Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Jerntraad. Jernilte, salpetersurt. 861 JeiMiilte, salpetersurt s. Jern- beitse. Jernilte, saltsurt s. Jerntvechlor. Jernjocl s. Jodjern. Jernkaliumcyanid s. Blodludsalt. Jernkis s. Svovlkis. Jernkit bestaar af fugtet Jernfilspaan med forskjellige Tilsætninger, saasom Svovl- syre, Salmiak, Eddikesyre, Lér etc.; det har den Egenskab, at det ruster meget hurtigt og da sintrer sammen til en tæt, stenhaard Masse. Erisk tillavet er det derfor et for- trinligt Middel til at gjøre Rørledninger, Dampkjedler etc. fuldkommen tætte. Jernkugler s. Staalkugler. Jernlak kaldes en Masse, hvormed større Jernstøbegods overstryges for at be- skytte det imod Rust. Det tilberedes ved at opvarme 4 Pd. Fyrreolie og deri under sta- dig Omrøren opløse 1/2 Pd. Colophonium og '/2 Pd. Asphalt, begge Dele pulveriserede. Jernler s. Bolus, rød. Jerninnnnie er en i Handelen fore- kommende Composition, der har vist sig me- get fordelagtig til Brug som Malerfarve paa Træ, Jern, Zink og andre Metaller. Den foretrækkes for Blymønnie, da den dækker godt, er mere varig og ikke angriber Me- tallerne; den bestaar af 75 pCt. rent Jernilte og 25 pCt. Lérsilikater, Den dan- ner et meget fint, ikke kornet Pulver af mørk, rødbrun Farve, som man dog kan give forskjellige Nuancer ved at tilsætte andre Farver, saasom Gult, Grønt, Sort etc. Jem- mønnie anvendes især til Overstrygning af Jern i Sukkerkogerierne, til Dampvogne, Træskibe, Dampkjedler, Tendere, Jernskibe baade udvendig og indvendig, til Jernbroer, Rækværker, Sukkerforme (istedetfor det gif- tige Blyhvidt eller Blymønnie), til Daaser og andre Beholdere til Opbevaring af Føde- midler etc. Den beskytter Jern imod Luften, Veirliget og Søvandet, og giver baade gam- melt og nyt Træ Varighed og Haardhed. Blandet med Blyglød og '/s Blyhvidt danner den ogsaa en fortræffelig Cement til Kitning af Revner. Jernmor s. Jernforilte, sort. J ernnikkelkis er et Mineral, som optræder sammen med Magnetkis, som det ligner meget; kun er det af lysere Farve, lettere spalteligt og ikke magnetisk. For- uden Svovljern indeholder det ogsaa Svovl- nikkel, indtil 20 pCt. Nikkelmetal. Det fore- kommer i Norge, navnlig i Espedalen i Gus- dal, og anvendes til Fremstilling af Nikkel (s. d). Jernpulver, Jern reduceret ved Brint (Ferrum Hydrogenio reduc- tum) tilberedes ved at lede Brintluft over glødende Jernilte. Det danner et graat, glansløst Pulver, som ved Tryk af et poleret Legeme antager Metalglans og ved at ophe- des lettelig antændes og ilter sig; det op- løser sig let i fortyndet Svovlsyre under Udvikling af Brint og uden noget Bundfald. Viser det hist og her en mørkere rødlig eller sort Farve, er det ikke fuldstændig re- duceret. Det i Handelen forekommende Præ- parat er sjelden frit for Svovljern, hvilket kan kjendes af den ved en Behandling med fortyndet Svovlsyre fremtrædende Lugt af Svovlbrinte. Det anvendes i Medicinen. Jern, pulveriseret s. Jern. Jernredt kalder man forskjellige røde Farver, som mest forekomme i Naturen som mørk Okker og som kun forandres lidet ved Kunst. De bestaa af Jernilte, sædvanlig for- bundet med mere eller mindre Lér eller an- dre Jordarter. Gul Jernokker antager ofte ved at brændes en saadan smuk rød Farve (s. ogsaa Okker, Brunrødt og Engelskrødt). Meget omhyggelig tilberedt Jernrødt benyt- tes ogsaa i Porcellainsmaleriet som rød Smeltefarve. J ernsnkker (Ferrum oxydatum sac- charatum solubile) fremstilles ved at fælde en Blanding af Jerntvechloropløsning med Natronlud, udvaske Bundfaldet indtil det fremkomne Chlornatrium (Kogsalt) er fjernet og opløse i Sukkersirup, hvorefter Blandin- gen under yderligere Tilsætning af Sukker tørres i et Dampbad. Det danner et rødlig- brunt, i Vand opløseligt Pulver. Jerntinctur, eddikesur s. Jernbeitse. J een tinetur, eddikesur, Klaproths, er en mørk, rødbrun Tinetur af en ætherisk, eddikesur Lugt og en sødlig sammensnær- pende, men dog syrlig Smag; den erholdes ved at opløse Jernilte i Eddikesyre og blande denne Opløsning med Vinaand og Eddike- æther. Jerntinctur, saltsur, ætherisk, ogsaa kaldet BestuschefFs Nervetinctur, fremstilles ved at ryste en Opløsning' af Jerntvechlor med Æther. Ætheren antager herved en gullig Farve. Naar den er fraskilt det neden- staaende vandige Lag, blandes den med den dobbelte Vægt Alkohol og udsættes i godt lukkede Glas saalænge for Solens Straaler, indtil den er bleven aldeles farveløs; ved derefter at henstaa længere Tid i Skygge, bliver Vædsken igjen gul, især naar der er taget Noget af Glassene, saa at disse ikke ere fulde. Det er en farveløs eller grønlig indtil gul farvet, letflydende Tinetur af en ætherisk Lugt og en blækagtig Smag, som tidligere var et Arcanum, men som nu føres i Apothekerne under Navn af Bestuscheffs Draa- ber (Æther spirituosus martiatus eller Li- quor anodynus martiatus) og anvendes som et tonisk og nervestyrkende Middel. J erntraad forfærdiges i Traadhytterne af blødt, rent og let strækkeligt Jern, som udsmedes i Stænger, glødes og trækkes ved Hjælp af Maskiner igjennem Hullerne paa Staaltrækkéjernet, i hvilket det ene Hul er mindre end det andet, indtil Traaden er ble- ven saa tynd som det ønskes; undertiden maa Traaden føres igjennem 40—50 saa- danne Huller, naar den skal være meget tynd. Dersom det er af Vigtighed, at en Traad af betydelig Længde skal have nøiag- tig den samme Tykkelse overalt, trækkes den endvidere igjennem Huller, der ere borede i haarde Ædelstene, saasom Rubin, Saphir etc., da Staalhullerne lidt efter lidt blive større ved stadigt Brug. Tykkere Traad for-