Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Jordolie.
870
Jordolie.
1870 5,261 3,7 4 1800.
1871 5.205 4,50 2897.
1872 5,939 3,84 3892.
1873 9,891 1,84 4485.
1874 10,951 1,29 3311.
1875 8,788 1,48 3230.
1876 omtr. 10,000 2,15 3314.
Af alle Slags Olier med Undtagelse af
Hamp og Olivenolie, indførtes til Danmark
i Aaret 1876 lienved 20 Mill. Pd., hvoraf fra
Nordamerika over 16 Mill. Pd., som maa an-
tages hovedsagelig at have været Petroleum.
I 1877 indførtes c. 28 Mill. Pd., hvoraf c.
24% M. fra Nordamerika; i samme Aar ud-
førtes der her fra Landet over 6 Mill. Pd.,
mest til Sverig, Eusland og Preussen. I
1878 udgjorde Indførselen kun c. 17 Mill.
Pd. og Udførselen c. 6 Mill. Pd. I Trienniet
187fl/78 er Indførselen tiltagen 15 pCt. imod
1874/76-
Norge indførte i 1876 henved 12 Mill. Pd.
Petroleum og Paraffinolie, hvoraf omtrent
5,8 M. fra England, 2,7 fra Nordamerika og
2,5 fra Bremen. I samme Aar indførte Sve-
rig c. 22 % Mill. Pd. raffineret og c. 778,000
Pd. raa Mineralolie.
England indførte i 1876 henved 25 Mill.
Gallons raffineret og c. 1900 Tons uraffine-
ret Petroleum samt henved 2% Mill. Gallons
raa Naphta, saa godt som Alt fra Nordame-
rika. Af den indførte raffinerede Petroleum
udførtes igjen c. 406,000 Gallons, hovedsage-
lig til Belgien, af den indførte uraffinerede
Petroleum udførtes omtrent Halvdelen, og af
Naphta c. 6,000 Gallons.
Til Slutning skulle vi meddele en Over-
sigt over de forskjellige Bestemmelser, som
paa Grund af disse Oliers mere eller mindre
ildfarlige Beskaffenhed ere bievne tagne i de
forskjellige Lande, hvis Regeringer alle have
havt Øjnene aabne for Nødvendigheden af
at regulere disse Forhold ved Lov.
Ted Bedømmelsen af en Olies Ildfarlighed
maa der tages Hensyn til tvende Tempera-
turer, nemlig den, hvorved der begynder at
udvikle sig antændelige Dampe og den, hvor-
ved Olien selv antændes og vedbliver at
brænde. Det første finder altid Sted ved
en lavere Temperatur end det sidste. I
nogle Lande lægges den første til Grund,
medens den sidste er Kriteriet i andre, men
Temperaturen for Dampenes Antændelighed
er den almindeligst antagne. Dog maa det
bemærkes, at ved Fastsættelsen af Antæn-
delsestemperaturen har det dertil anvendte
Apparat stor Betydning, idet der derved kan
fremkomme temmelig betydelige Differencer.
Exempelvis skal saaledes nævnes, at Appa-
ratet, som skal benyttes i Sverig, ved samme
Petroleum viser c. 10 Grader lavere Antæn-
delsestemperatur end det, som er lovbefalet i
Danmark, og den Jordolie, som ved det i
Danmark autoriserede Apparat viser en An-
tændelse af Dampene ved 40° C., vil saale-
des ,ved at underkastes en Prøve med det
svenske Apparat vise 30—31° C.
I Danmark er Dampenes Antæn-
delsestemperatur sat til 40°
- Sverig 40
- Norge 35
- Hamborg 3^,2
- Bremen 37 %
- England - New York 37% 37%
- Frankrig er Vædskens Antændel-
sestemperatur sat til 35
- Østerrig 35
- Belgien 35
Oliens Brandfarlighed har ligeledes foran-
lediget Udstedelsen af Forordninger, hvorved
Oliens Indladning og Udlosning ikke maa
foregaa i de større Stæders Havne, men paa
et særlig dertil bestemt afsides liggende
Sted, ligesom der ogsaa næsten overalt er
vedtaget Forbud mod Opbevaring af større
Partier af brandfarlige Olier indenfor de
store Rigers Omraade og [af mindre Partier
kun under særlige Forsigtighedsregler.
Blandt de i Danmark gjældende Love og
Anordninger med Hensyn til brandfarlige
Yædsker skulle vi fremhæve :
Lov af 26de November 1870,
hvorefter Stenolie (Petroleum) og andre Be-
lysningsvædsker, der give antændelige Dampe
ved en lavere Varmegrad end 40° efter Hun-
drededelsthermometret, under en Straf af 20
—200 Rd. ikke maa sælges til Forbrug uden
i Beholdere, der i tydelig, og efter Behol-
dernes Størrelse passende Skrift ere mærkede
med Ordet «Farlig».
Den Prøve, ved hvilken det afgjøres, om
Stenolie eller andre Belysningsvædsker falde
ind under Bestemmelsen i ovennævnte Lov,
bliver ifølge Kongelig Anordning af 26de
November 1870 at foretage saaledes:
Et aabent cylindrisk Kobberkar af 2 Tom-
mers Gjennemsnit og 3 Tommers Høide fyl-
des halvt med den til Prøve bestemte Be-
lysningsvædske og holdes sænket 2 Tommer
dybt i et cylindrisk Vandbad af % Pots Ind-
hold, som i Forveien er opvarmet til 35°
efter Hundrededelsthermometret; i Belys-
ningsvædsken anbringes et Thermometer med
en lille cylindrisk Kviksølvbeholder ; naar
Belysningsvædsken har naaet Varmegraden
30, opvarmes Vandbadet yderligere, og ved
hver Grad, Belysningsvædskens Varme stiger,
forsøges det, om Dampene antændes af en
lille Flamme, der i en halv Tommes Afstand
føres hen over Belysningsvædskens Overflade.
Magistraten i Kjøbenhavn
har for Hovedstadens Vedkommende under
8de October 1875 anordnet Følgende:
I Henhold til § 19 i Loven af 15de Mai
1868 om Brandvæsenet i Kjøbenhavn og Ju-
stitsministeriets Bekjendtgjørelse af 8de Sep-
tember 1875 fastsættes herved følgende For-
sigtighedsregler, som under Strafansvar efter
ovennævnte Lovs § 40 skulle iagttages ved
Oplag af Stenolie (Petroleum), Terpentin,
Kamfin og lignende Belysningsvædsker, Æther,
Petroleumsnaphta, Harpixer eller Gummier