Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Paavirkning af den atmosphæriske Luft eller Fugtighed ilter sig og bedækkes med Bust, der væsentlig kan betragtes som et vandhol- digt Jernilte, saaledes paafølger ligeledes en Iltning, naar Jern glødes i den fri Luft og det overdrages da med en Skorpe, der ved Afkølingen falder af som Hammerskjæl. Jern er i Besiddelse af en vis Elastici- tet ligesom liere andre faste Legemer, saa- som Kautschuk, Elfenben etc., men selvføl- gelig i en langt ringere Grad. Belastes en i lodret Stilling foroven fastgjort Jernstang af 1 □ Tom. Tværsnit med en større Vægt forneden, vil den udvide sig, men atter trække sig sammen, naar Vægten fjernes. Ved at belaste en saadan Stang med større og større Vægt, kommer man imidlertid til en Grænse, hvor Stangen ikke mere trækker sig fuldkommen tilbage, men beholder en blivende Strækning ; man kalder denne Grænse Jernets Elasticitetsgrænse, og den naas ved en Belastning af 20,000 Pd. Ved Belastnin- ger ud over denne Grænse tiltager Udvidel- sen stærkt, indtil Stangen tilsidst sønderri- ves ved en Belastning af c. 48,000 Pd., hvil- ket kaldes Jernets Brudgrændse. Jern, som belastes med en Vægt, der ligger imellem disse to Grænser, maa ansés som beskadiget, idet dets enkelte Bele have lidt en Forskyd- ning. Ved Anvendelse i det praktiske Liv kunde man vel, naar Materialet er aldeles feilfri t, uden Fare belaste en Stang som den ovennævnte indtil Elasticitetsgrænsen; men da man aldrig kan være sikker paa, at dette er Tilfældet, indskrænker man i Praxis den tilladelige Belastning til det Halve, altsaa for en saadan Stang til 10,000 Pd., hvilket kaldes Jernets Sikkerhedsgrænse. For en Jernstang med et Tværsnit af 2 □ Tom. ligger denne Grænse ved 20,000 Pd. og saa- ledes fremdeles, og man vil altsaa kune ud- tinde det for Stangen nødvendige Tværsnit i □ Tom. ved at dividere Belastningen i Pund med 10,000. For Sammentrykning gjælde de samme Love, kun i modsat Betning. Ime- dens Sikkerhedsgrænsen med Hensyn til Strækningen af Smedejern er en Belastning af 10,000 Pd. paa 1 □ Tom., ligger denne Grænse for Støbejern ved c. 4,000 Pd. og ved feilfrit Træ sædvanlig ved 1,000 Pd. Staalet staar, som allerede ovenfor omtalt, med Hensyn til Indhold af Kulstof imellem Støbejern og Smedejern; naar man derfor ved en særegen Proces, som kaldes Staal- friskning, kun betager Kaajern en vis Bel af dens Kulstof, erholder man Raastaal, som ogsaa kaldes Friskstaal eller Smeltestaal ved Herdfriskning, og Puddelstaal ved Pudd- ling. Forøger man derimod Smedejerns Ind- hold af Kulstof, laar man Cement- Brænd- elier Blærestaal ; man kan imidlertid ogsaa fabrikere Staal ved en Sammensmeltning af Kaajern og Smedejern. Ved at presse Luft igjennem smeltet Støbejern fremstiller man det bekjendte Bessemerstaal, som med Hen- syn til Productionens Størrelse maaské har størst Betydning. Bisse forskjellige Sorter ville lindes nøiere omtalte under Artiklen Staal. For at beskytte Jern imod at angribes al Bust har man anvendt mange forskjellige Meth oder. For Staalinstrumenter, navnlig de skærende, haves neppe noget andet paali- deligt Middel end at opbevare dem i fuld- kommen tør Luft, hvorimod alle andre Staal- og Jerngjenstande i større eller mindre Grad kunne beskyttes ved at overdrages med et eller andet Stof, saasorn varm Stenkulstjære, Oliefarve, Fernisser etc. Ben saakaldte Bru- nering af Geværløb og andre Jernvarer skér ved at ætse Metallets Overflade med Jern- ; tvechlor, Salpetersyre etc., hvorved man for- i sætlig bevirker Bannelsen al et meget tyndt, men tæt Lag af iltet Jern, som beskytter I imod al yderligere Bustning. Ved at op- : varme Jernet i 5—7 Timer i et med Vand- : dampe fyldt Bum, hvor Temperaturen maa være fra 260—650° C. efter Behandlingens Varighed, bliver Metallet iltet paa Vanddam- penes Bekostning, og Overfladen modstaar da baade Vand og ætsende Vædsker, imedens den samtidig kan blive saa haard, at den neppe angribes af Filen. — Et temmelig hyppig anvendt Middel bestaar i at overtrække Jernet med et tyndt Lag af et andet Metal, I der ikke ilter sig saa let. Hertil har man I allerede i flere Aarhundreder navnlig anvendt Tin, især til den vigtige Fremstilling af for- tinnet Jernblik (s. d.). Nogle Artikler blive først smedede færdige og derpaa fortinnede, hvilket t. Ex. er Tilfældet mecl de fortinnede Blikskeer. Tinnet beskytter imidlertid kun Jernet imod Bust, saalænge det dækker godt overalt; hvis Fortinningen kun mangler paa en lille Plet, æder Busten sig herfra ind i Jernet. — Et tyndt Lag Zink er ligeledes et meget godt Beskyttelsesmiddel for Jern, skjøndt ogsaa dette Overtræk kun yder til- strækkelig Beskyttelse, naar det danner en fuldkommen sammenhængende Bedækning. Benne Fremgangsmaade kaldes Galvanisering, ikke fordi Overtrækket af Zink er fremkom- met ved en galvanisk Fælding, men fordi j Beskyttelsen her skyldes en galvanisk Virk- ning al Zinkens Berøring med Jernet, hvor- ved dette sidste Metal bliver gjort uimod- tageligt for Ilten. Fomnkning danner en nok saa god Beskyttelse for Jern som For- tinning, og da Zink dertil er et haardere og billigere Metal end Tin, anvendes denne Me- thode særdeles meget til alle Slags Gjen- ! stande, som ere let udsatte for at angribes af Bust, saasorn til Telegraphtraade, Anker- jern, Kanonkugler, Kjeder, Skruer, Søm, Askespande, Kulkasser, Vaskefade, Tagrender etc. Galvaniseringen skér ved at give Jern- gjenstandene, hvis Overflade først er renset for Ilte vedBeitsning med en fortyndet Syre, et meget tyndt Overtræk af Zink ved at ned- lægge dem én eller to Minutter i en Opløs- ning af Zinkchlorid, som er tilsat lidt Sal- miak, hvorved der opløses Jern og afsættes Zink i dets Sted. Gjenstandene tørres nu paa en opvarmet Plade, neddyppes derpaa i smeltet Zink, og naar de have antaget dettes Temperatur tages de op, hvorefter den overflødige Zink bortskaflés. Paa en lignende Maade kan Jern ogsaa overdrages med. Kob- 23*