Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Jernalun. 358 iernblik. jern af den i Jylland flere Steder forekom- mende Myremalm, dels paa Grund af Pro- ductets ringere Qvalitet og dels som en Følge af Mangel paa Brændselsmateriale. Derimod findes der i de fleste større Byer Jernstøberier og Maskinværksteder, som le- vere fortrinlige Fabricata. I Aaret 1877 indførtes der her til Landet over 81 Mill. Pd. Stangjern, hvoraf c. 14 fra Sverig, 7*1, fra England, 5x/2 fra Preussen, 2 fra Belgien, 1 fra Holland; endvidere c. 28 Mill. Pd. Rujern, hen ved 16 Mill. Pd. Jernbaneskinner, hvoraf 10 fra England og 5 fra Preussen, c. 9 Mill. Pd. støbte Gas- og Vandrør, mest fra England, c. 8 Mill. Pd. raa og henved 3 M. Pd. fortinnede Jernpla- der, 5 Mill. Pd. Søm og c. 1 Mül. Pd. An- kere og Kjættinger. Af Staat i Stænger ind- førtes over 2 Mill. Pd., hvoraf 0,7 fra Preus- sen og 0,6 fra England, — Udførselen fra Danmark udgjorde i samme Aar c. 3 Mill. Pd. Stangjern, næsten Alt til Sverig; endvi- dere c. 23/4 Mill. Pd. grove støbte og sme- dede Jernvarer, mest til Sverig, Vestindien, Island etc., samt c. 0.8 M. Pd. raa Plader, 0,8 M. Pd. Gas- og Vandrør, 0,7 M. Pd. An- kere og Kjættinger etc. Je ru alun eller svovlsurt Jerniltekali (Sulphas-ferrico-kalicus eller Ferro-Kali sulphuricum) tilberedes ved at blande Op- løsninger af svovlsurt Kali og svovlsurt Jernilte og derpaa afdampe Blandingen. Det danner farveløse eller hvidlige Krystaller og ligner i Form, Farve og Smag det sædvan- lige Alun. Det anvendes hovedsagelig i Farverierne. Jernbane grøn t kaldes undertiden grøn Cinnober (s. d.) Je rii be i tse forekommer i Handelen i tre Sorter, som udelukkende anvendes i Farve- rierne, nemlig 1) det saakaldte salpetersure Jern, som man erholder ved Indvirkning af Svovlsyre og Salpetersyre paa Jernvitriol; det rene salpetersure Jern, som benyttes i Kattuntrykkerierne, udvindes ved Decompo- nering af en Jernvitriolopløsning med en Opløsning af salpetersurt Blyilte; 2) Eddike- surt Jern tilberedes ved Decomponering af en Jernvitriolopløsning med en Blysukker- opløsning (eddikesurt Blyilte), 3) Træeddike- surt Jern erholdes ved Opløsning af metal- lisk Jern i Træeddikesyre (s. d.). Alle disse Præparater tjene i Forbindelse med Farve- træextracter hovedsagelig til Fremstilling af sorte, undertiden ogsaa violette eller graa Farver, til Blæk, Træbeitser etc. Jornblik, T. Eisenblech, Fr. Tole, Fer- blanc, E. Iron plates eller Tin plates, kaldes det af det mest bøielige eller strækbare Friskjern til tynde Plader ud valsede Jern. Det maa være af aldeles ensartet Tykkelse overalt, glat paa begge Sider og ikke være ridset eller fliset. Tidligere udhamrede man Jernet til Plader, og det er først i Begyn- delsen af dette Aarhundrede at Hammer- værkerne bleve fortrængte af Valseværkerne, som levere et smukkere, glattere og mere ensartet Fabrikat. Til forskjellige Slags Ar- beider foretrækkes dog stundom udhamret Blik, da det valsede ikke sjelden er mere skjørt end det førstnævnte. Ved Valsningen formes Jernet til flade Stænger, som over- hugges i passende Længder og opvarmes, hvorpaa de føres flere Gange igjennem to glatte Valser af haardt Støbejern, af hvilke den øverste efter hver Gjennemgang af Pla- den trykkes lidt nærmere til den nederste, indtil Pladerne ere hievne saa tynde, som man ønsker. Under Arbeidet maa Pladerne gjentagne Gange ophedes, da de hurtigt af- køles efter hver Valsning. Sædvanlig ud- valser man to Plader ad Gangen; men der maa da strøes fint Kulpulver eller Saugspaa- ner imellem dem, for at de ikke skulle fæste sig til hinanden, og efter den sidste Vals- ning blive Pladerne atter opvarmede for at gjøre dem mere bøielige. Det paa denne Maade til Plader udvalsede Jern kaldes Sort- blik i Modsætning til Hvidblik eller fortin- net Blik, hvilket sidste finder en udstrakt Anvendelse, navnlig til Kogekar og andre Kjøkkenredskaber, da det ikke ruster, idet Tinnet ikke ved Brugen saa let opløses som Zink, om det end er modtageligt for Iltning. Udskudsblik eller BUschelblik kah der man saadant Hvidblik, som har Fejl i Fortinningen. De til Hvidblik bestemte Jernplader kaldes før Fortinningen Tyndjern eller Tyndblik, imedens det tykkere, stærke, seige og bløde Sortblik, som anvendes til Rør, Pander etc., benævnes Sturzblik eller Schlosserblik, og naar det er lidt tyndere. Fassblik. Navnet Sturzblik hidrører fra, at et Stykke af en Jernstang, hvoraf der skal dannes én tyk eller to tyndere Blikplader, kaldes en Sturz. Til det egentlige Sturzblik bliver nemlig den til en vis Tykkelse udham- rede Sturz høiet sammen i Midten og der- efter fuldstændig udarbeidet indtil den for- ønskede Længde og Bredde, hvorpaa Pladerne skæres fra hinanden. Det tykke Jernblik, hvoraf enhver Sturz kun giver én Plade, kaldes i Tyskland Model- eller Mønsterblik, og eftersom der heraf gaar 2, 3, 4, 5 eller flere paa et halvt Centner, kalder man Pla- derne Zweier. Dreier, Vierer, Fünfer etc. Til Dampkjedler forfærdiger man valsede Jernplader af 1 Ctm. Tykkelse, som kaldes Kjedelblik; derefter følger Pandeblik, Pon- tonblik eller Bundblik, som benyttes til Salt- pander, Pontoner etc. Dobbeltblik kaldes saadant Sortblik. der forarbeides i Plader, der omtrent ere dobbelt saa store som de i Handelen sædvanlig forekommende Plader al samme Tykkelse. Sturzblikket sælges efter Centner. Fassblikket, som benævnes saale- des, fordi det forsendes i Fade, der sædvan- lig indeholde 300—450 Stykker, bestaar af mindre Plader af 35—50 Ctm. Længde og 25—35 Ctm. Bredde ; undertiden kommer det ogsaa i Kister paa 100—250 Stk. Man ind- deler det sædvanlig i tre Sorter, nemlig i Korsblik, Futter eller Vorderblik ogSenkler- blik, som er det tyndeste. Korsblikket, som er det tykkeste, deles igjen i enkelt og dob- belt, hvorefter Fadene ere mærkede med X eller med XX. Foruden disse Benævnelser paa de hyppigst forekommende Sorter bruge