Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Jonquières. 366 Jordmandfer eller jordnødder. T. Heidemousseron, Jungfernschwamm, Na- gelschwamm, er en lille hvid, spiselig Svamp, som voxer vildt om Efteraaret paa Enge og Overdrev i Mellemeuropa; den har et fint Kjød og kan opbevares baade tørret og syltet. Jonquières er Navnet paa en rød Languedocvin af 2den Klasse fra Omegnen af Eismes i I)ep. Gard; den er af mørk Farve, velsmagende og temmelig kraftig. Jopenol kaldes en Sort 01, som navn- lig brygges i Danzig af Byg; det kan holde sig to Aar uden at tage Skade og forsendes derfor ofte til Udlandet. Jord, armenisk s. Bolus, rød. Jordbeg s. Asphalt og Bjergtære. Jordbær er den bekjendte Frugt af Jordbærplanten, Fraga ri a, hvoraf der gives forskjellige Arter, saasom Skovjordbær {Fra- garia vesed), Havejordbær (Fr. elatior), Maanedsjordbær (Fr. semperflorens), Ananas- jordbær (Fr. grandiflora) etc., og i den nyere Tid har Havekunsten, især i England og Frankrig, udviklet mange flere Sorter, som tildels udmærke sig ved meget store Frugter. Jordbærrene ere egentlig Plantens kjødagtig opsvulmede og farvede Frugtbund, paa hvis Overflade de smaa, sortebrune Frø sidde som Gryn. J. er en almindelig yndet, sund og velsmagende Frugt, som nydes baade af Sunde og Syge; navnlig skal Nydelsen deraf være at anbefale Gigt- og Sténpatien- ter. Frugterne kunne dog ikke opbevares i længere Tid undtagen syltede i Sukker ; her- ved tabe de imidlertid noget af deres aroma- tiske Smag. Man tilbereder dog deraf god Vin, Likør og Eddike, og i Østerrig (Gratz) bruger man dem som Tilsætning til Poma- der og fine Sæber. Ogsaa i Apothekerne anvender man Jordbær til forskjellige spiri- tuøse, aromatiske Præparater, og Plantens Blomster og unge Blade kunne benyttes som Surrogat for Thé. J ©rdbæressents s. Frugtessentser. Jordbærspinat s. Sminkebær. Jordfarver kalder man forskjellige farvede Jordarter, der benyttes som Maler- farve. Enten findes de færdigdannede i Na- turen, saasom Kridt, Bolus, Okker, grøn og gul Jord, Umbra, Bjergblaat etc., hvilke alle, med Undtagelse af de første, have deres Farve af iblandede Metalilter, eller de erholde deres Farve ved Brænding eller en anden chemisk Behandling. Jordbor s. Asbest. Jord, koliiisk s. Umbra. Jord, lemitisk s. Bolus, rød og Segljord. Jordmtmdler eller Jordnodder kaldes Eodknoldene af forskjellige Planter; de benyttes dels som Næringsmiddel og dels som et Kaffesurrogat. Ligeledes benævnes saaledes Frugterne af Arachis hypogæa, som benyttes til at presse Olie af (se nedenfor). De mærkeligste ere følgende: 1) De smaa, mandellignende Eodknolde af det spiselige Cyperngræs, Cyperns esculentus, et i det sydlige Europa og Levanten vildvoxende og undertiden i Sydtyskland og Frankrig dyrket Halvgræs. De ere ægrunde, rynkede, ud- vendig brunlige, indvendig gulagtig hvide, have en sødlig Smag som af Melk og Has- selnødder; de spises baade raa, kogte og stegte. De vare tidligere officinelle, men benyttes nu kun undertiden som et Kaffe- surrogat. I den sidste Tid ere de komne i Handelen under Navn af Sinai-Manna. 2) I De brune, runde, valnødstore Eodknolde al Lathyrus tuberosus, en Art Fladbælle, der j ofte voxer i Syd- og Mellemeuropa paa Korn- ! markerne som en skadelig Slyngplante. Man kalder dem Jordnødder, Jordagern eller ogsaa i Jordmus og nyder dem flere Steder i Europa, men navnlig- i Tartariet, som Kartofler, lige- som de ogsaa afgive et godt Kaffesurrogat. 3) De kjødfulde, knoldede, udvendig sortag- tige, indvendig hvide Eødder af Butiiu.ii bul- Ii o c as ta mim. en undertiden i Kjøkkenhavei* I dyrket Skjærmplante; de smage omtrent som I Kastanier og kunne spises saavel raa som j kogte. 4) De ærtagtige Frø af en i Syd- I amerika hjemmehørende, men nu ogsaa i de I vestlige nordamerikanske Stater, i Ost- og I Vestindien, men navnlig paa Vestkysten af Afrika dels dyrket og dels vildvoxende én- aarig Plante, Arachis hypogæa. Efter Af- I blomstringen bøier Blomsterstilken sig nedad I og voxer stærkt i Længde, hvorved Frugt- knuden tilsidst bringes ned under Jorden, ; hvor Frugten modnes: heraf har Planten faaet sit Navn. Frugterne kaldes i Alminde- lighed Jordnødder (eng. Ground nuts), men benævnes ogsaa Jordagern, Jordpistacier, Chocoladerødder eller Mandubi. Bællerne ere 3—6 Ctm. lange, rundagtige, af en lille Fingers Tykkelse, læderagtige, af hvidgraa Farve, med netribbet Overflade og indeholde 2—4 kantet afrundede Frø af Størrelse som ; store Ærter og af en mandelagtig eller bøn- ! neagtig Smag. Fra Afrika, navnlig fra Kyst- strækningen imellem Senegal og Gambia, ud- I føres der hvert Aar betydelige Qvantiteter Jordnødder til Europa; Transporten deraf skal imidlertid ifølge fornylig fremkomne Udtalelser i det engelske Blad «Shipping Gazette» ofte være forbunden med Fare, idet Uddunstningerns af disse Nødder, naar de enten ere afplukkede umodne eller ikke fuld- stændig tørrede før Indladningen, kunne være dødbringende for Skibenes Besætninger. Man skal saaledes oftere have truffet Skibe med denne Last drivende hjælpeløse omkring paa I Havet, idet de fleste af Mandskabet vare døde af Feber, imedens Eesten var ude af Stand til at arbeide. — I Jordnøddernes Frø findes indtil 50 pCt. fed Olie, der udvindes ved kold Presning; den er lys, klartbræn- dende, næsten ganske farveløs og uden Lugt; den er mindre fedtagtig end Bomolie, har ved + 15° C. en Vægtfylde af 0,92, bliver fast ved en Temperatur af ■— 3 eller 4° og opløser sig kun lidet i Alkohol, men let i Æther. Den kan ogsaa nydes som Madolie og giver en meget god og fast Sæbe, der gjør Tøiet meget hvidt. Ved varm Presning I udvinder man en mindre ren, gulbrun Olie. Î Den holder sig ikke længe i Luften, men i bleges let og bliver harsk. Man dyrker