Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Jern. Jern. ber eller Bly, hvilke Methoder dog kun sjei- j den anvendes. — Foruden de ovenfor om- i talte Fremgangsmaader anvender man ogsaa ofte Emaillering for at beskytte Jernet, navn- 1 lig til saavel støbte som af Jern eller Staal smedede Kjøkkenkar. Dette skér ved i det omhyggelig rensede Kar først at anbringe en meget tungsmeltelig, af Feldspath, Lér, Kalk, Borax, Gips etc. bestaaende Grund- masse, og naar denne er brændt fast paa- lægge og fastsmelte en Dækmasse, som be- staar af omtrent de samme Stolfer, med Und- tagelse af Feldspath og Lér, og som ofte til- sættes Tinilte, pulveriseret Glas, hvidbrændte Ben etc. Emaillering anvendes nu langt hyppigere til Kogekar end den tidligere brugte Fortinning. Omendskjøndt Jernrusten i Regelen ansés som meget skadelig for de paagjældende Gjenstande, kan den dog undertiden ogsaa være til Nytte i technisk Henseende, navnlig ved Bygningen af Jernskibe, store Gasbe- holdere etc. ; ved at fugte Pladernes Sam- menføininger med en eller anden Vædske, som befordrer Rustens Dannelse, kunne disse nemlig blive saa fuldstændig tætte, at de selv efter lang Tids Brug ikke lade den mindste Smule Gas eller Yand trænge igjen- nem. Som Materiale for Jernindustrien anvendes især i den nyere Tid hyppig gammelt og itubrukket Smedejern, som er blevet en vig- tig Handelsartikel og kjøbes af Jernværkerne, hvoraf flere endogsaa kun benytte dette Ma- teriale til deres Production. Det deraf til- virkede Jern er sædvanlig af meget god Qva- litet og gaar i Handelen i Tyskland under Navn af Ramasseisen. — Det tidligere om- talte Hammerskjæl, T. Hammerschlag, Glüh- spann eller Schmiedezunder, er et Jerndob- belilto, der danner sig paa Overfladen af glødende Jern i Luften og falder af ved Smedningen; det indeholder 25—35 pCt. Jern og benyttes i smaa Qvantiteter som Tilsætning ved Jernfri skningen, ligesom det ogsaa anvendes til sort Farve, som Polérpul- ver, til Farvning af Glas og sorte Lerkar etc. — Jernfilspaaner, som falde af ved at file Smedejernet og som undertiden derefter sigtes, bruges i Farverierne, til Jernkit, sort Pottemagerglasur, til Fyrværkeri etc. ligesom ogsaa i Medicinen; til sidstnævnte Brug bliver det fineste Pulver sigtet fra; det er dette, som anvendes under Navn af Ferrum pulveratum; dette maa ikke være iltet eller blandet med Filspaaner af andre Metaller. Man tilbereder ligeledes af Jernfilspaaner et Jernextract ved Digestion med sure Æbler (Extractum Pomi f erratum eller ferri pomatum) ; det er af en sødlig, sammensnerpende Smag og af sortebrun Farve. Filspaaner føres derfor i Droguerihandelen og i Apothekerne under Navn af Limatura Ferri; de maa da til me- dicinsk Brug være aldeles tørre og af en glinsende graa Farve. Bore- og Dreiespaa- ner og andet Affald af Støbejern blive igjen indsmeltede. En Sort Jernfilspaan udføres fra Frankrig under Navn af Lyoner-Filspaan og anvendes til Fyrværkeribrug. Flere af Jernets Forbindelser finde udstrakt Anvendelse i Industrien, saaledes navnlig Svovlkis (s. d.), en Forbindelse af Svovl og Jern, hvoraf endel af Svovlet ved Forbræn- ding giver Svovlsyrling, hvoraf atter Største- delen af den Mængde Svovlsyre fremstilles, som Industrien i vore Dage forbruger. — Med Ilt indgaar Jern flere Forbindelser, san- soni Jernforilte, Jernilte og Jernsyre; disse ville blive omtalte i de følgende Artikler. Det forbinder sig ligeledes med Brom, Chlor, Jod, Phosphor, Cyan, Kulstof, Fluor etc. Vanskelig er derimod ofte Amalgameringen med andre Metaller, saasorn Aluminium, Bly, Kalium, Vismuth, Molybdæn, Titan, Tantal, Zink, Kobber, Nikkel, Kobolt, Sølv, Guld, Kviksølv, Rhodium, Platina, Uran, Palladium etc., hvilke Amalgamer mest give en Slags Jern, som er hvidere og haardere end det rene Jern og som af og til benyttes til tech- nisk Brug. Navnlig anvender man ikke sjel- den on Legering af 1j500 Sølv til fint Staal til Fabrikation af Instrumenter og skærende Redskaber. Som allerede ovenfor omtalt produceres det meste Jern i England, som foruden sine righoldige Jerngruber ogsaa besidder næsten uudtømmelige Stenkulsleier, som ere uund- gaaelig nødvendige til en billig Fremstilling af Jern. I Aaret 1848 angaves den engelske Jernproduction til c. 40 Millioner Centner: siden den Tid er den tiltagen i stor Maale- stok og kan nu anslaas til 140 à 150 Milk Ctr., hvoraf over 1fi forarbeides til Stang- jern. Desuden indfører England betydelige Qvantiteter svensk Jern til Fabrikation af Støbestaal. De vigtigste Jernværker findes i Staffordshire, Wales, Cornwallis og i Skot- land; Hovedmarkedet for Stang og Støbejern er Glasgow; fra denne By samt fra Leith og Dundee afsendes de fleste Ladninger. De fleste Jernstøberier findes i Lancashire og i Shropshire. — Englands Indførsel af Jern udgjorde i Aaret 1876 c. 672,000 Tons Jernerts, hvoraf c. 522,000 Tons fra Spanien, endvidere c. 31,000 Tons Pigjern, 85,000 T. Stangjern, næsten Alt fra S verig, 16,000 T. gammelt Jern, 9,000 T. Raastaal og c. 1% Mill. Cwts. forarbeidet Jern og Staal, hvoraf over 1 Mill, fra Holland og Belgien. — Ud- førselen af Landets Production udgjorde i 1876 c. 642 Tons Jernerts, 907,000 Tons Pigjern, 196,000 T. Stangjern, 365,000 T. Jernbaneskinner, 50,000 T. Jernbanehjul, Axler etc., 87,000 T. raa og 133,000 T. for- tinnede Jernplader, 46,000 T. galvaniseret Jern, 59,000 T. Tøndebaand, 45,000 T. Staal- traad, 20,000 T. Ankere og Kjættinger, 23.000 T. Rør, 16,000 T. Søm og Skruer, 23.000 T. Staal i Stænger, 2,400 T. Staal i Plader, 10,000 T. forarbeidet Staal, 186,000 T. støbte eller smedede Jernvarer etc. I Nordamerika har Jernproductionen i den nyere Tid gjort store Fremskridt og giver nu et Udbytte af over 50 Mill. Centner aarlig. Frankrig producerede tidligere næst efter England det meste Jern, skjøndt ikke til- strækkeligt til Landets Forbrug. I 1873 ud-