Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Jerv. 363 Jodcadmium. Jerv, Vielfras eller Fjeldfras (Gulo bo- realis) er et navnlig i Norge, Finland, Si- bérien og Nordamerika levende blodtørstigt og graadigt Rovdyr, som er noget større og langt kraftigere bygget end Ræven og har et med tætte, bløde og lange Haar besat Skind, der staar i temmelig høi Pris i Pels- vareliandelen. Man skjelner hovedsagelig imellem tre Arter af Skind, nemlig 1) af den egentlige Fjeldfras eller Rosomak, som for- uden den ligesaa lange, buskede Hale har en Længde af c. 80 Ctm. ; dette Skind er glinsende glat, kastaniebrunt med en mørkere Ryg- stribe og en lysere Plet paa hver Side af Hovedet. Det erholdes mest fra Sibérien o - Canada, sjeldnere fra Norge og Sverig. 2) De hvide Skind af det samme Dyr, som især findes i strenge Yintre i Kamshcatka: de vurderes endnu høiere end de brune. 8) De mørkebrune, næsten sorte, langhaarede Skind af en mindre Afart, som især lever i Egnene omkring Hudsonsbugten. lervin er et hvidt, krystallinsk Alka- loid, som forekommer sammen med Veratrin og Sabadillin i den hvide Nyserod (s. d.) ; det smelter i Hede, opløser sig ikke i Yand, men let i Alkohol, og giver med Eddikesyre et let opløseligt, men derimod med Saltsyre, Salpetersyre og Svovlsyre i Vand og Syrer tungt opløseligt Salt. Det anvendes i Me- dicinen. Jesuiter«!raraî*ei* s. Saarbalsam. Jesuiterthé s. Drueurt. Jesuit«*«•toi kalder man et tykt, grovt, sort, kamelotagtigt Uldtøi, som væves mest i Østerrig og Frankrig og især anvendes til Jesuiternes Ordensdragter. Jirmilik er en tyrkisk Sølvmønt = 20 Pjaster à 15 danske Øre. Jod (Jodum) er et Grundstof, som blev opdaget i Aaret 1811 i Asken af forskjellige Havplanter af Courtois, en Sodafabrikant i Paris. Det findes aldrig frit i Naturen og forekommer i det Hele taget kun sjeldnere, og da kun i Forbindelse med Metaller, især Natrium, i mineralske Kilder, i Saltsooler, i Havvandet og derfor ogsaa i mange Sødyr, i Torskelevertran, Badesvampe etc. Det vin- des af Asken af Here Tangarter, den saa- kaldte Kelp eller Varek, ved at behandle Moderluden deraf, hvori det findes som Jod- natrium og Jodmagnesium, med Svovlsyre og Brunsten, og sublimerer da i sortegraa, metalglinsende, graphitlignende og krystal- linske Smaablade, eller i brede, skjællede Tavler, eller i aflange, rhombiske Pyramider. Det har en Vægtfylde af 4,498, smelter ved + 1070 C. og koger ved -fl 1750 C. og for- vandler sig da til meget smukke, violblaa Dampe, som igjen ved Afkøling fortætte sig til deres oprindelige Skikkelse. Det har en eiendommelig ubehagelig, chlorlignende Lugt og en skarp, kradsende Smag, farver orga- niske Dele gulbrune, opløser sig let i Alko- hol og Æther, men kun i meget ringe Mængde i Vand og farver Stivelse smukt blaat, hvorfor denne ogsaa benyttes for at paavise Tilstedeværelsen af Jod. Det anven- des som et meget kraftigt virkende Middel imod Krop og andre Kirtelsygdomme, dog kun i meget smaa Doser, da det ellers har en giftig Virkning. Den deraf til- beredte Jodtinctur (Solutio eller Tinctura Jodi) bestaar af en Opløsning af 1 Del Jod i 19 Dele stærk Spiritus ; den decompo- neres let ved Lysets Paavirkning og maa derfor opbevares i mørke Flasker. Desuden føres i Apothekerne flere andre Jodpræpara- ter, som tilberedes i de chemiske Fabriker: de vigtigste ville findes omtalte i de næste Artikler. Jod anvendtes tidligere meget i Daguerreotypien, men afløstes af forskjellige Brompræparater: i Photographien benytter man nu navnlig det to Gange sublimerede Jod. Undertiden forekommer Jod forfalsket med Graphit eller pulveriseret Kul, hvilket kan opdages ved at sublimere det, hvorved saadanne Iblandinger ville blive tilbage. — Jod tilberedes fortrinsvis i Frankrig og Skot- land. Det franske Jod er mere tørt og dan- ner glinsende Skjæl eller Blade; det betales derfor ogsaa c. 25 pCt. høiere end det en- gelske, der sædvanlig forekommer i uregel- mæssige, blyantlignende Stykker. I den nyere Tid udvindes der ogsaa meget Jod i Chili og Peru af Salpetermoderlud, og an- tages Productionen at kunne bringes op til henved 2 Millioner Pund, imedens den aar- lige Production i Skotland kun skal udgjøre lidt over 100,000 Pd. af 10,000 Tons Kelp, og i Frankrig c. 160,000 Pd. Jod af c. 32,000 Pd. Kelp. Jodam mon inni ( Jodetum ammoni- cum, Ammonium jodatum) tilberedes ved en Blanding af Jodbrintsyre og Ammoniak i Overskud og paafølgende Afdampning; det danner en hvid Saltmasse, som let henflyder og decomponeres i Luften og er let opløse- lig i Vand. Det er det kraftigste af alle Jodpræparaterne og anvendes saavel i Pho- tographien som i Medicinen. J o «tarsen (Jodetum arsenicum) s. Ar- senikjod. Jmlimrinm (Jodetum baricum, Ba- ryum jodatum) udvindes ved Opløsning af Baryt i Jodbrintsyre og paafølgende Afdamp- ning eller ved Decomposition af Jodjern med Baryt. Det danner hvide, tynde Naale af en modbydelig Smag, er let opløseligt i Vand og decomponeres let i Luften og bliver brunt; det anvendes i Medicinen. Se forøv- rigt under Tungspath. Joclbly (Jodetum plumbicum, Plumbum jodatum) erholder man ved Decomponering af en Opløsning af eddikesurt eller salpe- tersurt Bly med Jodkalium og Udvaskning af det fremkomne Bundfald med destilleret Vand. Det danner et citrongult Pulver, som tildels lader sig opløse i varmt Vand og ved Afkøling af denne Opløsning bundfældes i guldgule Smaablade; det maa opbevares i mørke Glas. Det anvendes i Medicinen mest til udvortes Brug, undertiden ogsaa indvor- tes imod Kirtelsygdomme, Svindsot etc.: det af den varme Opløsning fældede Salt benyt- tes ogsaa som Broncefarve. J odcadntium (Jodetum cadmiami, Cadmium jodatum) er et hvidt, krystallinsk