Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Jern. 357 lern. gjorde Productionen c. 23 Mill. Ctr., men er senere aftagen og angives fra 1878 til henved 20 Mill. Ctr., hvoraf c. 6 Mill. Ctr. fabrikeredes til Staal. Den franske Jern- og Staalindustri, som for ikke langt tilbage i Tiden ikke stod paa noget højt Trin, har imidlertid i den nyere Tid udviklet sig be- tydeligt, hvilket navnlig skyldes de Schnei- derske Etablissementer i Creuzot i Dep. Saône og Loire, som kunne ansés for at være side- ordnede de verdensberømte Kruppske Fabri- ker i Essen. Værkerne i Creuzot drives af 281 Dampmaskiner med 13,300 Hestes Kraft, der sætte 1050 Værktøismaskiner og 50 store Damphammere i Bevægelse; den største af disse Hammere veier c. 160,000 Pd. En Pudleovn af en ny Construction fremstiller daglig c. 400 Ctr. Jern, ligesom Fabriken leverer de største Jern- og Staalgjenstande, saasom Pantserplader, Broer, Kanoner, Ma- skiner etc. Der tilvirkedes her i 1877 c. 3x/2 Million Ctr. Bujern og 3 Mill. Ctr. sme- det-og valset Jern og Staal. Tysklands Jernproduction er tiltagen be- tydeligt i den nyere Tid, navnlig siden Er- hvervelsen af Elsas og Lothringen. I 1848 angaves den tyske Jernproduction til 5 Mill. Centner og i 1867 til 14x/2 Mill. Ctr.; i de senere Aar anslaas den til over 35 Mill. Ctr. Tysklands betydeligste Jernværker findes i Schlesien, Westfalen (navnlig Siegen), Bhin- preussen og ved Harzen. Belgien producerer ligeledes store Qvanti- teter Jern, da Landet er rigt baade paa •Jernertser og £ïïl, SGhl er det hyppigst an- vendte Brændselsmateriale, imedens man dog ogsaa anvender Træ og Trækul, der næsten er uundværligt til Fabrikation af fiere Sorter Jern. I 1850 var Productionen kun c. 3 Mül. Ctr., men den er nu stegen til 10 à 12 Mill. Ctr. Østerrig-Ungarn har Jernværker i de fleste Provinser, og producerer aarlig c. 8 Mill. Centner Jern af saa god Qvalitet, at det næsten kan sættes ved Siden af det svenske Jern. Det vigtigste Grubedistrict er Eisenerz i Steiermark, hvor der aarlig brydes c. lx/4 Mill. Ctr. Malm, hvoraf der udvindes henved 400,000 Ctr. Jern. Sverig har i sine Jernertser en meget vigtig Bigdomskilde, om ogsaa Productionen er betydelig mindre end i flere af de oven- nævnte Lande, idet den kun kan anslaas til 6 à 7 Mill. Ctr. aarlig. Hvad derimod Qva- liteten angaar, da ansés det svenske Jern i Begelen for at være det bedste, hvortil Grun- den hovedsagelig er, at det mest fabrikeres af saa fortrinlige Malme som Magnetjernsten og Blodsten; endel Jern udsmeltes der vel ogsaa af Myremalm eller Mosejernsten, men dette forbruges mest i Landet og udføres ikke. Dog har den svenske Jernindustri ikke holdt Skridt med Udviklingen i andre Lande, hvorfor den heller ikke kan siges at give et saa stort øeonomisk Udbytte, som man burde antage. Productet udføres næsten udeluk- kende i raa Tilstand som Stangjern, hvoraf en Mængde forsendes til England for at an- vendes til Staalfabrikation, hvortil det særlig egner sig. Sverigs og maaské hele Verdens fortrinligste Jernmalm findes i de bekjendte Danemora Gruber i Upland; andre vigtige i Mellemsverigere Persberg, Langban, Taberg etc. og sydlig for disse Klackberg, Strassa etc. I størst Mængde findes Malmen dog i de laplandske Fjelde ved Gellivare; som oven- for omtalt bearbeides den imidlertid ikke her paa Grund af det raa Klima og Stedets afsides Beliggenhed, men i den nyeste Tid skal der have dannet sig et Actieselskab, som agter at paabegynde en Bjergværksdrift i Lap marken til Udvinding af Kul og Jern. — I Aaret 1876 indførte Sverig c. 50 Mill. Pd. Støbejern (Tak- og Ballastjern) 9 Mill. Pd. Stangjern, 77 Mill. Pd. Jernbaneskinner, 2x/2 M. Pd. Søm, 2 M. Pd. Ankere og Kjæt- tinger etc. Udførselen fra Landet udgjorde derimod i 1876 c. 62 M. Pd. Tak- og Bui- lastjern, 231 M. Pd. Stangjern, 90 M. Pd. andet Smedejern, 12x/2 M. Pd. Staal, 3 M. Pd. Søm, 1 M. Pd. Kanoner og Kugler, 1% M. Pd. Jernbaneskinner etc. Norge har ikke faa betydelige Jernværker, hvoraf mange levere et fortrinligt Product, der ikke staar tilbage for det svenske. Pro- ductionen er imidlertid i den nyere Tid af- tagen ikke ubetydeligt, hvilket dog forhaa- bentlig kun er forbigaaende. Imedens det aarlige Udbytte af Stangjern og støbte Sager for 25 à 30 Aar siden udgjorde over 150,000 Ctr. i Gjennemsnit, var det i 1870 sunket til c. 80,000 Ctr. og skal senere have været endnu mindre. Tilvirkningen skér mest af Magnetjernsten, som især findes i Omegnen af Arendal, ved Næs Værk ogKragerø; desuden forekommer den i Mængde i Feiringen, Ty- dalen, paa Fuglefjeld, i Omegnen af Dram- men og flere andre Steder. En langt min- dre Udbredelse har Bødjernstenen, som dog findes i temmelig store Masser ved lvragerø, i Odalen etc. De vigtigste Jernværker ere Eidsfos, Fritzø, Bærum, Næs, Fossum, Hol- den, Ulefos etc. Grunden til det norske Jerns gode Qvalitet er dels Ertsernes Ben- hed og dels at Tilvirkningen most foregaar ved Hjælp af Trækul, som dog flere Steder kun med Vanskelighed kan skaffes tilveie. — I Aaret 1876 indførte Norge c. 18x/2 Mill. Pd. Bujern, 25 M. Pd. Stangjern, 23 M. Pd. Jernbaneskinner, lx/2 M. Pd. Søm, 4 M. Pd. Ankere og Kjættinger, 3/4 M. Pd. Staal etc. I samme Aar udførtes der c. 243,000 Pd. norsk og 280,000 Pd. fremmed Stangjern, 246,000 Pd. norsk Staal etc. Rusland er rigt paa Jernertser, navnlig i Uralbjergene, hvor over 50,000 Mennesker ere beskæftigede med Productionen og hvor der aarlig brydes over 20 Mill. Ctr. Malm, der har en Jernholdighed af indtil 72 pCt. Det russiske Jern er sædvanlig af god Qva- litet, men staar i høiere Pris end det svenske. Spanien, Portugal, Holland, Italien (Elba), Schweiz etc. producere ligeledes Jern, men i langt ringere Qvantiteter end de ovennævnte Lande. Danmark har som tidligere omtalt ingen virkelig Jernproduction, da det har vist sig, at det ikke vil kunne betale sig at udsmelte