Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Jodsølv. 865 Jomfrusvamp. løst tilbage. Det anvendes i Medicinen især imod haardnakkede Hudsygdomme. Jodsølv (Jodetum argenticum, Argen- tum jodatum) findes allerede færdigt i Na- turen, men meget sj elden og forekommer i Sydamerika, Mexiko og Spanien; det kunstigt fremstillede er af en graagul eller bleggul Farve og benyttes især i Photographien. Jo «Itili c tur (Solutio eller Tinetur a Jodi) se under Jod. Jodam s. Jod. Jodzink (Jodetum zincicum) er en hvid, let henflydende, metallisk smagende Saltmasse, som tilberedes ved at opløse pul- veriseret Zink og Jod i varmt Yand og der- paa filtrere og inddampe Opløsningen. Det anvendes i Medicinen og i Photographien. Johannisberger er en af de fineste Sorter Rhinskvin; den erholdes kun ægte fra Vinbjergene ved det Fyrst Metternich tilhø- rende Slot Johannisberg, som tidligere til- hørte Biskoppen af Fulda, hvorfor Vinen dengang ogsaa kaldtes Bischofsberger. Den benævnes nu sædvanlig Schloss Johannis- berger for ikke at forvexle den med Vinen fra Landsbyens Vinplantager ved Foden af Bjerget; denne sidste kaldes Dorf Johannis- berger og henregnes ligeledes til de fortrin- ligste Rhinskvine, skjøndt den staar ikke lidet tilbage for den førstnævnte Sort. Paa selve Vinbjerget høstes Druerne sædvanlig 8 à 14 Dage senere end i de øvrige Planta- ger deromkring, og Mosten lader man hen- ligge et helt Aar paa Fadene, førend man aftrækker den, hvilket ellers i Regelen skér første Gang allerede efter 3 Maaneders For- løb og derefter igjen et halvt Aar senere. Den vurderes navnlig saa liøit paa Grund af dens udmærket fine Bouket og krydrede Smag, og fordi den er ganske fri for den Syrlighed, som findes hos de andre Rhinsk- vine; den staar ogsaa stedse i høi Pris, og af gamle, fortrinlige Aargange betales der 15 à 19 Kroner for Flasken, Vinplantagerne paa hele Bjerget indtage et temmelig bety- deligt Areal og give i Gjennemsnit aarlig omtrent 32,000 Flasker. JohaimisMod s. Cochenille, tysk. Johainiisbrød (Fructus Ceratoniæ. Siliqua dulcis) T. Johannisbrod, Sodschoten, Bockshorn eller Carobe, Fr. Caroube, E. Lo- cust Carob eller St. Johns bread, kaldes de tørrede Frugter af det i det sydlige Europa, navnlig Spanien, Sicilien, Malta, Grækenland, Cypern, Syrien og i de afrikanske Kystlande voxende Johannisbrødtræ, Geratonia Siliqua. De ere fladtrykte, 10—20 Ctm. lange, 3—5 Ctm. brede og 2—3 Ctm. tykke Bæller, som oftest sabelformigt krummede, glinsende brune, udvendig noget læderagtige, og bestaa indvendig af en brun Marv af en sødlig, honningagtig, slimet Smag, hvori de flade, haarde, glatte, indvendig lysegule Kjærner ligge. Dette ikke store, men kraftige Træ bærer en saadan Mængde Frugter, at disse ikke alene benyttes som Næringsmiddel af de lavere Folkeklasser, men ogsaa anvendes som Kreaturfoder og til Brændevinsbrænding ; et Træ afgiver i Almindelighed indtil 8Ò Pd. Frugter, som afplukkes førend de endnu ere aldeles modne, men som man bagefter lader modnes ved at udsætte dem for Solens Varme. Hos os bruger man undertiden Jo- hannisbrød som en Bestanddel af Tobaks- sauce; men det meste spises dog af Børn som Slikkeri. Det kommer hovedsagelig fra Neapel, Sicilien, Dalmatien, Candia etc. over Triest; det bedste er det apuliske, som be- staar af store, Kødfulde Bæl 1er; det fra Can- dia er ikke saa saftigt, men mere holdbart. Overhovedet holder Johannisbrød sig ikke længe ; det tørrer let sammen og bliver orm- stukket, og tilsidst forvandler Kjødet sig ganske til Ormemél. Ved Indkjøb maa man derfor paasé, at Bællene ere tykke og ikke sammentørrede, at de have et smukt, friskt Udseende, at de ikke ere ormstukne, og at Kj ærnerne ikke give en klapprende Lyd, naar man ryster Bællene. Der tilberedes ogsaa en Sirup deraf, Caroba Julep, som forsendes fra Neapel. Frøene bleve tidligere under Navn af Karater benyttede som Vægtenheder, hvoraf den til Angivelse af Guldmængden i en Legering endnu brugelige Benævnelse «Karat» skal hidrøre. Joignyvine ere en Art røde Burgun- dervine af 3die Klasse, som dyrkes i Distric- tet Joigny i Dep. Yonne. De ere ikke meget mørktfarvede, have en behagelig, mere eller mindre fin Smag og Bouket og ansés som en mavestyrkendo Drik. De bedste ere de fra Côte Saint-Jacques. J ©inville er Navnet paa en let, meget behagelig rød Champagnevin, som dyrkes ved Byen af samme Navn i Dep. Øvre-Marne. J ©infruglas kaldes undertiden Marien- glas (s. d.). Jomfruliaar (Adiantum Capillus Ve- neris) T. Frauenhaar, er en Art Bregne, som findes vildvoxende i fugtige Klippespalter, Murrevner og Brønde, navnlig i Sydfrankrig, Italien og Schweiz, ligesom ogsaa i det nordlige Afrika. Bladene (Løvet) ere 15—20 Ctm. lange, med en temmelig lang, glinsende sortebrun, tynd Stilk og dobbeltfinnede, glatte, kileformede Smaablade, som bære Frugthobene paa Undersiden. Planten an- vendes i Medicinen under Navn af Herba Capilloruiu Veneris som et afførende og urin- drivende Middel samt i Brystsygdomme. Den har en svag, ikke ubehagelig Lugt og en beha- gelig bitter og lidt sammensnærpende Smag. Et vandigt Udtræk af den kogt med Sukker giver Capillarsirup, som især i Frankrig an- vendes meget i Brystsygdomme. (Benævnel- sen Capillarsirup benyttes forøvrigt ogsaa om ren hvid Sirup af Stivelsesukker). J. bør være ganske tør, frisk og grøn, og den maa ikke være blandet med jordagtige Dele. Den forvexles ikke sjelden med en anden sammesteds hjemmehørende Plante, flerba Adianti nigri, som har en tykkere, mindre glinsende, grønligbrun Stengel og aflange, tandede Blade, og som langtfra har en saa kraftig Virkning som den førstnævnte. Jomfrnmelk s. Benzoë. Jomfruolie s. Olivenolie. Jomfrusvamp (Agarieus virgineus)