Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

iordsort. 872 Juchter. Begjærlighed ædes af Svin, har i frisk Til- stand en stærk purgerende Virkning og an- vendes i Medicinen. Stegt i Aske smager den næsten som Kastanier og kan da nydes uden Skade. Af Roden udvinder man Cy- clamiti eller Arthinitin, en hvid, uigjennem- sigtig, amorph Masse, som er uden Lugt og begjærlig indsuger Luftens Fugtighed; ved en Opløsning af concentreret Svovlsyre dan- ner den en holdbar violet Farve. Jordhsort kaldes en Art fint pulverise- ret Stenkul, som anvendes til Freskomaling; den benyttes ogsaa af Kobberstikkere, idet de med Sølv og Bly danne en Masse deraf, hvormed de udfylde Fordybningerne i Kob- berpladerne. J ordvedbende (G-lechoma hederacea), T. Gundermann eller Gundelreben, er en overalt i Europa ved Gjærder og i Buskadser voxende Plante med mørkegrønne, glatte, langstilkede, hjerteformede, trelappede Blade og blaa eïïer rødlig violette Blomster. Bla- dene have friske en krydret, ikke ubehage- lig Lugt, en bitter Smag og anvendes i Me- dicinen under Navn af Herba Hederæ ter- restris i forskjellige Sygdomme, ligesom ogsaa som Brystthé. Jord vox, Ozokerit (Cera mineralis) kaldes en vox- eller parafi!nagtig Masse, som i den nyere Tid linder udstrakt Anvendelse som Materiale til Paraffinfabrikationen; den findes i Mængde i Lag fra 3 Ctm. til 1 lji Meters Tykkelse i Sand, Lér og Mergel i Regelen sammen med Petroleum. Den fore- kommer i Siebenbürgen, den nordlige Skraa- ning af Karpatherne, Moldau, men navnlig i Galicien, og danner en tyktflydende eller meget blød Masse, der af sig selv trænger frem af Jorden; den smelter og brænder let og er opløselig i Terpentinolie. Efterat den raa Masse saavidt muligt er renset fra ved- hængende Jord etc., smeltes den i Kjedler og hældes i Forme; naar den derefter er af- kølet, kan den udtages af disse som faste, sammenhængende, gulbrune eller grønlige Blokke og forsendes saaledes uden videre Indpakning. Rent Jord vox giver ved Destil- lation 30—40 pCt. Paraffin, hvoraf den stør- ste Del smelter ved 600 C. og Resten vod 36—50°, samt desuden Belysningsolier, ofte meget ren Petroleum. I Galicien produceres aarlig omtrent 50,000 Ctr. Jordvox, hvoraf der fremstilles 15—20,000 Ctr. Paraffin. Det renses ogsaa ved en særegen Fremgangs- maade i store Fabriker i Galizien, hvorved der fremkommer et udmærket Product, der særlig egner sig til Støbning af Lys, i hvil- ket Øiemed det tilblandes noget Karanauba- vox. Er det godt renset kan det neppo skjelnes fra Bivox og anvendes ogsaa ofte istedetfor dette. (Se ogsaa Bjergvox). Jor<læI>ler s. Kartofler og Solsikke. J onbertes ere røde og hvide Vine af 2den Klasse fra Øvre-Languedoc ; de forsen- des mest til Bordeaux og sælges der for Bordeauxvine. Joué er en meget god Tourainevin af 1ste Klasse fra Omegnen af Byen af samme Navn i Dop. Indre et Loire. Den er fyrig, fyldig, smukt farvet og har en meget be- hagelig, ren Smag. Jnbis Raisins au Jubis, kalder man i Frankrig Yindruer eller Druerosiner, som ere neddyppede i varm Sodaopløsning og derefter tørrede i Solen. De ere klare, glinsende, meget søde og komme især fra Provence over Mar- seille i Kister paa 18—20 eller 36—40 Pund. Jucliter, lufter eller Ruslæder er en Slags paa en eiendommelig Maade tilberedt Læder, som forfærdiges bedst i Rusland og' som især udmærker sig ved Holdbarhed, Vandtæthed, Blødhed, Lethed og en eien- dommelig, ikke ubehagelig Lugt af Birkeolie. Man anvender dertil Huderne af Oxer, Kalve, Heste, Bukke og Geder; de sidstnævnte, der sædvanlig tages af ét- eller toaarige Dyr. afgive fortrinsvis de fine røde Juchtcr, som ere meget glatte og bløde at føle paa. Garv- ningen foretages som oftest med Egebark, men man benytter ogsaa hertil Barken af Poppel- og Birketræer og blødgjør Læderet med Birke- tjæroolie og Fisketran eller Talg, hvoraf det faar sin eiondommelige Lugt. Det forekom- mer baade hvidt, rødbrunt og sort; man far- ver det rødbrunt ved at bestryge Læderet paa Kjødsiden med Alunvand, sammensy to og to Huder og behandle dem med et Afkog af Fernambuk- eller Sandeltræ; tilsætter man endnu en Opløsning af Jern vitriol eller eddikesurt Jernilte. erholder man sorte Juch- ter. Til de hvide Juchter vælges de bedste og mindst beskadigede Huder, dels fordi alle Pletter eller Bræk paa Grund af Mange- len af Farve let blive synlige paa Narvsi- den, og dels fordi dette Læder i Rusland fortrinsvis anvendes til Soldaterne, hvortil det ikke antages, naar det har Feil. Juchter tilberedes næsten i alle Byer i Rusland, dels i Garverierne og dels i store Fabriker; de fra Gouvcrnementerne Kostroma og JaroslaW ansés for at være de bedste, da de have den stærkeste Lugt og ere de mest bøielige. Det bedste Raamatcriale skal komme fra Perm, Wjatka og Kasan; Huderne fra Centralgou- vernementerno og fra Stepperne ere sædvan- lig fulde af smaa Huller, der ere fremkomne vod Stik af en Bremse (Oestrus bovis), som lægger sine Æg i Ryggen af Dyret, af hvilke da Larverne udvikle sig og æde sigigjennem Huden. De mest udsøgte Kjærnchuder, som kun forekomme sjeldcn og ere meget dyre, kaldes i Rusland Mastersky ; næstefter disse komme Poluwali, som i Petersborg ogsaa kaldes Maljajufti og som ere meget lotte, idet der sædvanlig gaar 10—15 Stk. til et Pud. Derefter følge efter Qvaliteteu de fr® Wologda, Pleskow, Moskau, Kasan, Nischnij- Nowgorod etc.; en ordinair Sort har Navn af Demaschna. Prison noteres i Ruslaim efter Pud (1 P. == 32,8 dsk. Pund); jo flere Skind der gaar til et Pud, og jo lettere d0 altsaa ere, desto høiere betales de. — I Tysk- land skjelncr man imellem følgende Sorter- a) Extrafine, dor ere lette, meget bløde og bøielige, paa Ydersiden høirøde eller carmoi- sinrødo, paa Indersiden graalighvide, uden Indsnit olier Huller i Kanterne og have en fin, glinsende Narv. b) Middelfine ere mere