Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Jern. 354 Jern. med skærende Redskaber; ved disse Frem- gangsmaader kan det saaledes gives enhver ønskelig Form. Tillige kan det sveises sam- men ved at opvarmes til Hvidglødhede, hvil- ken Egenskab Støbejernet ganske mangler. Staalet, hvis Kulstofmængde ligger imellem Støbejernets og Smedejernets, deler ogsaa begges Egenskaber; det kan smeltes som det første, og sveises som det sidste, begge Dele dog med større Vanskelighed. Det er' det stærkeste af de tre Slags Jern og besidder desuden den fortrinlige Egenskab, at det kan gives Elastisticitet og Haardhed i forskj ellig Grad. Naar Raajernet efter Udtapningen fra Ov- nen er størknet i Formene, er det enten hvidt eller graat, alt efter den Form, hvor- under Kulstoffet findes deri; i det hvide er Kulstoffet i Forbindelse med Jernet, i det graa er dette kun Tilfældet med den mindre Del, imedens Kesten er fordelt i Massen som frit Kulstof i Form af Graphit. Den ene af disse to Sorter kan imidlertid omdannes til den anden. Afkøles nemlig det graa Støbe- jern efter Smeltningen hurtigt ved at støbes i Jernforme eller ved at overgydes med koldt Vand, bliver det hvidt, idet alt Kulstoffet derved træder i chemisk Forbindelse med Jernet, og smelter man hvidt Støbejern og lader det afkøles langsomt, erholder man graat Støbejern, idet en Del af Kulstoffet vil udskille sig i sorte Blade som Graphit. Det graa Støbejern er seigt, noget bøieligt og saa blødt, at det kan behandles med Fil og Bor; det er i smeltet Tilstand tyndtfly- dende og egner sig derfor bedst til Støbning, tilmed da det paa Grund af sin Blødhed kan afpudses efter Støbningen. Det hvide Støbe- jern er derimod haardt og skjørt, saa at en Fil ikke kan angribe det, og da det er mere tyktflydende, anvendes det sjeldnere til Støb- ning, men derimod til Fremstilling af Staal og Smedejern ved at berøve Støbejernet mere eller mindre af dets Kulstof. Standses denne Proces paa et vist Punct, erholdes Staal med en Kulstofmængde af fra 7/10—2 pCt. ; fortsættes den yderligere, faar man Smedejern, som dog endnu indeholder noget Kulstof, der kun yderst vanskeligt kan fjer- nes. Den Freingangsmaade, hvorved man fremstiller Smedejern ved en Omsmeltning af Støbejern saaledes at den overflødige Mængde Kulstof brænder bort, kaldes Frisk- ning; man benytter hertil hvidt Støbejern, som smeltes under en stadig Tilstrømning af Luft. Friskningen kan enten udføres i et aabent Ildsted ved Hjælp af Trækul og kal- des da Herdfriskning, eller i Flammerne med Stenkul som Brændsel og benævnes da Puddling. Det paa en af disse Maader fri- skede Jern bliver i glødende Tilstand ved Æltning, Hamring eller Valsning befriet for Slagge, som maa fjernes, da Jernet ingen Styrke eller Sammenhængskraft har, hvor der findes Slaggedele, ligesom det ogsaa sam- tidig faar større Fasthed ved Sammensveis- ning af de enkelte løse Smaadele. De fri- skede Jernklumper blive da ved Valsning og Hamring bragte i en raa Stangform og der- efter videre udhamrede paa Jernhammervær- kerne til Stænger af alle Dimensioner, Jern- baneskinner eller andre større Gjenstande, saasom Ambolte etc. Godt Smedejern er seigt, saa at det i Mod- sætning til Støbejern ikke brydes over ved en pludselig Belastning; denne Egenskab skyldes dets traadede Bygning, som bedst viser sig, naar en Stang af Smedejern bøies saa stærkt, at den brydes itu. Bliver Jernet i længere Tid udsat for Kysteiser, som Til- fældet er med Vognaxer og andre Maskindele, kan dets traadede Beskaffenhed gaa over til en mere kornet, hvorved Seigheden tillige gaar tabt, og dette kan let have Brud til- følge ved saadanne Maskindele, som have været i Brug i længere Tid. Et ubetydeligt Svovlindhold af 0,01 til 0,08 pCt. gjør alle- rede Jernet rødskjørt, saa at det revner, naar det hamres i Glødhede, imedens det dog godt lader sig smede i Sveishede. Inde- holder Jernet s/4 pCt. Phosphor eller mere, er det skjørt ved almindelig Temperatur og kaldes da koldskjørt; det er vel endnu smede- ligt i gloende Tilstand, men ikke i kold. Det under alle Temperaturforhold skjøre og kun lidet faste Jern kaldes i Tyskland og Østerrig faulbrüchiges, haderiges eller ver- schlacktes; dets mindre gode Egenskaber hidrøre sædvanlig fra et Indhold af Silicium eller Calcium eller fra mecbanisk Iblanding af Slagge. Det allerede éngang rensede eller friskede Jern, som skal anvendes til finere Arbeider og derfor maa friskes endnu engang, kaldes Feineisen, Tagel eller Lupe. De for- skj eilige Qvaliteter af Smedejern skylde ho- vedsagelig det deri endnu indeholdte Kul og andre fremmede Stoffer deres Egenskaber. Med et Kulstofgeha.lt af \ pCt. er det meget haardere og skjørere, end naar det kun inde- holder Vs pCt., hvorfor det da ogsaa ofte kaldes haardt Stangjern, imedens det benæv- nes blødt, naar det kun indeholder \—bio pCt. Naar Jernet har et kornet Brud er det meget skjørt, hvorimod et trævlet eller stor- bladet Brud er et Tegn paa Seighed og BøieligheJ. Paa Grund af sin Blødhed kan Smedejern hamres, files, afdreies, afhøvles, poleres, bores og sveises, saa at det trods sin Usmeltelighed kan formes efter Behag. Jo renere det er, desto mere lader det sig strække; det kan derfor udhamres stærkt, valses til tynde Plader eller til Stænger af enhver Form, saasom runde, baand- formede, firkantede, vinkeldannede, T for- mede, f korsforinede etc. Det kan træk- kes til Traad af et Haars Tykkelse, dog kun naar det er fuldstændig rent og godt Smedejern. Yed disse Behandlinger taber det i Blødhed og Seighed, men bliver mere spændigt; en Glødning gjengiver dog Jernet dets tidligere Egenskaber. En almindelig Jern- traad er saaledes temmelig skjør, saa at den let brækkes over ved at bøies flere Gange frem og tilbage paa det samme Sted ; dette kan imid- lertid forebygges ved at lægge den en kort Tid imellem Gløder, hvorved Traaden tillige over- drages med et ganske tyndt Lag Jernilte. Ligesom Jern nemlig ved at udsættes for