Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Jerntræ. 362 Jernvitriol. færdiger man ogsaa undertiden ved at lade den passere imellem to Valser, som ere for- synede med halvt cylinderformede Render, der svare nøiagtigt til hinanden i de respec- tive Valser, som dreie sig i modsat Retning. Sædvanlig er Traaden rund; men til forskjel- lige Anvendelser forfærdiger man den ogsaa oval, halvrund, halvmaaneformet, firkantet, stjerneformet etc. Længden af Traaden voxer efter Qvadraten af den aftagende Tykkelse, saa at f. Ex. en Traad, som trækkes ud indtil Halv- delen af sin Tykkelse, bliver fire Gange saa lang, som den var tidligere ; udtrækkes den ind- til %, bliver den 9 Gange saa lang etc. — Den almindelige Jerntraad forfærdiges sæd- vanlig i 25—30 forskjellige Tykkelser, hvoraf den tyndeste omtrent er 0,1 Mm. og den tykkeste 15 Mm. og derover. De enkelte Sorter betegner man i Regelen med Numere ; men denne Betegnelsesmaade benyttes ikke ensartet paa de forskjellige Værker. Som oftest kaldes den tykkeste Sort Nr. 1, og Numerne gaa da opad indtil den fineste Traad; men undertiden bruges den omvendte Eremgangsmaade, ligesom man ogsaa nogle Steder betegner en middelfin Sort med Nr 1, derpaa stiger med Numerne indtil den tyk- keste Sort og betegner de fineste Sorter med 0, 00, 000 og saaledes fremdeles indtil 6 eller 7 Nuller. Desuden benævnes Traaden ogsaa ofte efter det Brug, hvortil den er bestemt; den fineste kaldes saaledes Blom- stertraad, fordi den benyttes til Fabrikation af kunstige Blomster. I Tyskland findes der Traadfabriker i alle Bjerglandene, navnlig i Westphalen (Krempeln). Som den bedste anses Lilienfeldertraaden fra Steiermark, der har sit Navn af Fabriken Frauenthal ved Lilienfeld; men i Østerrig kalder man nu sædvanlig al smuk og god Steiermarker- Traad Lilienfelder. Fin Blomstertraad for- færdiges især i Köln, Wien og Nürnberg, i hvilken sidste By man ogsaa forfærdiger meget fortinnet Traad. — I den nyere Tid fabrikerer man Jerntraadstouge, som nu ofte benyttes istedetfor det almindelige Tougværk af Hamp, da de baade ere meget varigere end dette og have en langt større Bæreevne, der kan naa til 120 Centner. Til dette Brug snos Jern tra adone ikke tæt og fast sammen, saaledes som Tilfældet er med almindeligt Rebslagerarbejde, idet de derved vilde tabe meget i Styrke. Man lader dem derfor gjøre meget langstrakte Snoninger, idet man snor 6 til 10 Stykker om et i Midten anbragt tjæret Hampereb til en saakaldct «Part», og ved derpaa paa samme Maade at sno fi til 8 Parter omkring et Hampereb i langstrakte Spiraler f'aar man en meget stærk Rundline. Saadanne 6 —8 Rundliner forbindes under- tiden ved Nitter af giødet Traad tæt til hverandre og danne da en Plat- eller Baand- line, hvis Styrke selvfølgelig er mange Gange større og forøges endnu mere, hvis man anvender Staaltraad istedetfor Jerntraad. J emtræ kalder man et fast, haardt, tungt og meget varigt Ved, som erholdes af flere forskjellige Træer, saasom af det i Nordamerika voxende Syderoxylon decaiidiiiin, af S. tonientosuin i Ostindien, af Intsia am- boinensis ligeledes i Ostindien, af Metroside- ros vera paa Molukkerne, hvilket or saa fast og tungt, at Chineserne forfærdige Ankere deraf, af Mesua ferrea paa Ceylon og Java etc. Ægte Jerntræ kalder man en fra Syd- amerika kommende gulrød Sort, hvis Ved skal være saa haardt, at det giver Gnister ved hvert Øxehug. En i Brasilien voxende Palmeart giver et sort Jerntræ, og et gult Jernved faas af Xanthoxylon pterota paa An- tillerne ; dette er saa haardt, at Øxerne springe itu ved at tilhugge det. En Art Avnbøg i Nordamerika, Ostrya virginica, gi- ver ligeledes et meget fast og seigt Ved, og desuden voxer der i China, Ost- og Vestin- dien, Australien etc. endnu flere Træarter, som gives dette Navn, der saaledes ikke ude- lukkende kan tillægges nogen særlig Art. Jerntræ benyttes til Forfærdigelse af for- skjellige mindre Haandværksredskaber, til Valser, Skibsblokke og andet Dreierarbeide. «I erntveclilor, Jernchlorid, saltsurt Jernilte (Chloretum fer rietini. Ferrum ses- quichloratum, F. muriatieum oxydatuin) fremstilles ved at opløse metallisk Jern i Saltsyre (Chlorbrintesyre) og ilte den frem- kommende Jernforchloropløsning ved Hjælp af Salpetersyre. Ved Afdampning erholder man det i Form af gulbrune, straalede, kir- telagtige eller vorteformeder Kystalmasser, som indeholde 12 Moleculer Krystalvand ; de flyde let hen i Luften og maa derfor opbevares i tæt lukkede Beholdere ; de ere letopløselige i Vand, Spiritus og Æther. Jerntvechlor anvendes i Medicinen, i Chemien som Rea- gentsmiddel og til flere Præparater, samt i Farverierne. J ernnrt (Herba Verbenas) T. Stahlkraut eller Eisenhardt, kaldes den tørrede Urt af Verbena officinalis, en ved Veigrøfter og paa øde Steder især i Mellemeuropa hyppig voxende Plante uden Lugt, og af en bitter, sammensnærpende Smag. Den benyttes i Medicinen. Jern vande s. Mineralvande. Jern vin (Vinum martiatum, chalybea- tum, ferratum) tilberedes bedst ved at op- løse et Jernsalt (svovlsurt, melkesurt, vin- stensurt etc.) i Vin. Da Syrerne i Vinen ere saa forskjellige, vilde Indholdet af Jern- ilte eller Jernforilte blive altfor vexlende og usikkert, dersom man anvendte metallisk Jern dertil. Denne Vin anvendes som et oplivende, styrkende og blodfornyende Mid- del og gives derfor ofte med Tilsætning af China. Jernvinsten (Tariras ferrico kalicus, Tartarus ferratus) tilberedes ved at digerere frisk fældet Jernilte med Vinsten og Vand; Vædsken filtreres og inddampes til Sirups Tykkelse, hvorefter den ved at udstryges paa ■ Glasplader omdannes til Lameller. Det dan- ner amorphe, granatrøde Smaaskjæl (Lamel- ler), der kun ere lidet hygroskopiske i Luften og af en meget mild, snærpende Smag. Jern- vinsten er letopløselig i Vand og anvendes i Medicinen til indvortes Brug. Jernvitriol s. Vitriol.