Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

JordoSîe. 869 Jordolie. somt i Luften, men fuldstændigt, og er let antændeligt, naar det bringes i Berøring med et brændende Legeme. Det anvendes hoved- sagelig som Surrogat for den sædvanlige Terpentinolie til Forfærdigelse af Oliefarver, til Fortynding af Linoliefernis og Asphalt- lak, til Bensning af Trykforme etc. Damar, Mastix og lignende Harpixer opløse sig ikke deri. 2) Raat Destillat til Udvinding af den raffinerede Petroleum, har en Vægtfylde af 0,800—-0,810 og udgjør 45—55 pCt. af den raa Olie. For at udvinde raffineret Petro- leum deraf, rystes det saalænge med concen- treret Svovlsyre, indtil det næsten er blevet farveløst og svagt lugtende ; derefter skil- les det fra Svovlsyren og udvaskes enten kun med Vand eller med tynd Natronlud eller Kalkmelk og rent Vand, indtil ethvert Spor af Syre er fjernet deraf. Undertiden bliver det endnu engang destilleret. Det af den galiciske Petroleum afdestillerede Pro- duct kommer i Handelen under Navn af Blaaolie eller Grønolie. 3) Tungt Destillat, 10—15 pCt. af den raa Olie, er tyktflydende, mørk brunrødt, rigt paa Paraffin, men dog ikke fedtagtigt nok til at kunne anvendes som Smøreolie. Stundom benyttes det vel som saakaldet Vulkanolie som Tilsætning til andre Smøreolier, eller man udskiller Paraffin deraf; men sædvanlig overføres det igjen i Destillérapparatet med ny Baaolie, og det afgiver da et tungt Bund- fald og en Olie, der kan bruges som raffine- ret Petroleum. 4) PetroleumsafFald udgjør 10—20pCt. af den raa Olie, antændes først ved 3—4000 og egner sig særlig til Fremstilling af Belys- ningsgas. En deraf i et i Tyskland paten- teret Gastilvirkningsapparat fremstillet Gas havde en ikke ubetydelig større Lyskraft end sædvanlig Stenkulsgas. Om Jordoliens Oprindelse og Dannelses- maade ere Geologerne endnu ikke bievne ganske enige. Nogle antage, at der dybt i Jorden findes store Stenlag, som indeholde Kulbrinter i comprimeret Tilstand, og at disse ved at paavirkes af underjordisk Vand frigiver Kulbrinten, der da enten udstrøm- mer som saadan eller kommer for Dagen i fortættet og flydende Tilstand. Andre be- tragte derimod Jordolie som en Slags fly- dende Stenkul, der er et Product af en lang- som Decomponering af vegetabilske Sub- stantser, hvorved de omdannes til et bitu- uiinøst Stof, der da har gjennemtrængt de Stenarter, som omgive Oliebeholdningerne. Mendelejeff antager, at Jordolien opstaar i en meget stor Dybde i Jorden ved Vand- dampes Indvirkning paa Kulstofmetaller un- der en meget liøi Varmegrad, hvorved der dannes Metalilter og Kulbrintearter, som af Varmen føres op i høiere liggende Jordlag, hvor de fortætte sig og gjennemtrænge disse. Der er mange Grunde, som tale for at denne Hypothese turde være den rigtigste. God raffineret Petroleum er et næsten farveløst, blaaligt opaliserende Fluidum af en svag, ikke ubehagelig Lugt og af en Middel- J. Hjorth: Varelexikon. vægtfylde af 0,800 (ved 150 C. ikke under 0,795 og ikke over 0,804). Ved at bringes i Berøring med et brændende Legeme antæn- des den kun, naar den først er opvarmet til 40—50 0 C. (32—400 B.). Den blander sig ikke med Vand, men derimod opløses den af vandfri Alkohol, Æther, Solarolie etc. Meget af den raffinerede Petroleum, som nu kom- mer i Handelen, er altfor let antændelig, ofte allerede ved 30° C., og den indeholder da flere eller færre Bestanddele af den raa Naphta. Saadanne Petroleumssorter have sædvanlig en gul Farve og en stærk, ube- hagelig Lugt; ved at brændes i de alminde- lige Petroleumslamper give de ikke det samme smukke og stadige Lys som god Petroleum, og ved en mindre omhyggelig Behandling kunne de let give Anledning til Explosioner. Hælder man et omtrent fingertykt Lag af saadan ildfarlig Olie paa kogende Vand ud- vikler der sig' en Mængde Gasblærer deraf, og Olien lader sig allerede i en Afstand af flere Tommer antænde ved et brændende Le- geme. Af og til fremstilles saadan slet Olie, som dog sædvanlig har den normale Vægt- fylde, af mindre Handlende ved at blande god Petroleum eller Solarolie med den bil- ligere Naphta. Begjæret efter en mindre brandfarlig Olie har bevirket, at man i de forskjellige euro- pæiske Lande har underkastet den raffinerede Petroleum endnu en Bectification for at vinde et renere og mindre flygtigt Product, der tillige er frit for tjæreagtige Stoffer. Saa- danne Olier, der naturligvis ere dyrere end sædvanlig Petroleum, komme i Handelen under forskjellige Navne. Den mest bekjendte er den saakaldte „Kaiseroel“ fra det KorfFske Petroleumsraffinadori i Bremen. Denne Olie. der kun har ringe Lugt, besidder en Antæn- delsestemperatur af 70—80° C., hvorfor den neppe kan kaldes ildfarlig, og en større Lys- styrke. Consumbesparelsen ved Anvendelsen deraf skal udgjøre 16—22 pCt. De vigtigste europæiske Handelspladser for amerikansk Petroleum ere London, Bremen, Antwerpen, Marseille, Havre og Hamborg. En Barrel holder 42 Gallons à 4,7 danske Potter, og veier Netto c. 300 danske Pund. Omtrent 3/4 af al den Petroleum, som ud- vindes i Nordamerika, udføres til Europa; over Productionen og de vexlende Priser i de sidste Decennier er der opstillet følgende Beregning : Aar. Production. Pris pr. Barrel. Brønden (Tusinder Barrels.) (Dollars.) Antal. 1859 2 20,00 1860 500 9,60 1861 2,114 0,30 1862 3,057 1,15 1863 2,611 3)25 1864 2,116 062 1865 2,498 6)i s 1866 3,598 3,78 1867 3,347 2,54 1020. 1868 3,646 3,95 1246. 1869 4.215 5)48 1325. 24