Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Jordolie. 367 Jordolie. denne Plante i Spanien, Frankrig og Italien for Oliens Skyld, hvoraf den afgiver 30—40 pCt. ; Hovedsædet for denne Industri er Mar- seille, men den drives ogsaa i London, Ber- lin, Hamborg etc. Af Affaldet vindes en Slags Oliekager, Jordnødkager, der anvendes som Kreaturfoder. Jortlolie. Stenolie, Bjergolie eller Pe- troleum (Oleum eller Pyroleum Petræ) Fr. j Naphte, Petrole. Huile minerale, E. Petro- leum, Mineral oil, kalder man flere olieagtige og brændbare mineralske Producter, som ho- vedsagelig bestaa af tlydende Kulbrinter af forskjellig Flygtighed med jordharpixagtige Iblandinger. Den fuldkommen gjennemsig- tige, tyndtflydende, farveløse eller gullig- hvide, lidt blaaligt opaliserende naturlige Jordolie kaldes Naphta. Den er meget flyg- tig og udbreder en stærk, bituminøs Lugt, er let antændelig og forbrænder med en osende Flamme; dens spec. Vægt er 0,83 —0,84. Denne maa imidlertid ikke forvexles med Destillationsproducterne af Jordolien, som ligeledes kaldes Naphta (se nedenfor). Den sædvanlige Jordolie, Stenolie eller Pe- troleum er mørkere, brungul med et grønligt Skjær og mindre tyndtflydende, men i det Væsentlige ikke forskiellig fra den saakaldte Naphta. Den er ganske uopløselig i Vand, men lader sig ved at rystes i længere Tid opløse i Alkohol. Petroleum var allerede kjendt og benyttet i Oldtiden, men har først i den nyere Tid fundet almindelig Anvendelse som Belysnings- materiale; det er navnlig siden Aaret 1859 at Productionen og Forbruget deraf stadig har tiltaget i en overordentlig Grad, saa at Petroleum nu udgjør en af de vigtigste Ar- tikler i Verdenshandelen. I Oldtiden produ- ceredes det paa f'orskjellige Steder, f. Ex. paa Øen Zante, som forsynede en Del af Græ- kenland dermed; Petroleum fra Agrigent brændte man i Lamper under Navn af «sici- liansk Olie»/ Det er endvidere oplyst, at Babylonierne benyttede den størknede Jord- olie (Jordbeg eller Asphalt), som erholdtes I fra Kilderne i Nærheden af Éuphrat, til de- res Bygningsarbeider istedetfor Mørtel. Frem- deles benyttede de Gamle .Jordolie til Con- servering af Mumier og til forskjelligt andet Brug. Man finder Petroleum i mange Egne af Jorden, sædvanlig i tertiære Lag, saaledes i Kaukasus, imedens den i Pensylvanien findes i devoniske og siluriske Lag. Den forekom- mer enten indesluttet i Stenmasserne eller strømmende frem af Jorden enten ublandet eller sammen med Vand. Ved Amiano i Parma findes der Here Kilder, som afgive en meget ren Olie ; endvidere forekommer den ved Sassuolo i Modena, ved Neufchatel i Schweiz, Tegernsee i Baiern, i Sicilien og andre Egne af Italien, Galizien, Ungarn, Siebenbürgen, Elsas, Brunsvig, China, Hin- dostan etc. Rige Stenoliekilder findes der ogsaa endnu paa Øen Zante. Den gamle Verdens berømteste Kilder ere imidlertid de ved Baku i Persien; flere af disse skulle daglig afgive 5 à 600 Pund. Man øser der Olien op af Brøndene med Spande og benyt- ter den nu, ligesom i længst svundne Tider, til Belysning. I Kaukasus er Mængden af Jordolie næsten uudtømmelig og hele Jord- kloden vilde med Lethed kunne .forsynes med den nødvendige Belysningsmængde derfra, men mangelfulde Transportmidler og Mangel paa Driftskapital lægge for Tiden store Hin- dringer i Veien for at Verdenshandelen kan drage tilbørlig Nytte heraf. Medens der saaledes i Amerika existerer mere end 2000 Brønde (hvoraf dog allerede mange ere ud- tømte), som efter officielle Meddelelser i Aarene 1860—75 have givet et Udbytte af 3350 Millioner Gallons eller gjennemsnitlig 625,000 Tons raa Jordolie aar lig, fandtes der i Kau- kasus i 1875 kun 70 Brønde, hvoraf der dog vandtes 150,000 Tons raa Olie aarlig. Det gjennemsnitlige Udbytte af 1 Brønd i Kau- kasus er saaledes 3 Gange saa stort, som af 1 i Amerika, men det maa yderligere lægges Mærke til, at Brøndene det førstnævnte Sted give den omtalte Oliemængde ved en Bore- dybde af kun 70 Meter, medens de i Ame- rika bores indtil en Dybde af 300—400 Me- ter. Den kaukasiske Petroleum (Kerosin) er af fortrinlig Beskaffenhed, idet den er næ- sten fuldstændig fri for Tjærestoffer; Lys- styrken er større end hos Størstedelen af den amerikanske, men Antændelsestempera- turen er gjennemsnitlig noget lavere (c. 30°). Megen Jordolie udvindes ogsaa i Birma i Bagindien, hvor der i Omegnen af Byen Rainanghon findes over 500 Stenoliekilder, som udspringe af Lérskifer og som afgive Stenolie uden Vand. Den sidstnævnte Olie kommer i Handelen under Navn afRangoon- Stenolie eller Rangoon-Tjære og er saa rig paa Paraffin, at dette med Fordel kan ud- vindes deraf; dette skér navnlig i England, hvor man anvender denne Paraffin til Lys under Navn af Belmontin. Den fra Italien kommende Petroleum benyttes fortrinsvis i Pharmacien under Navn af Oleum eller Py- roleum Petræ; den forsendes i Lérflasker, som indeholde c. 80 Pund og ere nedpakkede i Straa i Foustager. Den meste Petroleum udvindes imidlertid ubetinget i Nordamerika, saavel i de forenede Stater som i Canada; det vigtigste Oliedi- strict findes i Pensylvanien. De Brønde, som afgive Olien, ere enten Springbrønde (flowing wells), af hvilke Olien udstrømmer af sig selv, eller Pumpebrønde (pumping wells), af hvilke den pumpes op; disse sidste ere de almindeligste. Den raa Olie . egner sig imidlertid ikke til at anvendes som Be- lysningsmateriale, da den kun afgiver et daarligt Lys, oser stærkt og udvikler en mod- bydelig Lugt, ligesom den ogsaa er meget ildfarlig, og den bliver derfor raffineret ved at ophedes og destilleres igjennem et vidt- løftigt System af Rør, hvorved den befries fra Naphta, Benzin, Tjære, Ammoniak etc. og afsætter et fast, cokeslignende Residuum, der bliver tilbage paa Bunden af Destilla- tionskjedlerne og senere anvendes som Brænd- sel under disse. Efter derpaa at have pas- seret et andet Apparat, hvori Olien stadig