, som fremstilles med Trækul som Brændsels- materiale, imedens der til det engelske be- nyttes Stenkul. I Frankrig findes der især i de nordlige og nordvestlige Departementer mange store Hammer- og Valseværker, som levere et fortrinligt Fabrikat, der i Udseende kan stilles ved Siden af det engelske og i Qvalitet endogsaa skal overgaa det; men disse Plader staa i temmelig liøi Pris. Sve- rig forfærdiger ligeledes meget gode Blik- plader, og man paasér der, at kun feilfri Plader af godt, seigt Jern komme i Hande- len; de svenske fortinnede Plader have dog ikke en saa smuk og glat Overflade som de engelske, hvilket hovedsagelig er begrundet i Anvendelsen af mindre rent Tin. Jernchlorid s. Jentvechlor. Jeritchloriii* s. Jernforchlor. Jerncyan ur eller Jerncyanid s. Berlinerblaat. Jernforchlor, Jernchloriir ellersalt- surt Jernforilte (Chloretum ferrosum eller Ferrum muriatieum oxydulatum) erholdes ved at opløse metallisk Jern i Saltsyre og afdampe Opløsningen til Krystallisation. Det danner grønne, rhombiske Pyramider af en stikkende saltagtig, senere sødlig sammen- snærpende Smag, som ere letopløselige i Vand og Vinaand. Da det let optager Ilt og Fugtighed, maa det strax opbevares i godt lukkede Beholdere. Det anvendes i Techniken og i Medicinen, sædvanlig opløst i Vinaand som en Tinetur. Jernforilte, arseniksart (Arse- nias ferrosus, Ferrum arsenicosum) er et blaagrønt, i Vand kun lidet opløseligt Præ- parat, som fremstilles af en Jernforchlorop- løsning, fældet ved arseniksurt Ammoniak; det anvendes i Medicinen. Jernforilte, eddikesurt s. Jern- beitse. Jernforilte, kulsurt (Hydratocar- bonas ferrosus, Ferrum oxydulatum carbo- nieum) forekommer i Naturen som Jernspath og som dobbelkulsurt Salt i de jernhol- dige Mineralvande, og tilberedes kunstigt ved at fælde en varm Opløsning af svovl- eller saltsurt Jernforilte mod kulsurt Kali. Det danner et hvidt eller graaligt Pulver, som ved Luftens Paavirkning først bliver grønligt og senere brunt, bruser stærkt, naar det overhældes med Saltsyre, er uden Lugt og har en svag, jernagtig Smag. Det er ikke opløseligt i rent Vand, men vel i kulsurt og benyttes derfor til Fremstilling af jernholdige Mineralvande, ligesom ogsaa i Medicinen. Det maa opbevares i godt luk- kede Kar, da det let decomponeres ved Luf- tens Paavirkning og da ikke mere bruser med Syrer, Se endvidere under Jern, kul- surt, sukkerholdigt. Jernforilte, melkesurt (Lactas ferrosus, Ferrum lacticum) erholdes ved at lade en Blanding af Valle, Vand og Melke- sukker gjære ved en Temperatur af 30—35° C. og daglig mætte den dannede Melkesyre med tvekulsurt Natron; man maa dog stadig passe paa, at Vædsken forbliver sur. Den blandes derpaa med Jern vitriol, og det melke- sure Jernforilte udskiller sig da som smaa pulverformede Krystaller. Det danner smaa, hvidgrønne, krystallinske Korn, ligesom det ogsaa forekommer i Pulverform, har en sød- lig, jernagtig Smag og opløser sig tungt i